Læserbrev: Kejserens nye klæder anno 2020

billede er taget den 23. juni 2001 af Jens Ove Bagterp, og det viser meget godt, hvor mange mennesker der er på stranden en Sct.. Hans aften på Sønderstrand.

Læserbrev: Kejserens nye klæder anno 2020

18. september 2020 - kl. 8:22 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Jens Ove Bagterp:

Frit efter inspiration fra H.C. Andersen.

I et rige langt mod nord på den yderste odde boede en mægtig kejser. Han var ganske vist ikke valgt af befolkningen – de var nemlig ikke blevet hørt på noget tidspunkt.

Som den mægtige kejser sagde, var det slet ikke nødvendigt! Han var nemlig uden sammenligning rigets mest intelligente mand. Ingen på højde med ham, og slet ingen intelligente. Alle uden undtagelse var ifølge den mægtige kejser dumme.

En dag besluttede han at vise sin magt over for alt og alle. Den mægtige kejser steg ind i sin bærestol og beordrede 4 trofaste undersåtter om at bære ham ned på stranden. Der var lavvandet og de 4 trofaste undersåtter bar som befalet af den mægtige kejser helt ned til vandkanten.

Herfra kiggede den mægtige kejser ud over vandet og triumferede over sin magt over for alt og alle i flere timer. De trofaste undersåtter blev efterhånden trætte af at bære deres mægtige kejser, der beordrede til at blive og samtidig beordrede højvandet til at blive fra hans strand.

Efter yderligere en tid havde de trofaste undersåtter indset det umulige i situationen og besluttede sig for at komme tørskoet på land. På trods af al sund kejserlig logik besluttede de sig for at forlade stedet, men som en sidste gestus over for deres mægtige kejser satte de 4 medbragte understøtninger under bærestolen og overlod den mægtige kejser til at tage kampen op mod havets indtrængen på stranden.

De 4 understøtninger var ikke gjort ud af normale materialer:

  • Den første var ud af indsigelser
  • Den næste var ud af nedgøring og tilsvining af andre
  • Den tredje var ud af magtmisbrug og politianmeldelser
  • Den sidste af de 4 var ud af manglende forståelse for andre mennesker

Den mægtige kejsers bærestol sank mere og mere ned i sandet, da en af den mægtige kejsers udnævnte søndagsskolelærer havde fjernet fundamentet og bæreevnen ved at stille et helt igennem uforskammet spørgsmål til den mægtige kejser.

Samtidig steg tidevandet, og nåede på et tidspunkt den mægtige kejsers træsko, der selvfølgelig blev fyldt med vand. Tidevandet steg yderligere, og den mægtige kejser måtte beslutte det næste intelligente tiltag. At blive siddende og beordre tidevandet tilbage, eller at stå ud af bærestolen og blive yderligere våd, men trods alt komme i land.

Her kunne historien egentlig slutte ved at konstatere, den mægtige kejser kun er et almindeligt menneske!

Men …….men…….men

Det kunne tænkes, der i virkeligheden er mindst 2 mulige løsninger foreslået af den mægtige kejsers udnævnte søndagsskolelærer:

  • Den mægtige kejser fortsætter uændret sin attitude over for sine omgivelser. I så fald må den mægtige kejser også fremover forvente mange bump på vejen.
  • Der er heldigvis en anden løsning. Den mægtige kejser var nemlig så heldig, at træskoene var uden hælkappe, og derfor kunne vandet løbe ud! Efter at være blevet tør, har den forhenværende mægtige kejser nemlig en mulighed for igen at tænke positivt om både sig selv og andre og derved igen vinde den sympati mennesket bag den mægtige kejser tidligere har mødt lokalt. Det er alt sammen op til den forhenværende mægtige kejser.

Med venlig hilsen søndagsskolelæreren.

3 kommentarer til “Læserbrev: Kejserens nye klæder anno 2020” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Læserbrev: Kejserens nye klæder anno 2020”

  • Spot on og fantastisk morsomt at læse bortset fra alvoren bag.
    At en simpel søndagsskolelærer kan gendigte et eventyr på en sådan måde, troede jeg ikke muligt. Men måske fordi, at man som en sådan ikke er helt så uintelligent, som kejseren vurderer ham til at være.

  • Syntes også det er for galt at borgmesteren ikke må bestemme andet end brugerbetaling for pårørende på plejehjemmene, hvad er der så ved at være kejser.
    Go dag derude!

  • Erik Søndergaard

    Virkeligt godt skrevet
    alle kender sikkert historien
    tak for den udlægning
    af historien👍👍

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Kejserens nye klæder anno 2020' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER