
Dronningen kiggede forbi!
10. december 2020 - kl. 7:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Foreningen PixlArt besøgte forleden Lindevej Levebo med en fremvisning af udstillingen: Længe Leve om Dronning Margrethe II’s liv.
Udstillingen omhandler Dronning Margrethe II’s liv, fra hun blev født til nu. Billederne er et meget privat indblik i de forskellige emner, der har fyldt hendes liv. Dette giver derfor et spændene og menneskeligt indblik på en person, som vi alle har et forhold til.
Fremvisningen er tilrettelagt for borgere, der ikke har haft mulighed for at deltage i de store kulturoplevelser i dette år pga COVID-19. Udstillingen blev gennemført, så der er INGEN smitterisiko var, da ingen udefra var i kontakt med beboerne.
Ud over udstillingen fik beboerne udleveret et magasin, så udstillingen kunne nydes igen.
PixlArt er en non-profit forening, som blandt andet faciliterer fotografiske- og visuelle oplevelser. De hører til i en nedlagt Baptist Kirke i Østervrå, som er omdannet til udstillingshal. De har fokus på at nytænke udstillingsformatet og derigennem inddrage endnu flere borgere i den visuelle og kunstneriske verden.

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dronningen kiggede forbi!' til en bekendt