Bjarne Kvist: Som en tyv i natten!

Bjarne Kvist: Som en tyv i natten!

26. januar 2020 - kl. 16:31 - af

Lægevagten i Skagen.

Som en tyv om natten, i nattens mulm og mørke og uden nogen form for forudgående debat eller offentlighed om sagen, beslutter vores “kære” Regionsråd angiveligt på tirsdag at fjerne lægevagten i Skagen!

Først lukkede de sygehuset, så fjernede de akutbilen, så skar de igen på vort Gigt- og Rygcenter og nu fjerner de så vores lægevagt.

Skawboer og deres liv er åbenbart ligegyldige for regionen, selv om vi betaler ligeså meget i skat som borgerne i de større byer.

Vi har farlige arbejdspladser på Danmarks største fiskerihavn og på Danmarks største nybygningsværft, vi er en af Danmarks største turistdestinationer og vi er altså derudover 8000 mennesker som bor og lever her og fremover vil få 40 kilometer til lægevagten.

Det er uhørt – i skulle skamme jer og jeg håber der vil rejse sig en storm af protester over regionens ageren hvis det her vedtages!

Bjarne Kvist

Viceborgmester

29 kommentarer til “Bjarne Kvist: Som en tyv i natten!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

29 kommentarer til “Bjarne Kvist: Som en tyv i natten!”

  • Kære Bjarne
    Jeg d.d blevet ringet op af vores borgmester, som fortalte mig det samme som du skriver, og jeg må sige efter den samtale tror jeg mere på vores borgmester end på fru. Astman..
    jeg vil gerne beklage at havde beskyldt vores borgmester for at lyve i denne sag, jeg vil gerne sige tak til borgmesteren for at have givet sig tid til at ringe mig op og forklare dagens rette sammenhæng.
    Vh
    Ove sørensen

  • Svar til Ove Sørensen:
    Ulla Astmann underrettede på et møde i november ganske rigtigt de nordjyske borgmestre om, at der var forhandlinger igang med PLO og at de blev svære.
    Men at der skulle være tale om en orientering om hvad der skulle ske, er mildest talt en overdrivelse fra fru Astmann, for der blev ikke på noget tidspunkt nævnt at et resultat kunne blive lukning af lægevagterne i de byer hvor det nu er sket!
    Og for en god ordens skyld: Både Jammerbugts og Vesthimmerlands kommuners borgmestre har udtrykt det samme om den såkaldte orientering.
    Så er det jo op til den enkelte at bedømme om man tror på de tre borgmestre eller på Ulla Astmann.
    Jeg er ikke i tvivl om hvem jeg har mest tillid til!!
    PS: og kommunaldirektørerne blev orienteret i fredags og alene fordi det lukkede punkt var blevet lækket og fordi TV2 Nord havde bragt sagen frem.

  • Hr Bjarne Kvist
    Jeg hørte i radioen idag den 29/1 Ulla astman som fortalte at hun allerede i november havde informeret de berørte borgmestre om, at en lukning af lægevagten var på tale. I mandags dagen før afstemningen udtalte vores borgmester at hun ikke kendte til sagen.
    Kære Bjarne er du ikke sød og undersøge om det er Ulla astman der lyver eller er det vores borgmester der omgås sandheden lemfældigt. En af dem taler jo åbenbart usandhed.
    Vh
    Ove sørensen

  • Jeg hørte Per Larsens indlæg i TV Nord, han og regionsrådet er så utroværdig og manipulerende så det gør helt ondt, at påstå bedre lægefaglighed, ved at lukke de små lægevagter til fordel for de store, er direkte usandfærdigt, de læger der bevæger sig rundt i regionen som kørende lægevagter, er også dem der sidder i lægevagt konsultationerne, den kørende lægevagt vil jo stadig være der, så spørger jeg mig selv er deres lægefaglighed pludselig dårligere, fordi de sidder i en lægevagt taxi og kører rundt til de små lægevagt konsultationer, nej det er den ikke.
    Hvor er miljøet i denne situation, er det ikke bedre at lægevagten kommer til Skagen i stedet for 5 eller 10 biler køre til Frederikshavn eller Hjørring.
    Det er uartigt den måde dette er gjort på, Regionsrådet er så utroværdigt,det burde være strafbart, og jeg håber det bliver straffet ved næste valg.
    Dette er skrevet af en tidligere lægevagt chauffør gennem 16 år

  • Karin Nordmann

    Sten Schou. Godt nok er jeg blevet en ældre dame. Men min hukommelse kan endnu. Og jeg skal nok huske på, ikke at stemme til kommunalvalget, som jeg gjorde sidst!
    Det blev på alle måder en kæmpe skuffelse for mig.
    Aldrig mere en stemme på A!

  • Stem som du plejer, og få mere af det samme.
    Tilbage i 90’erne, stemte Svend Erik Hald for en lukning af Skagen sygehus. 7000 mennesker gik på gaden i protest. Ved næste valg blev han stemt ind igen.
    I forrige valgperiode blev akutbilen fjernet. Tina Juul Kjellberg vægtede partimedlemskabet højere, end de folk der havde valgt hende ind, og stemte for nedlæggelsen. Ved næste valg blev hun stemt ind igen.
    Da akutbilen blev fjernet, gik folk også på gaden, anført af nuværende regionsmedlem fra Skagen, Ejner Guldager Nielsen.
    Nu håber vi, at han er sin opgave voksen, og stemmer imod forslaget, selv om det nok ikke nytter noget alligevel, men så har han trods alt vist, at han kæmper for dem der har stemt på ham, og forhåbentligt også for os, der ikke har.
    Den eneste måde man kan ramme en politiker på, er ved at undlade at stemme på vedkommende. Desværre er folks hukommelse kort i den henseende, hvorfor de kan tage røven på os igen og igen.

  • Eckhard Patzlaff, Skagen

    Den rette mailadresse til Ulla Astmann samt regionen:

    Den direkte protest mod ev. lukning af lægevagten i Skagen skal sendes til Ulla Astman : ulla.a@rn.dk samt regionen : region@rn.dk

  • Birthe kisendal Sørensen

    Jeg er helt enig med alt det der bliver skrevet. Hvad tænker de på. Nej de tænker slet ikke på hvad det kan få af konsekvense . Er det for at spare
    Det kommer til at koste mennesker liv .

  • Det virker også helt forkert at igen skære ned på gigt og rygcentret. Et helt igennem velfungerende center der hver eneste uge behandler og hjælper patienter, ikke bare fra region Nordjylland men fra hele landet. Hvilket i høj grad er med til at skabe liv og omsætning i Skagen by udenfor sæsonen. Som patient på centret har jeg i to omgange modtaget meget kvalificeret behandling, der har haft den betydning at jeg hele tiden har været i stand til at passe mit arbejde. Så samfundet sparer penge på sygedagpenge og førtidspension, region Nordjylland får indtægter og Skagen by får omsætning. Win-Win-Win. Hvorfor så ikke dyrke en forretningsmodel i stedet, hvor det super dygtige personale bevarer deres job og udvikler stedet. På den måde ville alle vinde på det. Kom nu region Nordjylland – tænk langsigtet.

  • Irene Hjortshøj

    Hvad i alverden bilder regionsrådet sig ind. Selvom Ulla Astmann bliver kaldt “dronningen” kan dronninger ikke bare gøre som de vil, hun skal være en repræsentant for hele sin region, men det ved Ulla måske ikke, og så vi hjælpe hende.
    Ulla, hvad har du gang i? Og I andre medlemmer, hvad har I gang i, vi har valgt jer til at tage vare på regionens opgave til gavn for Nordjylland, og I gør lige det modsatte.
    Fortæl os hvorfor….
    Skagen har store virksomheder som regionen nyder godt af, så lad os nu beholde det der er tilbage, I i regionsrådet har voldt nok skade.

  • Det er en hel igennem ufattelig beslutning. Man kan ikke økonomiske kompensere denne trussel mod dårligere service, men man kan spørge sig selv, hvorfor skal Skavboerne betale samme regionsskat, når de ikke får samme service.
    Hvad får Skavboerne for den skat der går til Regionen …måske intet, så bør de heller ikke betale den.
    Mon ikke det samlede beløb kan lokke en privat lægepraksis?

  • Således står der at læse på Regionsrådet dagsorden:
    Regionsrådet
    28-01-2020 13:00
    LUKKET PUNKT: 13. Beslutning – aftaleudkast
    Lukket punkt.

  • Eckhard Patzlaff, Skagen

    Skagens borger :

    send Jeres direkte protest til Ulla Astmann : ullaa@rn.dk samt ti hele regionsrådet rn@rn.dk .

    Vi ville gerne høre, hvad Ejner Guldager mener, samt Per Larsen samt andre V, DF, K medlemmer, man kan ikke bare gemme sig. Ikk nok med at lægevagten i Skagen skal opretholdes, den skal forbedres m.h.t. venterum, præcise mødetider m.m.

  • Desværre, regionsdronningen Ulla Astman har i hele regionens levetid været imod Skagen i enhver henseende. Senest da den nye helikopter burde være placeret i Sindal, men nu blev placeret meget længere sydpå, kun til fordel for Aalborg. Det er mig dog helt ufattelig, at de “såkaldte” Skawboer i regionsrådet ikke har råbt vagt i gevær, når sådant noget bras skulle vedtages af regionsrådets flertal. Ulla Astman har selv begrundet hendes mange nedskæringer med “ i kan jo bare bo i Aalborg i stedet, så i er selv skyld i de problemer i har i UDKANTEN”. Tak for sangen fra denne dybt udemokratiske leder!

  • Tak Pia! For det er jo sådan det er.
    Det er altså mildest talt svært at reagere, før man bliver klar over hvad der er gang i!
    Man har fra regionens side kørt en helt lukket og hemmelig proces og ikke på noget tidspunkt orienteret eller involveret kommunen, helt i strid med de fine ord dee står i den samarbejdsaftale der er mellem kommune og region.
    Her står der bl.a.:
    “Vi vil sikre en god og respektfuld samarbejdskultur”
    Borgeren skal opleve et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Vi vil derfor, både politisk og ledelsesmæssigt prioritere den lokale dialog og beslutningskraft mellem hospitaler, kommuner og almen praksis”
    “Vi vægter koordinering med klare aftaler og forventningsafstemning højt”
    Fine ord som åbenbart ikke er det papir værd de er skrevet på!
    Og til kommentarerne om at det er “mine egne” i regionen der bestemmer:
    Jeg vil til enhver tid protestere højt og inderligt, når der træffes urimelige og tåbelige beslutninger og det vil jeg uanset hvilket parti der måtte træffe dem!

  • Til de af jer der her stiller spørgsmålstegn ved vores eget byråds indsats……. det er faktisk unfair. Ret skal være ret.

    Det mest opsigtsvækkende i denne sag (ift den demokratiske proces) er jo netop, at det er helt tilfældigt, at TV2 nord lækker “nyheden” – ellers var der ingen af os der havde været bekendt med vanviddet før det havde været for sent.

    Sagen behandles jo som en lukket sag på Regionens forretningsudvalgsmøde i morgen.

    Det er vel vanskeligt (for de fleste) at protestere mod noget man ikke har kendskab til.

    Vh
    Pia Karlsen

  • Jørgen Mikkelsen

    Landsdækkende politikere kappes om at stå frem i medierne for at fortælle at Danmark er et af verdens rigeste lande. Hvis det er fakta hænger det naturligvis ikke samme med disse indskrænkninger. Det må laves om! https://www.facebook.com/groups/folkepensionisterne/

  • Mogens Bandholm

    Den beslutning som regions rådet har truffet, er uacceptabel og uansvarlig taget i betragtning af det behov der er i Skagen for en aktiv skadestue!

    Men hvorfor har Frederikshavns kommune ikke reageret før beslutningen er taget? Taler man ikke sammen kommuner og regioner imellem?

    Der må være travlt ved håndvasken på rådhusøen.

  • Det kunne være interessant at vide, hvordan Skawboernes mand i Regionsrådet Ejnar Guldager Nielsen (Soc. Dem.) forholder sig til sagen!

  • Regionsdronningen Astman har siddet alt for længe på tronen og har totalt mistet forbindelsen til “folket”

  • Det er nu I skal skrive under

    Vi har brug for din opbakning !
    Skriv under her:

    https://www.skrivunder.net/bevar_lagevagten_i_skagen

  • Mikkel Kongerslev

    Hvordan kan det ske?

    Hvis lægevagten i Skagen kan fjernes “af en tyv i natten”, må det betyde at ingen af jer som skal repræsenter os Skawboer følger med i hvad der sker omkring jer.

    Havde I være ansat i en privat virksomhed var I blevet fyret.

    Samfund i forfald……

  • Gider du give os en link til sagen?

  • Bjarne Albertsen

    Vi har brug for din opbakning !
    Skriv under her:
    https://www.skrivunder.net/bevar_lagevagten_i_skagen

  • Tænk på dem som ikke har bil og pårørende som kan følge til lægevagt. Det rammer mest dem som trænger lægevagt allermest. Ikke sjovt at skulle i taxi alene om natten til Fr.havn og sidde alene i et ubetjent rum og vente på læge. Min mor gjorde det en nat alene med hjerteflimmer, da legen endelig kom bestilte han ambulanse og øjeblikkelig indlæggelse. Det er dårlig omsorg for ældre og syge. Burde være bemandet lægevakt i Skagen.

  • Hej Bjarne

    Ja det er nogen kønne venner du har i regionen
    Taler I slet ikke sammen i det parti for ellers er det på tide at du tager hænderne op af lommen.

    MVH

    Poul

  • Frygteligt. Det kommer til at koste menneskeliv at nedprioritere vigtige sundhedstilbud og skaber stor utryghed. Jeg kommer hvert år til Skagen til festivallen. Håber skawboer og turister protesterer imod denne beslutning

  • Chresten Sloth christensen

    I Bytinget arbejder vi i forvejen med konsekvenserne af centraliseringen af sygehusvæsenet og de deraf følgende transporttider og transportudgifter – for borgerene vel at mærke!
    Og så holdes der endda store taler om, hvor uforståeligt og ærgerligt det er, at borgerne forlader yderområderne og giver Aalborg pladsproblemer?

  • Heidi Brandstrup

    Helt enig – hvad bilder de sig ind? Det er ALT for langt for akut syge børn, unge og ældre at skulle køre så langt. Vil regionsformanden påtage sig ansvaret for de meningitisramte børn som har behov for hurtig hjælp, og for de hjertesyge ældre m.fl. En ambulance skal også påregne tiden både til Skagen og retur til sygehuset – det er bare IKKE i orden! Udkantsdanmark betaler også høj skat og har ligeværdigt krav på hjælp!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bjarne Kvist: Som en tyv i natten!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER