Håndværkerfradraget kan redde arbejdspladser

Håndværkerfradraget kan redde arbejdspladser

27. april 2020 - kl. 11:12 - af

Af formand for Dansk Byggeri Nordjylland Henrik:

Hele Danmark er ramt af corona på den ene eller anden måde. I byggebranchen, som jeg repræsenterer, oplever både større og mindre virksomheder, at kunder enten udskyder eller aflyser ordrer, og nye ordrer er der ikke mange af. Nogle har holdt skindet på næsen ved hjælp af hjemsendelse eller lønkompensation, mens andre har sagt farvel til medarbejdere, de ikke længere hverken kunne holde i arbejde eller lønne. Jeg vil derfor gerne komme med en direkte opfordring.

Kære lokale folketingspolitikere i Nordjylland, hvis I vil være med til at redde arbejdspladser, så er det nu, I skal sørge for, at der bliver taget initiativer, som virker. Hjælpepakker kan ikke holde liv i virksomhederne i al evighed, og det er nødvendigt, at vi får sat gang i hjulene igen. For intet kommer som bekendt af ingenting – bortset fra lommeuld, og det redder ikke mange arbejdspladser.

Håndværkerfradraget har under den seneste økonomiske krise reddet både arbejdspladser og lærepladser hos mange små og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Ved at gøre ordningen endnu mere attraktiv, vil den i endnu større omfang kunne sætte gang i hjulene i både byggeriet, men også alle andre brancher, der leverer alt fra toiletpapir, frokostordninger og byggematerialer til håndværkerne.

Forhøj fradraget til 25.000 kr. per person og gør det muligt at få fradrag for alle typer håndværksarbejde. Og ved at gøre det muligt at bruge tre års fradrag på én gang, vil vi for alvor kunne få gang i hjulene på det private marked. Det er nu, vores lokale folketingspolitikere skal træde i karakter og arbejde for at få os bedst mulig ud på den anden side af coronakrisen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Håndværkerfradraget kan redde arbejdspladser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER