Borgmesteren: Velfærd

Borgmesteren: Velfærd

20. januar 2021 - kl. 9:13 - af

Forventninger til velfærden og debatten om prioriteringer er en vigtig dagsorden. Gennem livet møder vi alle velfærdsstaten .

Velfærdsstaten omfordeler goderne, så alle mere eller mindre er dækket og ikke er overladt til sig selv. Vi kender det i Danmark som mulighed for dagtilbud, gratis skolegang, gratis uddannelse, pleje af ældre, hjælp til handicappede, støtte til socialt udsatte, gratis sygehus og lægebehandling som de mest klassiske.

Sidste år stemte et stort flertal på Christiansborg A, SF, RV, V og Å en ny udligningsmodel igennem. Det har taget mange år, men hvor var det dog tiltrængt! Det handler nemlig om kommunernes evne til at levere velfærd. Der er stor forskel på kommunernes beskatningsgrundlag, skatteprocent og udgiftsniveau. 

Trods den nye udligningsmodel er der forskel på kommunernes muligheder for at levere velfærd. Dog mindre end før, den blev vedtaget. Frederikshavn Kommune fik udlignet noget af den skævhed, som kommunen har været berørt af i nogle år.

Kommunal velfærd 

Borgerne har også forventninger til kommunal velfærd og kan spørge, hvad kan kommunen så i virkeligheden honorere?

Skåret ind til benet handler politisk prioritering i byrådet om fordeling og om, hvordan vi fordeler de 4,3 mia. kr., vi har at gøre med. Prioriteringen til 2021 er fortaget i enighed. Hele byrådet står nemlig bag budgettet.

Der er krav, vi skal leve op til og tilbyde borgerne, og som er lovbestemt. Men der hvor vi kan prioritere, har et enigt byråd valgt at prioritere velfærd: vi sætter 7 mio. kr. ekstra af til dagtilbud, løfter kvaliteten på ældre- og handicapområdet med 5,0 mio. kr., tilfører 10,0 mio. kr. til det specialiserede socialområde, tilfører 10,0 mio. kr. til familieområdet og intensiverer læseindsatsen på skoleområdet med knap 4 mio. kr. om året de næste to år.

Desuden er det hårdt ramte arbejdsmarkedsområde tilført 30 mio. kr.

Alt dette er gjort samtidig med, at vi har haft mulighed for at nulstille 1%-besparelsen på Børne- og Ungdomsudvalget (8,8 mio. kr.) og Socialudvalget (8,9 mio. kr.) – en besparelse, der har været nødvendig siden vi i starten af 2014 måtte sande, at økonomien i Frederikshavn var på vej til pantefogeden i indenrigsministeriet.

Vores prioritering er naturligvis til debat. Vi diskuterer gerne, om vi har prioriteret rigtigt, og om vi honorerer borgernes forventning. Den samtale foregår bedste i samme rum. Jeg håber virkelig, at vi får mulighed for at diskutere i samme rum, når der er vaccineret mod Corona. Indtil da må vi benytte telefon, mail, medier, indlæg/læserbrev, sociale medier.

Men jeg vil til stadighed hævde, at debatten bedst foregår, når vi er sammen og kan se hinanden i øjnene. 

 Kommunens velfærdsprioriteringer fortjener en åben og ærlig debat, for vi møder alle behov for velfærd gennem livet.

 

 

Med venlig hilsen 

 

Birgit S. Hansen 

Borgmester

4 kommentarer til “Borgmesteren: Velfærd” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Borgmesteren: Velfærd”

  • kaj jensen ja for frederikshavn men hvad med skagen og sæby

  • Håber hun bliver der hvor hun er for hun gjort meget god

  • Kære byråd i Frederikshavn kommune
    nedenfor nævnt
    HVORDAN

    vi sætter 7 mio. kr. ekstra af til dagtilbud, løfter kvaliteten på ældre- og handicapområdet med 5,0 mio. kr.,
    tilfører 10,0 mio. kr. til det specialiserede socialområde,
    tilfører 10,0 mio. kr. til familieområdet og intensiverer læseindsatsen på skoleområdet med knap 4 mio. kr. om året de næste to år.

  • Kære Borgmester Birgit S. Hansen – Det du glemmer at nævne, tror jeg ikke borgerne nogensinde glemmer når der skal stemmes ved kommunalvalget den 16. november 2021. Det din kære socialdemokratiske partikollega og regionsformand Ulla Astman gjorde uden de helt store krampetrækninger, da hun fjernede lægevægten, m.fl fra byen på Toppen. Hvis det ikke er værre end når nu covid 19 og flere mutationer florerer eller er kommet til, udover de livsvigtige sygdomsforløb som kan ske for Skawboerne – turister med 40 – 50 km til nærmeste sygehus. Har du hjertestop – for hver minut der går, mindsker du overlevelses chancen med 10 %. Hvad vil du gøre Birgit S Hansen for at vi kan lægevagten tilbage? Note Bene: Covid 19 mm. er først kommet efter nedlukningen af lægevagten, men det ændre intet.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmesteren: Velfærd' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER