
Arkivfoto.
Slut med udstilling af varer i gågaden
30. april 2020 - kl. 12:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Begrænsning for butikkers vare-udstilling i Skagen skal forhindre smittespredning.
I Skagen er det fra lørdag d. 2. maj 2020 og frem til foreløbig søndag d. 10. maj 2020 truffet en lokal aftale om, at butikker ikke vil udstille varer, ol. på gågaden i Skagen. Dette tiltag, der skal forhindre sammenstimlen ved butikker, er ét bidrag til at forhindre yderligere smittespredning i samfundet.
Beslutningen er truffet efter, at Nordjyllands Politi har haft en dialog med Frederikshavn Kommune, Skagen Handelsstandsforening og Turisthus Nord om netop gågaden i Skagen.
Konkret er der tale om, at forretninger i gågaden i Skagen, dvs. på et stykke af Sct. Laurentii Vej, på Havnevej og et stykke af Skråvej ikke vil udstille deres varer ol. ude foran butikken for at undgå, at for mange klumper sig sammen på gaden. Butikkerne har dog stadig mulighed for at opsætte ét reklameskilt.
Alle tager ansvar
Og vicepolitiinspektør John Henriksen fra Nordjyllands Politi er tilfreds med denne aftale, fordi handelslivet igen viser, at de tager et medansvar for den alvorlige situation, samtidig med at de får mulighed for at drive deres forretning i takt med, at samfundet gradvist genåbner sig.
”Ved ikke at tillade udstilling af varer i gågaden sikrer vi – så vidt det er muligt – bedst mulig plads og luft omkring de borgere, der befinder sig i gågaden. Samtidig motiverer dette ikke nogen til at stoppe op og se og mærke på varer med risiko for ikke at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand,” siger vicepolitiinspektør John Henriksen ved Nordjyllands Politi.
Skilte opsættes
Fra i morgen, 1. maj 2020, opsætter Frederikshavn Kommune desuden skiltning i og omkring gågaden, der gør opmærksom på reglerne, og at man skal undgå at forsamle sig i større grupper.
”Vi har sat initiativerne i værk for at hjælpe borgerne, de handlende og forretningsindehaverne til at overholde de gældende retningslinjer,” understreger vicepolitiinspektør John Henriksen fra Nordjyllands Politi, der tilføjer, at hensigten også er at undgå, at politiet må udstede et decideret opholdsforbud, hvis folk kommer til at stimle for tæt sammen.
Patruljering øges
Derfor har politiet også generelt i politikredsen massivt øget sin patruljering, hvilket betyder, at politiets patruljetjeneste jævnligt vil føre tilsyn med gåden i Skagen og påse, at reglerne overholdes.
Den lokale aftale betyder desuden, at der ikke opkræves stadepladsmidler i perioden, ligesom både Turisthus Nord og Handelsstandsforeningen bidrager til at gøre bl.a. byens gæster og de handlende opmærksom på, at man fortsat skal sprede sig.
Foreløbigt gælder aftalen frem til d. 10. maj 2020.
9 kommentarer til “Slut med udstilling af varer i gågaden” under annoncerne.
Henrik Andersen
Har i mange tilfælde været udsat for især turister der ikke overholder gængse regler med 2meter og især i netto har jeg været ude for at nogen har været mindre end en halv meter det skønt jeg påtalte at de to
Meter tirsdag bar jeg hos en nager og inden jeg gik ind sikrede jeg mig at der ingen var men så
Kom to. Turister ind han talte i telefon respekterede ikke afstand hun stod klinet op af mig da jeg bad hende holde afstand fiil jeg svaret du skal ikke være så vanskelig jeg er 78 år og ønsker ikke nærkontakt og bi forsøger at handle hvor ser er få mennesker
Hører lige politirepræsentanten i Nordjyske Nyheder på TV udtale, at er der for mange forsamlet, skal de ADSPREDES!
Herregud, det er da positivt,at Politiet har opgaver De kan løse 😉
Så som bøder til mødre på legepladser, og BUS ventende bruger.
Så i dag ca. kl. 12.30 hele 4 betjente på én gang i gågaden i Skagen! Det er vist ikke set
før. Spild af resurser ?
Var det ikke bedre at folk kunne se på varen uden for, frem for at alle skal ind i butikken !!!
Det er meget relevant; vi skal have politiet til at tjekke at der er min 2,0 meter mellem Per og Pia og ikke kun 1,8 m for så vanker der bøder!
Det er helt gak og politiet har ikke tid til at efterforske almindelig kriminalitet.
Corona rammer i al fald den sunde fornuft!
For mit vedkommende er det helt fint med mere plads i gågaden, men jeg kan ikke se logikken i kun til 10 maj…
Det er da længere fremme i sæsonen vi har brug for det…
Nu er det jo kun foreløbigt 12 dage. Det overlever vi nok.
Så blev vanviddet da lige toppet helt op!
Borgerne er helt generelt meget opmærksomme på at holde afstand, så et initiativ som dette virker fuldstændig hysterisk.
Gad vide om “myndighederne” har en skjult dagsorden i forhold til, hvor langt man kan gå med at indskrænke borgernes rettigheder.
Sundhedsfagligt har dette absolut ingen mening.
Gad vide, om politiet overhovedet har hjemmel til at lave et sådant påbud. Jeg tvivler!
Og kommunen? Er den virkelig forpligtet til at følge trop og dermed genere sine borgere og bruge skattekroner på skilte om sagen??