Bedrageri, påkørt dyr, spøgelses- eller vanvidsbilist – hvad så?

Illustrationsfoto.

Bedrageri, påkørt dyr, spøgelses- eller vanvidsbilist – hvad så?

12. december 2020 - kl. 9:44 - af

Hvad gør man lige, hvis man observerer en spøgelsesbilist, en fartglad vanvidsbilist, påkører et dyr eller udsættes for bedrageri?

Kontakt politiet vil jo nok være det mest nærliggende sar for de fleste!

Spørgsmålet er affødt af en ”oplevelse”, Deres udsendte i privat anliggende var vidne til forleden på E45 mellem Flauenskjold og Hjallerup.

Speedometeret hos Deres udsendte viste 118 km/t. I bakspejlet anedes en større sort bil, der hastigt nærmede sig. Der var virkelig fart på! En stor Mercedes overhalede med et brøl fra motoren.

Deres udsendte og fruen var temmelig rystede. Vi tror aldrig, vi har oplevet en sådan fart i en overhaling på en dansk motorvej før. Et antageligt gæt: farten måtte mindst være 200 km/t. Rent vanvid!

Efterfølgende har Deres udsendte kontaktet politiet for at høre, hvordan man forholder sig ved noget sådant.

1-1-2 eller 1-1-4

Herfra lyder rådet, at så sandt man har mulighed for at ringe, bør man – hvis man umiddelbart vurderer, at andres liv eller førlighed kan være i fare – ringe 1-1-2 og komme direkte i kontakt med vagtcentralen. Ellers kan 1-1-4 tryk 2 eller 96301448 anvendes, hvis man observerer en spøgelsesbilist eller vanvidskørsel. Ved begge numre vil en servicemedarbejder hos politiet så straks vurdere, om henvendelsen er så akut og alvorlig, at vagtcentralen bør inddrages (akut).

Politiet peger også på, at man som borger er meget bevidst om, at man bør kontakte 1-1-4, hvis man er udsat for et bedrageri. Derimod henvises man ved eventuelle opkald om corona til www.coronasmitte.dk

Drejer det sig om en observation af en trafikal situation, kan man evt. kontakte trafikradioen på tlf. 70100110 (og er man i Nordjylland så efterfølgende trykke 9 for at blive viderestillet).

I øvrigt kan det tilføjes, at man kan kontakte Vejdirektoratets trafikcenter på tlf. 80202060, hvis man vil indrapportere forhold til Vejdirektoratet (eller evt. vil melde om døde dyr på kørebanen på motor- og statsveje). Samme telefonnummer benyttes, hvis man f.eks. observerer tabt gods eller ødelagt vejudstyr.

Hvad gør jeg, hvis jeg påkører et dyr?

Ring til Dyrenes Vagtcentral på tlf.: 1812, hvis du står med et sygt eller skadet vildt dyr. Vagtcentralen kan instruere dig i, hvad du bør gøre og kan sætte dig i forbindelse med f.eks. nærmeste vildtplejestation.

Marker stedet, hvis du eller andre har påkørt et rådyr, som efterfølgende er flygtet. Rekvirér en frivillig schweisshundefører gennem Dyrenes Vagtcentral. En schweisshund er en sporhund, som kan spore det flygtede dyr. Afhentning af døde dyr på kommunale veje er kommunens ansvar. I mange tilfælde har kommunen en aftale med Falck om afhentning af døde dyr.

Du kan evt. selv bringe det tilskadekomne vilde dyr til en vildtplejestation frem for at skulle vente på dyreredning, så kan dyret hurtigere få hjælp og derved lide mindre og have større chancer for overlevelse. Inden du tager dig af dyret, skal du dog ringe 1812 eller til en vildtplejestation og få råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer dyret. Sendes der hjælp er det vigtigt, at du altid bliver og venter ved ulykkesstedet, indtil hjælpen når frem.

Mange begår den fejl at ringe til Falck, uanset om dyret er dødt eller ej efter påkørslen. Men Falck tager sig kun af de sager, hvor dyret er dødt efter påkørslen. Og visse steder i landet kører Falck slet ikke ud, hvis de ikke har en aftale med den pågældende kommune. Hvis det døde dyr er på kørebanen, kan man derfor med fordel placere det i rabatten.

Står man med andre trafikale problemer, kan der måske være brug for at kontakte Falcks vejhjælp på tlf. 70102030 eller Dansk Autohjælp på tlf. 70108090.

 

Tekst: Per Rye

En kommentar til “Bedrageri, påkørt dyr, spøgelses- eller vanvidsbilist – hvad så?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Bedrageri, påkørt dyr, spøgelses- eller vanvidsbilist – hvad så?”

  • På vej til Aalborg ringer makkerens mobil; konen advarer, at der er observeret en spøgelsesbilist på vores strækning.
    Een! skriger makkeren, der er fandeme hundredvis 🙂

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bedrageri, påkørt dyr, spøgelses- eller vanvidsbilist – hvad så?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER