
Paramedicinerbilen er nu på plads i Skagen
31. januar 2021 - kl. 14:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For 10 dage siden meldte Regionen ud, at der frem over vil være en paramedicinerbil i Skagen hele året. De seneste år har der i sommermånederne været en akutbil i Danmarks nordligste by.
I dag blev bilen præsenteret hos Falck på Kattegatvej, og fra i morgen kan skagboerne se frem til lidt mere tryghed.
Forskellen på en akutbil og paramedicinerbil er, at akutbilen er bemandet af en ambulancebehandler, som kan yde livsreddende behandling og smertebehandling. En paramediciner har yderligere uddannelse og udstyr med, så paramedicineren på egen hånd kan udføre mere avanceret behandling af patienter, der eksempelvis lider af åndenød, kredsløbsproblemer, hjertestop eller bevidstløshed og har flere muligheder for understøttende diagnostik til understøttelse af beslutningstagning.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Paramedicinerbilen er nu på plads i Skagen' til en bekendt