3D-opmåling tog usikkerhed ud af stor færgeombygning

Hauschildt Marine er en virksomhed i vækst. I løbet af de seneste fem år er medarbejderantallet femdoblet fra 5 til 25 ansatte. Vokseværket betyder også, at skibskonstruktøren har alle kompetencer inhouse og kapaciteten til at favne store opgaver som Norröna-ombygningen.

3D-opmåling tog usikkerhed ud af stor færgeombygning

13. februar 2021 - kl. 6:29 - af

Skibskonstruktøren Hauschildt Marine A/S har styret Smyril Lines Norröna-færge sikkert igennem en omfattende ombygning til 100 mio. kr. 3D-laserteknologi, tidlig involvering i idefasen og et godt værftssamarbejde er årsagerne til, at færgen nu dokker ud efter tidsplanen .

Mens Smyril Lines Norröna-færge stadig sejlede på sin rute mellem Færøerne, Island og Danmark, var Hauschildt Marine-ansatte i gang med et grundigt forarbejde.

Færgen skulle 3D-laseropmåles for at få et nøjagtigt tegningsmateriale og dermed fjerne ubehagelige overraskelser i ombygningsprocessen, der opdaterer Norröna til en langt mere moderne udgave af et ro-pax-skib.

Hauschildt Marine-direktør Preben Thuren Larsen har mandsopdækket projektet på Fayards store værft i Munkebo på Fyn. Ombygningen er sket på godt to måneder, hvor eksteriør er produceret i værkstedshaller i Danmark, og det nye interiør er præfabrikeret i Danmark, Europa og Kina. I perioder har den store opgave involveret mere end halvdelen af de 25 Hauschildt Marine-medarbejdere.

– Er du nervøs Preben?, har værftsarbejdere spurgt, når interiør, skybar og nye luksuskabiner skulle løftes ombord og installeres på skibet. Men det har jeg ikke været, for alt er produceret efter millimeterpræcise opmålinger, fortæller direktøren.

Med fra idefasen

Preben Thuren Larsen har kun roser til overs for Smyril Lines tilgang til projektet. Hauschildt Marine blev allerede involveret i idefasen, og det giver en række fordele i den store ombygning, der løber op i 100 mio. kroner.

– Når man går i gang, er det ekstremt vigtig med tillid til samarbejdspartnerne, og derfor turde vi også at gå i gang med processen, der har krævet ekstremt meget planlægning, siger maritim direktør Jóhan av Reyni, Smyril Line, der peger på en succesfuld proces, som har gjort, at projektet ikke har haft problemer eller forsinkelser.

I projektet har Hauschildt Marine med afdelinger i København og Skagen stået for alt lige fra skibsprojektering, ståldesign, sikkerhedsplaner, stabilitetsberegninger, produktionsdokumentation og detaljeret projektering af skibssystemer, som blandt andet nye vakuum-, varme- og ventilationssystemer.

– Sammen har vi modificeret interiør, eksteriør og de relaterede skibssystemer ud fra rederiets ønsker og det forretningspotentiale, som de ser, fortæller Preben Thuren Larsen

– Det sker ikke så tit, at man ombygger færger. Det er et stort indgreb, og i dette projekt moderniserer rederiet stort set alt.

Direktøren fremhæver samtidig samarbejdspartneren Fayard, som han kalder et meget kompetent værft. De to virksomheder kender hinanden fra tidligere, men det er første gang, at parterne samarbejder om så stort et projekt.

Tilgang altafgørende

3D-laseropmåling er ikke en ny teknologi hos Hauschildt, men en kompetence, som kom til for cirka fire år siden. Med flytbare 3D-laserscanner har virksomheden skabt en nøjagtig Norröna-digital kopi, som bruges til at designe efter.

– Vi sparer tid, men det vigtigste er sikkerhed i vores design, og at vi holder tidsplanerne. Ned til selv den mindste bule får vi det aktuelle billede af, hvordan skibet ser ud, og det betyder, at modulerne passer nøjagtigt ind i skibet, fortæller direktøren.

Norröna-projektet overholder dermed tidsplanen til punkt og prikke, og færgen kommer til at forlade værftet på det planlagte tidspunkt den 1. marts.

En kommentar til “3D-opmåling tog usikkerhed ud af stor færgeombygning” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “3D-opmåling tog usikkerhed ud af stor færgeombygning”

  • Niels-Jørn Lynnerup

    Glæder mig virkelig meget til at komme med til Island og Færøerne igen med dette dejlige skib, vi har været med 2 gange før og det har været en rigtig god oplevelse, glæder mig til at se ombygningen.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '3D-opmåling tog usikkerhed ud af stor færgeombygning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER