Læserbrev: Lægevagten i Skagen lukker allerede den 1. marts 2020

Læserbrev: Lægevagten i Skagen lukker allerede den 1. marts 2020

29. januar 2020 - kl. 13:23 - af

Murene i regionshuset er tykke!

Tilsyneladende så tykke at end ikke protesterne fra tusindvis af borgere i sagen om byens lægevagt, har kunnet trænge ind til regionspolitikerne.

I virkeligheden var der slet ikke tale om nogen proces, hvor borgerne skulle høres, men derimod en politisk beslutning, der allerede var truffet med lægerne om fremtiden for regionens lægevagtsordning, med den konsekvens for borgerne i Skagen, Brønderslev, Farsø og Brovst, at den lokale lægevagt nedlægges pr. 1. marts.

Det har været et uskønt forløb at se på.

Ingen dialog, intet ønske om at finde andre løsninger end ikke forudgående orientering.

Lad gå at politik også er at træffe upopulære beslutninger, der kan være generende på den ene eller anden måde. Men at træffe beslutninger for lukkede døre, om så vitalt et område som lægevagtsbetjening i Skagen, hvor vi har et stort og driftigt erhvervsliv, over 50000 indbyggere i sommersæsonen og i nærheden af halvanden million overnatninger, samt dags- og krydstogtsturister, – det vidner om total mangel på forståelse for sit politiske ansvar!

Det er simpelthen en ommer Ulla.

 

Med venlig hilsen

Martin Knudsen

formand for Skagen Byting

 

2 kommentarer til “Læserbrev: Lægevagten i Skagen lukker allerede den 1. marts 2020” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Læserbrev: Lægevagten i Skagen lukker allerede den 1. marts 2020”

  • William Petersen

    Jeg forstår dig lidt hen ad vejen, Kurt.
    Men disse politikere har totalt tabt vælgernes forståelse og sympati. Hvis der havde været spillet med åbne kort, havde PLO stået tilbage som skurken.
    Pga lukketheden i forløbet rammes politikerne nu af en kæmpe boomerang, der måske slår så hårdt, at flere af dem ikke bliver valgt ind næste gang.
    Det er jo trods alt ikke kun Skagen, men også andre områder i landdelen, der betaler prisen for dette makværk.

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Der skal som bekendt to til at danse tango!
    Efter min mening er det ikke bare regionen der spiller fallit. De praktiserende læger, der jo reelt har monopol på opgaverne, er ikke deres opgave voksen. De er helt på det rene med, at de stort set kan få politikkerne til at beslutte hvad de ønsker. Der er jo desværre intet alternativ at forhandle med.
    Når man, som de praktiserende læger jo har, har et monopol så forpligtiger et sådant at man er i stand til at tilbyde løsningerne vi som brugere finder betryggende. Det sker ikke som det er i dag.
    Jeg vil håbe regionerne giver sig til at kigge på hvordan systemerne virker rundt om i landet, og begynder at se på om ikke tiden er til en total revurdering af samspillet mellem PLO og regionerne. Der bliver flere og flere lægehuse rundt om i landet der ikke fungerer optimalt. Der findes færre og færre vagtlægeordninger der fungerer. Bruger vi ressourcerne for dårligt. Får vi i Danmark glæde nok af de uddannelser vi bekoster. Er lægerne blevet for forkælet? Der er nok af spørgsmål og opgaver at tage fat i.
    Jeg har ikke det fjerneste imod lægerne bliver godt betalt for deres arbejde, men jeg har noget imod de ikke er i stand til at løse opgaverne tilfredsstillende.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Lægevagten i Skagen lukker allerede den 1. marts 2020' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger