DF: Vi stemte nej til lukning

DF: Vi stemte nej til lukning

29. januar 2020 - kl. 9:38 - af

Lad det være sagt med det samme: Dansk Folkeparti stemte nej til lukningen af lægevagten i Skagen.

Allerede nu får medlemmerne af lægeorganisationen PLO en timeløn på op til 3.125 kroner for at være vagtlæger. Det finder PLO ikke godt nok, og oven i købet vil de praktiserende læger fremover sige ”glem det” til 20 procent af borgeropkaldene i hele Nordjylland. Det er nemlig også en del af den dårlige aftale, som flertallet har presset igennem.

Dansk Folkeparti har hele tiden været imod, og vi foreslog regionsrådet en tænkepause. Men desværre gjorde de tusinder af underskrifter i Skagen intet indtryk, og nu lover Venstre, Socialdemokratiet og de Konservative så at ”kompensere” de ramte lokalsamfund. Det er udover Skagen også Brovst, Brønderslev og Farsø.

Socialdemokratiet, Venstre og de Konservative vil fylde borgerne med sniksnak, som oven i købet propaganderes med skatteyderpenge i form af pressemeddelelser fra Region Nordjylland.

Sluttelig: Jeg har respekt for min kollega Ejner Guldager Nielsen fra Skagen, som havde mod nok til at stemme imod og trodse sine alt for uambitiøse partifæller i regionsrådet.

Med venlig hilsen

Erik Høgh-Sørensen (DF)

Medlem af Regionsrådet i Nordjylland

Medlem af Forretningsudvalget

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DF: Vi stemte nej til lukning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger