
Læserbrev: Turistsamarbejde
30. april 2020 - kl. 17:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Vores barnebarn på 5 år siger ofte drillende:
”Du er gammel mand, bedstefar”
Ja, det er nok rigtigt, for der er flere og flere ting, jeg ikke kan forstå.
Folketinget aftalte i 2018, at der skulle dannes tværkommunale destinationsselskaber. Fluks finder byrådene i Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn og på Læsø ud af, at man danner Destination Nord, med hovedsæde i Aalborg og administration i Frederikshavn.
Nu kan folketinget aftale alt det de vil, og de kan også lokke med tilskud, men de kan ikke tvinge sådanne tværfaglige samarbejder igennem. Her burde vi have stået af.
Jeg kan med bange anelser forudse, at denne nye turistorganisation bliver en administrativ kolos med bestyrelse og administration af dimensioner, og i hvert fald ikke til gavn for Skagen og Sæby.
Der er formentlig områder i Danmark, hvor et sådanne tværfagligt samarbejde kan være fornuftigt, men det behøver jo ikke at gælde overalt. Jeg troede egentlig, at filosofien om, at ”hvad der er godt for en, behøver ikke at være godt for alle” var en saga blot.
Der tales meget om at styrke yderområderne i Danmark, og er der ikke bare èn politiker, som kan forklare mig, hvori fornuften i det her projekt er.
Med venlig hilsen
Ole Fritz Pedersen
7 kommentarer til “Læserbrev: Turistsamarbejde” under annoncerne.
Efter gentagne nærlæsninger af aftalegrundlaget for Destination Nord er jeg endnu mere bekymret.
En bestyrelse på 9, heraf 4 borgmestre og en arbejdede bestyrelsesformand udpeget af de 4 borgmestre. Hertil skal også tilknyttes netværksgrupper med bl.a. kommunaldirektører o.a.
Stillingsbeskrivelsen for den kommende direktørens opgaver får mig til at gætte på, at det bliver en politiker eller en ål, for der bliver brug for at sno sig.
Destination Nord er en i mine øjne en gøgeunge, men jeg erkender naturligvis, at den er vedtaget af et bredt flertal af vores valgte politikere.
Da der var forslag fremme om at nedlægge regionerne, var samme politikere på banen i forsvar for nærdemokratiet, men det er jo en anden pot kål.
Med venlig hilsen
Ole Fritz Pedersen
Alle elsker Skagen også Nordjylland politi De er i hvert fald ofte i Skagen
Der er også dejligt i Blokhus og Løkken
Mon ikke der også er gadevarer eller er det kun Skagen by der skal lukkes
Tror Mogens er angrebet af en eller anden virus, eller måske har vi endelig set hans sande mål: nedlæg turismen i Skagen!
God bedring Mogens 🙂
Og nyd nu dit otium 🙂
DESTINATION NORD – målsætningen er, iflg. aftalegrundlaget at oprette en Nordøstkyst akse, der sammenhængende kan fremme turismen ikke kun aksen, men i Danmark som helhed. Vi taler om samarbejde, om teamwork, der skal arbejde under aftalens 5 hensyn
https://www.aalborg.dk/usercontrols/AalborgKommune/Referater/Pdf.aspx?pdfnavn=21272449-22541226-1.pdf&type=bilag&pdfid=115887)
Det drejer sig om at skabe en bæredygtig, ansvarlig turisme strategi. Det kræver, ikke mindst i disse Covid-19 tider nytænkning, innovation, ting der kræver, at man kan se udover kommunegrænsen.
Så i stedet for at sidde og surmule i krogen, skulle Venstre erkende at de har tabt slaget, men der er tid at vinde et nyt. Vågn op. I har kolleger i de andre kommuner, så samarbejd, måske kan I også få indflydelse til gavn for kommunen – og SKAGEN.
Jeg er helt enig, Ole.
Jeg kan heller ikke finde nogen politikere som kan forklare fornuften for vores kommune, men det var jo netop derfor vi i Venstre kæmpede imod med det vi havde, desværre uden held.
Lad mig lige rette en ting i dit skriv.
Der bliver ikke administration i Frederikshavn.
Følgende fremgår af dagsordenen: “Foreningens hjemsted er Frederikshavn og hovedkontoret placeres i Aalborg!”
Til hovedkontoret hører en stor stab af virksomhedsoverdraget administration.
Begrebet “hjemsted” er alene et udtryk for den juridiske placering af selskabet.
Du har så meget ret Ole. Det var også min tanke, det kan bestemt ikke være godt for os her helt mod nord med sådan et samarbejde/ sammenlægning
Enig Ole, det er meget, meget bekymrende.
Læser på en anden websitle, at kommunens 3 lokale turistkontorer allerede lukker ned fra denne sommer – den gode lokale service, lokal synlighed og lokal viden og know how, frygter jeg godt nok, kan blive noget vanskelig at finde for vores gæster fremover.
Trist….
Vh
Pia Karlsen