
Ordet er frit: Musik uden grænser
19. september 2020 - kl. 6:27 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Beboerne i Skagen centrum- er tvunget til at leve med musik uden grænser når 12 restauranter og barer med Frederikshavn kommunes velvillige godkendelse år efter år, fra maj til oktober spiller udendørs musik uden nogen støjgrænse. Musik der ofte spilles af 3 eller flere restauranter samtidig. Musik der bliver gentaget flere gange i løbet af dagen.
I 2020 har det betydet
97 koncerter med i alt 357 timers musik, hvor der spilles med kommunens dispensation, altså musik uden støj grænser. Det er en forøgelse fra 2019 på 108,16%.
Musik der starter tidlig eftermiddag og slutter sent aften. I nogle tilfælde til kl. 02:00 om natten. Det er ulovligt, men restauratørerne er fløjtende ligeglade, for der er jo ingen kontrol. Kommunen har skriftligt oplyst, at de ikke vil føre kontrol. De har fuld tillid til restauratørerne – på trods af 7 politianmeldelser i 2017.
Af Miljøministeriets folder ”udendørs musik-arrangementer -stop støj” – hvad siger loven- står der vedrørende ansøgning om tilladelse: Ansøgningsfrist – om dispensation skal afleveres senest 14 dage før arrangementet, jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992. Denne lov har kommunen overtrådt 30 gange ved at give dispensation i flere tilfælde samme dag, og måske endda med retroaktiv effekt.
Misbrug af det offentlige rum
Stopper ikke med de nævnte 97 koncerter. Restauratørerne har nemlig carte blanche fra kommunen til at spille akustisk musik 24/7 når de vil, og hvor de vil. Der er krav om, at akustisk musik kun må spilles med plomberede anlæg, altså anlæg der ikke kan spille højere end dB65 som er kommunens sær(e) regler for Skagen. Regler der kun gælder for Skagen. Regler der er 3-6 gange højere (målt i dB) end de af Miljøstyrelsen anbefalede. I kommunens andre byer, og i øvrigt i hele regionen, er udendørs kommerciel musik slet ikke tilladt. Misbrug af det offentlige rum omfatter også kirkelige handlinger som begravelser. Senest den 9. august 2020 blev der ved udbæring af kisten spillet højt fra én af de nærliggende restauranter. Det er upassende. Det er uanstændigt.
Restauranternes anlæg – er de plombere
Kommunen har oplyst, at restauratørerne skal have plomberede anlæg. Indtil nu, september 2020 er det kun 2 af 12 restauranter og barer der har et godkendt plomberet anlæg. Kommunen skal godkende det firma der udfører plombering, men kommunen kontrollerer som sagt ikke, om det også er installeret.
Ergo spilles akustisk musik også uden grænser af alle på nær 2- hvis de da overholder reglerne?
Plomberede anlæg er i sig selv uden betydning. De fleste, hvis ikke alle bands kommer med deres egne anlæg, og de er ikke plomberet. Men kommunen tillader det desuagtet.
For at blive hørt
Stiftede nogle husejerne i centrum i 2017 en forening – Beboerforeningen for Skagen Centrum – som forening ville (håbede) man at kunne komme i dialog med kommunen for at gøre opmærksom på de store og alvorlige gener de følger med ukontrolleret musikstøj udendørs musik. Denne dialog, trods gentagne løfter fra kommunen, er aldrig blevet holdt. Kommunen har derimod haft flere møder med byens restauratører.
Støj- musikstøj er dræbende.
Der dør hvert år ca. 16.000 i Europa som følge af støj. I Skagen centrum er støj kilden udendørs musikstøj. Centrum bliver i daglig tale kaldt for “Minefeltet” også af lokalpolitikere. Og med god grund. Folk bliver syge. Følgesygdommene ved støj er, som ved Covid 19 skræmmende mange. Frederikshavns kommune kan ikke gøre mere end de gør med Corona virussen. Men det kan borgmesteren med et pennestrøg med musikstøj. Socialdemokraterne har 20 byrådsmedlemmer ud af 29. At ”finde en balance” er at støjreglerne må gælde for alle i kommunen inklusive Skagen.
Musikstøj giver økonomiske tab
Bekymring for vores helbred ikke er nok, har vi også et problem med svært sælgelige huse, og når det lykkes, er det med tab.
Centerområdet er kategoriseret som støjforurenet pga. af de omkringliggende restauranter og barer. Ikke kun den udendørs musik “den der spiller højest, sælger flest bajere”, men også den medfølgende larm fra party turismens gæster.
Beboerforeningens appel
Til kommunen er som sagt ikke blevet hørt, og der er ingen klagemuligheder. Heller ikke til politiet, det tillader kommunen ikke. De (politiet) må i forbindelse med musikstøj kun håndtere de mange støjende havefester, men ikke kommerciel udendørs musik.
Klager i 2020 over udendørs musikstøj.
Beboerforeningen har for 2020 på vegne af foreningens medlemmer indsendt 1.345 klager omhandlende udendørs musikstøj; klager kommunen som hidtil, højst sandsynlig vil sidde overhørig, også ved den kommende evaluering. Hvorfor skulle de andet?
Ved byrådsmødet den 27. november 2019 stemte A/V/C med 25 stemmer ud af 29 imod et ændringsforslag, der ville forbyde kommerciel udendørs musik. Borgmesteren og flertallet i byrådet burde være sig deres ansvar bevidst, men er det åbenbart ikke.
Beboerforeningen vil nu klage
Ikke til Frederikshavns kommune, men til myndighederne, til de politiske partier om hjælp til at få stoppet kommunes uansvarlige behandling af borgerne i centrum.
Vi klager over: at kunne måle musikstøj i vores bolig på dB85. Over ødelagt nattesøvn. Over vi ikke kan bruge vores haver. Over at musikstøj skader helbredet, og at det ikke tages alvorligt. Over det økonomiske tab der er ved salg af fast ejendom. Over at centrum ikke er egnet til beboelse som udlagt i lokalplanen. Over at centrum forvandles til en spøgelsesby – et minefelt.
Beboerforeningen for Skagen Centrum
4 kommentarer til “Ordet er frit: Musik uden grænser” under annoncerne.
Kære Mathias! Med den kommentar om at folk da bare kan rykke teltpælene op og flytte, udviser du en total mangel på empati og forståelse for de problemer der er i den del af byen. Men eftersom du bor i den anden ende af byen er du naturligvis ligeglad.
Læs lokalplan SKAC1 og der vil du se at området er udlagt som helårsbeboelse!
Et historisk fransk udtryk lyder: folket har ikke mere brød! Så lad dem da spise kage!!
Det passer godt på din holdning…
Mathias Rump,: du kommer tydeligvis for lidt ud. Var du mere rundt omkring og så dig for, ville du se, at har en by en støjkerne er byen stor. Skagen er en lilleputby med en stor støjkerne, det er problemet. Og de (erhvervs)folk, som har købt husene der og mejeriet og renseriet og fotoforretningen, slagterbutikkken m.fl. har alle en andel af skylden for det larm og ballade der er nu. Gaden har ikke, det er personer og “kommunen” som har ansvaret. Og de er jo så pænt ligeglade for at sige det meget pænt. Jeg voksede op i den gade og den fungerede fint i de dage, den var mere facetteret end i dag – uden man skulle føle sig presset af overlegne typer i alt for store nyvaskede biler og gå med høreværn, fordi nogle erhvervsfolk tror, at jo højere de spiller, jo flere penge tjener de.
Men jeg tror der sker nul og en dut i forhold til støj fremover, for kommunekassen vil have flere penge og målet helliger midlet.
Jeg kan kun begræde dem, som bor i støjhelvede.
Andre steder rundt i verden, ved man nu at støj er en dræber og begynder at reagerer på dette med regulativer og støjværn af forskellige slags.
Vores regering er først begyndt med spæde skridt at se på skadevolderen, og det vil tage flere år, inden der kan forventes noget fra den kant.
Og til Mathias, du burde skamme dig – at bede folk flytte fra deres hjem,
vel at mærke hjem – som en del er barnefødt i .
Mange af dem før du blev født.
Da var Havnegade en velfungerende forretningsgade, med tilstødende arbejder boliger i området.
Nu har Havne vej forvandlet sig til et STØJ/MUSIK mekka hvordan man har det med musikken.
Der skal være plads til os alle – man skal ikke sparkes ud af byen – eller ud af ens hjem.
Der må/skal kunne findes en løsning, så det igen kan blive tåligt for alle. Restautører og de bosiddende i området.
Kære beboerforening.
I har tydeligvis valgt at bosætte jer det forkerte sted. Ryk da teltpælene op og flyt ud i et af villekvartererne hvor i kun bliver forstyrret af larmen fra lidt havearbejde eller naboens hygge på terassen.
Når man vælger at bo i midtbyen og i særdeleshed op ad havnevej, så må det jo forventes at der er lidt støjgener. Jeg kan da godt se at det er lidt træls hvis man ønsker at tage en middagslur i haven, men så er det jo heldigt at ørepropperne er opfundet 😊😉