
Demokratiets svære vilkår
9. december 2020 - kl. 6:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Til Frederikshavn Byråd den 16. september indstillede kommunaldirektøren som punkt 3 på dagsordenen godkendelse af ”(Åben) Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg om byudviklingsområder”. Forslaget blev godkendt af det samlede byråd.
Dermed skulle den sag egentlig være fuldt belyst, når alle byrådsmedlemmer stemte for! Det ud fra den betragtning, at man skal have fuld tillid til de folkevalgte.
Langt senere blev jeg opmærksom på omfanget af ”byudviklingsområderne”, da det ene ligger på Guldmajsvej tæt på min egen bolig.
Hele temaplanen findes på dette link: https://frederikshavn.dk/media/13043/tillaeg-nr-1556-temaplan-for-udpegning-af-byudviklingsomraader-ny.pdf . Der var også en klagevejledning på dette link: https://frederikshavn.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/klagevejledninger/planloven/ . Ved at læse den, bliver jeg rigtig opmærksom, da betingelserne for at klage er begrænset til:
- ”Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.”
- (Lidt forenklet) Landsdækkende foreninger med vedtægter og over 100 medlemmer
Så er det helt enkle spørgsmål, om demokratiet grundregler i virkeligheden er sat uden for indflydelse?
Er byrådet fuldt bevidst om omfanget af deres godkendelse ved i detaljer at have læst de ganske omfattende dokumenter? Eller stoler de blindt på kommunaldirektørens indstilling ud fra den forudsætning, at man altid skal kunne stole på embedsmandens upartiskhed og troværdighed?
Tilbage til ”Byudviklingsområderne”. Jeg fik fremsendt miljøscreeningerne for områderne i Skagen. Af den aktuelle miljøscreening for området på Guldmajsvej fremgår det, der ingen grund er til at foretage en egentlig og grundigere miljøvurdering. Belært af erfaringen fra etableringen af Guldmajssøen vidste jeg, en miljøscreening ikke altid er den fulde sandhed. En andens og min klage over Frederikshavn Kommune miljøscreening blev godkendt enstemmigt af Miljøklagenævnet.
Den første overraskelse var fra Danmarks Miljøportal. Det omtalte område er nemlig udlagt som §3 miljøbeskyttelsesområde!! Sammenlign billederne fra Miljøportalen og fra Frederikshavn Kommune!
Så kommer den nagende mistanke. Hvem kan man egentlig stole på? Er det Byrådet, kommunaldirektøren eller embedsværket. Eller i virkeligheden ingen af dem? I så fald er mindst en af demokratiets grundpiller styrtet i afgrunden.
Lad os fjerne manipulationen for at få åbenheden og fakta tilbage, så vi igen kan stole på hinanden.
Med venlig hilsen
Jens Ove Bagterp
3 kommentarer til “Demokratiets svære vilkår” under annoncerne.
















Først var det paragraf 3 og så var det IKKE paragraf 3.
Man gør bare som statsminsteren og siger undskyld, så er alt i fineste orden.
En snigende ødelæggelse af de “grønne åndehuller som vi lokale beboere elsker og holder af, vil med kommunes fremtoning være ødelæggende for naturens mangfoldighed i Skagen. Befolkningens medleven og aktive deltagelse er en nødvendighed.
INDEN ÅRET RINDER UD
Bh Flemming
Mon kommune har overset en kommunikations brist?
Jævnfør “3??(paragraf)