
Kørte over for rødt
2. april 2020 - kl. 21:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lidt efter kl. 16.00 idag skete der et færdselsuheld i krydset Hans Baghsvej/Frederikshavnsvej.
En mandlig, 53 årig, bilist kørte, fra Hans Baghsvej, over for rødt, og ramte en bil i højre side, så den blevet skubbet over i et hegn på Chr. d. x. vej.
Bilen der blev ramt kom kørende mod øst ad Frederikshavnsvej. Det var en 28 årig kvinde der førte bilen, og hun blev ved uheldet klemt fast i bilen. Derfor blev brandvæsenet tilkaldt, for at hjælpe med at få kvinden ud af bilen.
Begge de involverede i ulykken er fra Skagen.
Vagthavende ved Nordjyllands Politi oplyser at kvinden blev taget med på hospitalet, men at der i følge politiets oplysninger, ikke er tale om alvorlige kvæstelser.
_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kørte over for rødt' til en bekendt