Boligpriserne ventes at stige igen i 2021

Foto: Palle Skov.

Boligpriserne ventes at stige igen i 2021

17. januar 2021 - kl. 9:08 - af

Et gennemsnitshus vil blive 30.000 kr. mere værd i løbet af året og 36.000 kr. mere i 2022, spår ny prognose.

Boligpriserne er steget markant gennem det forgangne år, viser tal fra både Boligsiden og Home-kædens Boligbrief, men ifølge ny prognose fortsætter det.

Danske Bank-koncernen, der også omfatter Realkredit Danmark og Home, har netop udsendt en ny prognose for boligmarkedet i 2021 og 2022. Økonomerne forventer, at fremgangen på boligmarkedet fortsætter.

Ved udgangen af 2021 vil et gennemsnitshus være steget med 1,6 % i forhold til, hvad det var værd i slutningen af 2020, hvis prognosen holder stik. Det svarer til en stigning på over 30.000 kroner.

Den stærke udvikling på boligmarkedet skal ses i lyset af flere forhold påpeger bankens privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen.

”For det første har 2020 været præget af, at folk har været langt mere hjemme end normalt, og det har i stigende grad fået danskerne til at reflektere over, om deres nuværende bolig lever op til deres ønsker og behov,” siger hun.

Derudover har mange danskere i det segment, der typisk er på jagt efter en ejerbolig, oplevet at få flere penge mellem hænderne, da forbruget – navnlig af rejser og fornøjelser – er faldet kraftigt.

”Det har frigivet midler til at prioritere boligen højere. Det kan til en vis grad bide sig fast, men i store træk forventer vi, at prisvæksten løjer af i takt med, at økonomien og forbrugsmønstrene vender tilbage til normalen i andet halvår 2021 og 2022,” forudser Louise Aggerstrøm Hansen.

I 2022 ventes priserne at stige yderligere, så familiens hus bliver 36.000 kroner mere værd fra udgangen af 2021 til slutningen af 2022.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Boligpriserne ventes at stige igen i 2021' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER