Nu kan der bookes tid til vaccine

I Skagen Kultur- oog Fritidscenter bliver der vaccineret fredag den 15. januar mellem 10.00 - 15.30.

Nu kan der bookes tid til vaccine

11. januar 2021 - kl. 9:33 - af

Nu kan nordjyder over 65 år, der både får personlig pleje og praktisk bistand, bestille tid på vacciner.dk. Her er bookingtider nemlig lagt ud for borgere, der er i målgruppen i denne uges vaccinationsrunde. På regionens hjemmeside kan du se en fartplan over hvilke steder og dage, der vaccineres.

I sidste uge startede Region Nordjylland op med at vaccinere borgere i denne målgruppe fra Rebild og Jammerbugt Kommune. Nu får borgere i alle 11 nordjyske kommuner tilbuddet – vaccinationen foregår fra onsdag den 13. januar til mandag den 18. januar.

Det sker samtidig med, at Region Nordjylland og de 11 kommuner nu har oprettet i alt 22 vaccinationssteder, fordelt på de 11 kommuner. Der er tale om 1-4 vaccinationssteder i hver kommune – flest steder i kommuner med store afstande samt i kommuner med mange indbyggere.

Hvis borgeren ikke selv eller ved hjælp fra pårørende kan transportere sig til det nærmeste vaccinationssted i borgerens kommune, skal borgeren kontakte  kommunen, der så arrangerer transport og booking af tid.

Hvordan bestiller jeg tid til vaccination?

Når du har modtaget en invitation til at blive vaccineret, kan du bestille en tid på www.vacciner.dk. Du SKAL bestille tid på forhånd. Du kan IKKE bestille tid til vaccination, før du har fået besked.

Borgere uden NemID.

Inviterede borgere uden NemID kan få hjælp til at bestille tid til vaccination ved Region Nordjyllands Corona-hotline på tlf. 97 64 84 63 (Mandag-fredag 8.00-17.00, Weekend kl. 8.00-15.30, Helligdage kl. 8.00 – 13.30)

Beboere på plejecentre og personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen får tilbudt vaccination fra deres institution eller arbejdsplads.

Praktiserende læge/vagtlæge kan ikke hjælpe med tidsbestilling.

Har du spørgsmål til din tidsbestilling på www.vacciner.dk, kan supporten på sundhed.dk hjælpe på tlf: 44 22 20 80

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu kan der bookes tid til vaccine' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER