Borgmesteren om lukning af turistbureauer

Borgmesteren om lukning af turistbureauer

22. juni 2020 - kl. 7:25 - af

Hvad er Destination Nord? Og hvad sker der?

Jeg håber, du vil tage dig tiden til at læse mit lange indlæg. Jeg har fulgt den ophedede debat om lukning af turistbureauer – især i Skagen. Og vil gerne bidrage til debatten set fra min stol.

Men først: hvad er Destination Nord?

Ja først og fremmest er det udtryk for et højt ambitionsniveau på turismens vegne.
Erhvervsfremmesystemet, vedtaget i folketinget 2018, lægger op til, at man i kommunerne danner destinationsselskaber for at rykke kraftigere på turisme dagsordnen. Hvorfor? For at få flere gæster og turister, flere overnatninger, mere erhvervs- og møde-turisme, flere arbejdspladser, højere indtægter.

Langt de fleste af landets kommuner har dannet destinationsselskaber kommuner imellem for at stå sammen, stå stærkt, pulje pengene og ressourcerne. Stifterne er kommunerne. Et eksempel er vores naboer: Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Holstebro og Lemvig – en stærk nord vest alliance. Ålborg, Læsø, Brønderslev og Frederikshavn Kommuner – vi har dannet en stærk nord øst alliance.

Økonomien er ca.16 mio. kommunale kroner, og dertil kommer penge, der kan puljes fra nationale erhvervsfremme puljer, fonde, erhvervet osv osv – der er mange muligheder.

Vores selskab er registreret i Frederikshavn Kommune, og direktøren skal have arbejdssted i alle fire kommuner. På den måde, at vedkommende skal ud og virke i destinationen og se muligheder – sammen med relevante aktører. Decideret kontor skal direktøren have i Ålborg Kommune og i Frederikshavn kommune.

Hvorfor mener jeg, at det her er en god ide?
Det gør jeg fordi, vi skal udvikle meget mere på tilbud til turister for at tiltrække.

Der er enkelt sagt tre vinkler: turismeservice, markedsføring og destinationsudvikling. Markedsføring og service kan ikke gøre det alene.

Eksempler på destinationsudvikling er faktisk vores krydstogtkaj i Skagen og vores investering i lystbådehavnen i Sæby. Kan vi ikke gøre det uden at være sammen med andre kommuner? Jo men vi kommer alt andet lige længere ved at være sammen med en Ø kommune, en østkystkommune og en storby med lufthavn. Vi skal også udvikle langt mere på “pakker” langs nord øst kysten: lystfiskeri, vandre ture, sportsturisme, mødeturisme – i hele området (tænk på Dansk Skorstenfejerlaug, der foretrak at holde deres årsmøde på Toppen – i Skagen). Den slags kan vi koordineret arbejde hårdere på at tiltrække – vi skal destinationsudvikle.

Sender vi alle pengene til Ålborg? Spiser Ålborg os? Nej! Vi har da ikke tænkt os at lade os spise. Vi har tænkt os at udnytte, på den respektfulde og nabo venskabelige måde, at vi nu er fire stærke kommuner, der SAMMEN vil udvikle, så vi står endnu stærkere med et af de stærkeste destinationsselskaber i Danmark. Og så synes jeg ikke, det er særligt pænt at gå ind på Ålborgs motiver, at de vil have vores penge og spise os. De vil gerne være sammen med os for at udnytte alle de stærke tilbud indenfor turisme, vi har hele vejen langs nordøst kysten og for at udvikle endnu mere.

ja også for at kunne matche de andre destinationsselskaber i Danmark.

Bestyrelsen i Destination Nord består af fire stærke turisme erhvervsrepræsentanter – en fra hver kommune. Plus en formand fra erhvervet (denne skal være fra Frederikshavn Kommune er det aftalt) og så de fire borgmestre. Vi vil det her – sammen – for vores turisme erhvervs skyld, for vækst, for arbejdspladser, for indtægter.
Hvad så med Turisthus Nord? Turisthus Nord er jo en forening, og det bliver den ved at være. Det er medlemmernes forening. Indtil videre har Turisthus Nord drevet turistbureauer. Men det har bestyrelsen valgt at stoppe med, da pengene skal gå til markedsføring. Det er der kritik af – den beslutning. Nogle mener, det er min eller kommunens skyld, at de kontorer er lukket. Kommunen driver IKKE turistbureauer. Det gør turisthus Nord. Er det så min skyld? Jeg sidder i Turisthus Nords bestyrelse og har været med til at træffe beslutningen. Men timingen – at der lukkes lige op til turistsæsonen – det virker ikke gennemtænkt. Og derfor har jeg bedt om, der indkaldes til et ekstraordinært møde i Turisthus Nords bestyrelse. Skal der være fysiske turistbureauer i fremtiden? Ja det kan sagtens være. Det kunne være en aftale mellem Destinationselskabet og Turisthus Nord. Og vi skal have service for vores turister – bedre end det, der opleves lige nu.

Man er meget meget velkommen til at kontakte mig direkte for diskussion, spørgsmål, kritik, ideer – især så der ikke dannes myter og løgne om feks, at kun Frederikshavn skal have turistbureau.

Vi skal rykke på en langt stærkere dagsorden for turismen – det kan vi.

Vi skal blot ikke falde i organisationsfælden. Intet slår handling.

Bedst hilsner
Birgit S. Hansen
Borgmester
Email bihn@frederikshavn.dk
Tlf 29 16 30 39

10 kommentarer til “Borgmesteren om lukning af turistbureauer” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

10 kommentarer til “Borgmesteren om lukning af turistbureauer”

  • Når der nu lader til at være så mange fordele ved at centralisere organisationen, hvorfor så ikke slå alle danske destinationer sammen i én stor organisation. Den kunne fint sidde og styre det hele fra Danmarks største turistdestination: København!
    Skagen kommer trods alt kun på andenpladsen.
    Der er sikkert mange fine besparelser og planer, som ville kunne realiseres på papiret på den måde.
    God fornøjelse med at afvikle demokratiet.

  • Kurt Trier Pedersen

    Hvor meget får du som bestyrelsesmedlem i honorar om året i din nye bestyrelse Borgmester? sikker et anseeligt beløb og det vil jo forklarer din ivrighed for at retfærdiggøre behandlingen af Skagen og vores turister.

  • Hoved indholdet i debatten er et forsvar for centralisering at jeg vil æde min gamle hat på at hvis ikke det er fordi de godt ved det ikke er populært i Skagen at nedlægge det lokale turistbureau. Hvilket indebærer at der politisk bliver en milepæl mellem beslutningstagerne og til dem der skal leve med besluninger. Til debattøren der er så venlig og belærende, ville jeg nok opfordre til enten at redegøre for sin personlige interesse i den kommende centralisering, eller til at lære at læse mellem linierne……Så ikke et komma om Skagen tilbage til Skagen.

  • Eckhard Patzlaff, Skagen

    Tak til Kim Hedemark og Rikke Pedersen.

    Glem, at få indflydelse på udviklingen. Det røde flertal med borgmesteren i spidsen gør alligevel, hvad de vil, om det er lovligt, eller godt for Skagen. Skagens soc. politiker : sover.

  • Det er kun dig vi kan takke for det

  • René Kibsgaard Frandsen

    Jeg synes det er godt, at der kommer en god politiske debat omkring turismen i vores kommune.
    Jeg har stor ros til Peter Sørensen, Pia Karlsen, Rolf Hauge, Lars Lauenborg, Ulla Mosick, Bjarne Kvist med flere, for en god og ordteligt tone og god politisk debat.

    Men jeg tager afstand til en person som Kim Hedemarks, måde at agere på i den offentlige debat, der er ikke hovede eller hale i det, den mand skriver. Du blander alt for meget sammen, som ikke hænger sammen. Noget har ikke med kommunen at gøre, men andre myndigheder mm. Men sætter sig heller ikke ordteligt ind i tingene.
    Bare den evindelige debat, omkring Skagen er under Frederikshavn.
    Det var jo en beslutning fra Christiansborg, hvor Lars Løkke Rasmussen, som var Indenrigsminister, hvis kommunerne ikke fandt ud af, at lægge sig sammen, ja så blev de påtvunget det. Jeg husker, at den gamle Skagen Kommunes byråd, var med til det som det er i dag. Når man har indsigt i hvad skatteindtægterne er i kommunen og med hvor mange borger der er tilbage i Skagen, med den lovgivning som er lavet. Ja så kan Skagen ikke eksisterer som kommune.
    Lad os nu få den her kommune op at stå og køre. Personligt er jeg glad for at bo i Skagen, som er med i Frederikshavn Kommune.
    Jeg er sikkert på, at man vil det godt i forhold til turismen, men godt med en god og ordteligt tone og debat.
    Husk når man skriver, at der er mennesker i den anden ende. I stedet for at svine dem til som tager ansvar, så stil op som kandidat til Byrådet til næste år, tag det ansvar.
    Vi har ytringsfrihed, men vi står til ansvar for det vi ytrer os om.
    Stor ros til de mennesker, som tør tage et politisk ansvar, uanset politisk tilførselsforhold. God dag.

  • Carsten Møller

    Birgit du bliver nød til at forklare, hvad du mener med at ”vores selskab er registreret i Frederikshavn Kommune” når det fremgår, at hovedsædet bliver i Aalborg?
    Jeg kan umiddelbart heller ikke læse mig til, om det brede turismeerhverv er blevet hørt i denne sag om Destination Nord?

  • Poul Bjerregaard

    Hvor er det nu lige Frederikshavn ligger? Skagen-Nordjyllands hovedattraktion kender vi jo alle.

  • Rikke Pedersen

    Naturligvis er det din skyld Birgit Hansen, at turistbureauerne lukker. Hvis du ikke havde valgt, at sende tilskuddet som normalt plejer at tilfalde Turisthus Nord til Aalborg, var de ikke lukket – det kan vi vel alle blive enige om.
    Forsæt du bare med at vaske hænder Birgit.

  • Birgit S. Hansen. Super, at du følger med i hvad som rør sig i Skagen. Men som faglært sygeplejesker, ved du også at der sker fejlbehandlinger, det har vi i Skagen lidt meget af efter sammenlægningen. Epicenteret for al turisme, erhvervsudvikling, arbejdspladser, fremtid/vækst, mm. er Skagen. Skagen er upåagtet den ultimative destinationen som alle vil til. sådan er det bare. Frederikshavn er bare en transit som alle skal igennem for at komme på toppen, beklager. Jeg mener derfor, at hvis der ikke skal dannes myter om det socialdemokratisk flertal i byrådet – vil arbejde hårdt for at højne serviceudviklingen for de tusindvis af
    turister der valfarter Skagen igen og igen, at der bliver åbnet en fast lægevagt i Skagen og Turisthus Nord igen finder tid til at servicere vores gæster i Skagen.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmesteren om lukning af turistbureauer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER