Ny ungdomsskoleplan godkendt politisk

Ny ungdomsskoleplan godkendt politisk

14. september 2020 - kl. 9:24 - af

Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune har på dets seneste møde drøftet og godkendt en ny plan for ungdomsskolen. Ungdomsskolen har udarbejdet forslag til ny ungdomsskoleplan, som skal godkendes politisk.

Den nye plan erstatter ”Plan for Frederikshavn Kommunale Ungdomsskole”, som blev anbefalet i Børne- og Ungdomsudvalget og godkendt i Byrådet i juni 2012.

Byrådet vedtog desuden i 2012, at kompetencen til at godkende den lovpligtige ungdomsskoleplan fremover tillægges Børne- og Ungdomsudvalget.

Forslaget til den nye plan er udarbejdet i ungdomsskolen, der består af ungdomsskole og 10. kl. center, med inddragelse af medarbejder- og bestyrelsesrepræsentanter. Planen indeholder foruden de lovpligtige oplysninger et afsnit om Ungdomsskolens vision, mission og værdier og vedtægter for bestyrelsens arbejde.

Planen er udarbejdet med perioden 2020-2022 for øje for fremover at have en mere afgrænset tidshorisont for den gældende plan.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny ungdomsskoleplan godkendt politisk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger