
Stor interesse for at leje seniorbolig i Lille Skagen
9. april 2020 - kl. 7:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
SKAGEN Mægleren, der står for salg og udlejning af boligerne i Lille Skagen, oplever en stærk interesse for de nye seniorboliger, som netop er introduceret.
”Det er mindre end to måneder siden, bygherren Trigon præsenterede en ny boligtype i Lille Skagen, en handicapvenlig seniorbolig i ét plan og med mulighed for både køb og leje. Alligevel havde vi lejet tre af de første seks seniorboliger ud, da første spadestik til byggeriet blev taget 1. april. Og flere lejekontrakter er på vej, siger ejendomsmægler Ronnie Calundan, SKAGEN Mægleren.
Netop muligheden for at leje boligen har fået mange skagboer på banen – og ikke kun ældre mennesker. To af de tre første lejemål er faktisk indgået med lejere i 50-års alderen. Nye, handicapvenlige lejeboliger er en stor mangelvare i Skagen. Lejeboligerne i Lille Skagen giver mulighed for at flytte ind i et nybyggeri uden at skulle bekymre sig om vedligeholdelse af hus og have.
SKAGEN Mægleren opfordrer til at benytte påskedagene til et besøg i Lille Skagen. De kommende seniorboliger er placeret langs Nordsøvej til venstre, når du kører ind i den ny bydel. Det er muligt at få en fremvisning af de to prøvehuse – ring og aftal tid hos SKAGEN Mægleren. Prøvehusene er ganske vist ikke indrettet på samme måde som seniorboligerne, men materialer, interiør og kvalitet er den samme.
På projektets hjemmeside, www.lille-skagen.dk finder du yderligere beskrivelse af seniorboligerne samt plantegning over de tre forskellige modeller.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor interesse for at leje seniorbolig i Lille Skagen' til en bekendt