Poul Bendixen om støjgener i Skagen

Poul Bendixen om støjgener i Skagen

11. december 2020 - kl. 9:29 - af

Inden længe må man forvente, at kommunen, d.v.s. Plan- og Miljø og Teknisk Udvalg – måske endda selve byrådet – vil evaluere forhold og problemer i relation til den nu overståede turistsæson. Som det største “tilløbsstykke” vil Skagen formentlig, og forhåbentlig, være i fokus omkring de to væsentlige problemer her: Bilerne og støjen – henholdsvis på grund af mængden heraf og larmen derved. Bil- og P-problemet venter vi med, for en god løsning heraf kræver et større forarbejde.

Men med henblik på larm og støj kræves der umiddelbart kun to små ting: En volumenregulator og en afbryder-kontakt! Og så lige en beslutning fra “højere sted”
(kommunalforvaltningen) om ANVENDELSEN af disse to knapper, og om KONTROLLEN af, om det sker i det tidsrum, der måtte blive fastsat.

 Lystbådehavnen i Skagen er det største støjproblem. Flere restauranter spiller i sæsonen udendørs og meget høj musik i mange timer, og med en lydstyrke, der langt overstiger det rimelige og udholdelige – og det tilladelige og det lovlige?? Det ligner lidt en “konkurrence” om luftrummet i de sene aftentimer, ofte suppleret af lige så megen larm og alkohol fra de store motorbåde i bassinet med deres egne store musikanlæg i fri luft.

Som gammel “skråsejler” og tidligere formand for Skagen Sejlklub er jeg bekendt med, at mange af de gode lystsejlere efterhånden fravælger Skagen, fordi der ikke mere er mulighed for den ro og afslapning for hele familien, som der var tidligere. Pladserne optages derfor mere og mere af de store og støjforurenende motoryachter, og det er medvirkende til at spolere den maritime og gode, hyggelige havnestemning. Det er en kedelig og ødelæggende udvikling for sejlerlivet.

På landjorden, rundt om i byen er der også meget høj musik i turistsæsonen, især omkring restauranter og caféer med udendørs aftenservering. Private selskaber sent om aftenen med store højttalere i haven er et kraftigt supplement hertil og til stor gene for alle andre borgere. Der har endda være en turist, der med et mobilt musikanlæg på en lille trækvogn kørte rundt med den på havnen og i byen for fuld udblæsning!

Gad vide, hvad der ville ske, hvis en sådan kørende støjsender blev parkeret ud for en lokalpolitikers bopæl en sen aften i et par timer ? Som “tak” for, at den pågældende var med til at stoppe den udendørs musik ved feriekolonien “Klitten” i Sæby – og som måske også medvirkede til, at Jagtcenter Nord i samme område ikke fik tilladelse til at lave nyt skydeanlæg, begge dele af hensyn til støjgener for beboere i Sæby og omegn – men som (endnu) ikke har foranlediget det samme i Skagen !

Den kommende udvidelse af Sæby havn til over 70 mio. vil sikkert også blive støjfri for de forventelig mange lystsejlere, der kommer i Sæby’s “Mercedes-havn” (citat B. S. Hansen). Men hvorfor kan det samme ikke ske i Skagen – ikke blot på havnen, men også i byen, hvor der på udsatte steder er faldende ejendomsværdier og huspriser som følge af nærliggende støjkilder ? Vi har også en udendørs ølhave (“biergarten”) ved Bryghuset, der i sommertiden kan levere høj rock-musik som supplement til salmesangen ved bisættelser fra kirkegårdskapellet lige overfor ! – Vorherre bevares…

Poul Bendixen

6 kommentarer til “Poul Bendixen om støjgener i Skagen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Poul Bendixen om støjgener i Skagen”

  • Ja Poul der er jo ikke meget at sige til det du skriver
    Hvad vil du have.
    Hvad med. God sommer ,2021
    Det er det vi alle håber

  • Tak fordi der er nogle som efterlyser en sober tone i debatten. Jeg er bare bange for, at det ønske næppe bliver opfyldt.

    FAKTA ER:
    -Ingen andre byer i kommunen (hele landet) tillader udendørs kommerciel musik. Det er tilladt her pga. 1 10 års gammel politisk rævekage mellem socialdemokraterne og restauratørerne; borgmesteren og viceborgmesteren elsker høj støjende udendørs musik.

    – Miljøministeriets lov §65 om tilsynspligt overholder kommunen ikke. De fører INGEN kontrol overhovedet.

    -WHO har i flere rapporter påpeget at støj er en risiko for helbredet. Der er en del følgesygdomme. BSC (beboerforeningen for Skagen Centrum) har ved flere mails, senest ved et »forståelsespapir« sendt til byrådet, der i morgen onsdag den 16. har det som punkt 2 på dagsordenen. Tro det eller lad være – kommunen har svaret, at WHO´s rapporter ikke gælder i Skagen.

    -Også EU´s Aarhus konvention af 1998 om alles ret til at leve i et acceptabelt miljø, det de også ligeglade med dernede på Rådhusøen. De aner ikke konventionen eksisterer!

    -Det er korrekt at det er svært at sælge hus i centrum. Området er registreret som støj forurenet fra restauranter og barer.

    -Vi har ikke noget mod turister, men deres morskab skal holdes indendøre som alle andre steder. IKKE i det offentlige rum.

  • Jeg er fuldstændig enig i at debatformen omkring støjgener i Skagen er skævvreden, for ikke at sige ret primitiv.
    “Kan du ikke tåle larmen i byen så må du flytte” er jo ikke en måde at debattere på og har intet at gøre med demokrati og viser en manglende evne til både at sætte sig ind i andres holdninger og til at gå på kompromis.
    Selvfølgelig skal der være plads til musik og hygge og selvfølgelig skal man, som indbygger i Skagen, kunne bo i midtbyen, også om sommeren.
    Det er klart at hvis man stikker måsen frem så kan man også forvente at få taget temperaturen, men det kunne være dejligt med en sober debat omkring et problem der fylder rigtig meget for en del mennesker.

  • Flemming H Olsen

    NOGET OM RESPEKT OG EMPATI

    Det kan synes som ”guds spildte ord for Lars Balle” at prøve at balancere kritikken af den dispensation som Frederikshavns byråd har vedtaget.

    Der er et overvældende antal Skagboer, der har givet deres mening til kende om sagen, og som ønsker stop for de mange dispensationer.

    Pouls indlæg kommer godt og grundigt rundt om dette at respektere og tage hensyn til hinanden, såvel dem med promiller i blodet og dem der vil være sig selv og nyde Skagen for det den er i al sin skønhed med sin historie, tradition og natur.

    I håbet om at vende den skævvredne debat form (måske naivt at håbe på). Der er jo ingen der har sagt, at der ikke skal være musik i Skagen på byens beværtninger – VEL?!

    PS: Bryghuset skal nok klare sig også uden (hjælp fra byrådet) dispensation fra miljøloves bestemmelser.

    PPS: Ja og uden mulighed for positiv kritik, så hører den demokratiske debatform op. (hvis ikke det er ølhundens glammer der har taget over?!)

  • John Jørgensen

    Hr. Bendixen når du har sådan et had til turisterne der støjer heroppe et par måneder om sommeren.
    Og hvis der er noget der kan få ejendomspriser til at falde er dårlig omtale fra dig af.
    Et godt råd har du ikke noget positivt at sige om Skagen så er det nok ikke har du høre til.

  • Man kan mene hvad man vil – det har vi alle ret til via ytringsfriheden.
    Når det er sagt så er det bare FAKTUELT forkert at sige at ejendomspriserne falder og at husene ikke kan sælges i Skagen!
    PS! Skagen Bryghus har udover den fede stemning, det lækreste øl og den hyggeligste Biergarten bidraget mere til din høje ejendomsværdi og skatten i kommunen end du selv nogensinde har gjort.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Poul Bendixen om støjgener i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER