#HvorErDerEnVoksen?

#HvorErDerEnVoksen?

21. november 2019 - kl. 10:17 - af

#HvorErDerEnVoksen?

[… På vej ud tjekkede jeg tabulex skærmen .. 42 børn var mødt ind… ] Det ikke første gang jeg går fra institutionen med ondt i maven, for lige meget hvor meget jeg lukker øjnene, så er den hverdag, som jeg og andre forældre byder vores børn hver eneste dag ikke værdig! Denne dag, for nøjagtigt 4 uger siden, var bare min mave puster. 

Jeg kom glad og rolig ind i børnehaven og mærker allerede inden jeg er igennem garderoben en uro – og på sin vis en utryghed – strømme igennem hele institutionen. Der er børn over alt! I klynger og grupper, der leger og hygger sig! Men der er ingen voksne, jeg går videre gennem fælles rummet og ser mig om – én voksen står og forsøger, at få hold i oprydningen, opvasken og formiddagsmaden i køkkenet, én hjælper den enelige vuggestue pædagog, med at give hendes 7 børn havregrød – ved spisebordet midt i børnehaven. Den næste pædagog …. Nej, der var ikke flere pædagoger den morgen, 2 stk til 42 børnehave børn! 

De voksne jeg møder i vores institution gør det så godt! Men, at være pædagog i en normering der hedder 21 børn pr voksen – det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for vores børn eller over for de som skal passe på dem!

Vi spørger os selv – hvor er der en voksen? 

Men i virkeligheden burde vi måske råbe “Hvor er der nogen der vil tage ansvar?” – hvor er vores folkekære borgmester? – hende der efterspurgte flere penge til vores børn?

Hvor er vores folkevalgte, som har lovet os, at vi får normeringer? 

Jeg er skuffet over, at vores Borgmester Birgit S. Hansen, ikke har lagt et tydeligt pres på Mette Frederiksen, som jo bryster sig af at være børnenes statsminister?

Som Birgit før har nævnt, er vores kommune en såkaldt fattig kommune – hvorfor så ikke kræve den hjælp der behøves, for som minimum at kunne leve op til dagtilbudsloven? 

Betyder borgmesterens stilhed – at hendes potentielle fremtid i Socialdemokratiet er mere værd end, at kæmpe for børn og personale i kommunens dagtilbud?

Vi er nødt til, i flok, at råbe og larme og gøre opmærksomme på, at vi ikke er stille. Vi vil have svar, nu!

Vi vil have flere voksne – vi vil have ordentlige forhold for vores børn, for vores fremtid! Undersøgelser viser gang på gang, at vores børn tager skade, af de manglende hænder, af de manglende normeringer! Vi kan og må ikke lukke øjnene, vi må ikke give op. Vi forældre må ikke stoppe nu!

Der er på fredag en stor demonstration i det københavnske, hvor forældre og pædagoger vil råbe op mod borgen, når finanslovsforhandlingerne går i gang! 

Det er svært, som nordjyde at være til stede så langt væk – det er svært at bakke op! Men så må vi larme i fællesskab heroppe – lad os stå sammen og vise vores børn og deres voksne at vi ikke vil spises af med dårlige normering, at vi vil have børn helskindet ud af institutionerne, at vi vil have hele mennesker ud når de skal videre i livet! 

Så kære forældre, pædagoger, bedste og alle andre berørte – lige meget hvor glade vi er for vores voksne, vores institutioner og vores pasnings tilbud. Lige meget om vi gang på gang, siger til os selv, at i vores børnehave er det anderledes, så er det utopi! Normeringerne er ringe alle steder – vores børn lider under det, de mangler nærværende voksne – omsorg og opmærksomhed.

Mvh

K. Hansen

En kommentar til “#HvorErDerEnVoksen?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “#HvorErDerEnVoksen?”

  • Birgit Meta Klee

    Kan man som forældre ikke holde sin betaling tilbage, indtil normeringen er tilfredsstillende ???
    mvh
    En Bedstemor, som OGSÅ er bekymret…

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '#HvorErDerEnVoksen?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER