
Skagen og Hulsig Kirker aflyser alle gudstjenester
24. december 2020 - kl. 11:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen og Hulsig Kirker aflyser alle gudstjenester indtil den til 3. januar 2021.
Provsteforeningen, Præsteforeningen, Landsforeningen af menighedsråd og biskopperne i Danmark har netop meddelt, at de anbefaler, at alle
gudstjenester aflyses i julen 2020.
På grund af en endnu mere markant stramning af restriktionerne for kirkerne, som blandt andet indebærer et totalforbud imod sang, vurderes det, ”at det vil være vanskeligt at gennemføre julegudstjenesterne.” Og i deres skrivelse fortsætter de samlede kirkelige organisationer: ”Det er derfor med stor beklagelse, at vi ikke kan anbefale at afholde julegudstjenesterne frem til Hellig tre Kongers søndag 3. januar.”
Provst Viggo Ernst Thomsen fra Frederikshavn Provsti understreger alvoren: ”Jeg anbefaler, at I følger denne nye anbefaling pba. den muterede engelske corona-virusmutant, der gør sang ekstra smittefarlig.”
På den baggrund beslutter jeg, at alle gudstjenester aflyses frem til 3. januar 2021, hvor der efter planen skal afholdes højmesse.
I juledagene vil Skagen og Hulsig Kirker – som kirkerne altid er det – være åbne for personlig andagt. Vælger man at blive hjemme, så kan man streame
en julegudstjeneste fra kirkens hjemmeside (www.skagenkirke.dk) og fra kirkens facebookside. Jeg anbefaler desuden gudstjenesterne i radio og TV.
Der vil stadig blive gennemført andre kirkelige handlinger, f.eks. bisættelser, dog underlagt voldsomt skærpede restriktioner.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen og Hulsig Kirker aflyser alle gudstjenester' til en bekendt