
Brand på Skagen Skole i nat var formentlig påsat
23. februar 2021 - kl. 10:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lidt over halv to i nat blev brandvæsenet kaldt ud til brand på Skagen Skole. Kort efter alarmen havde lydt var de lokale deltidsbrandmænd fremme ved skolen, og her kunne de konstaterer at der var godt gang i en brand under et halvtag.
Ilden blev slukket, og efter røgen havde lagt sig, kunne man se at det var en container der havde været ild i. Plastik/glasfiber containeren var totalt udbrændt, og kun containerens hjul og den jernkæde der havde holdt containeren på plads var tilbage.
Bygningen, der er lavet i mursten med et betontag har taget en del skade, men havde taget for eksempel været lavet af træ, havde branden hurtigt udviklet sig til at være meget større end tilfældet var.
Et øjenvidne så to personer kører fra skolen på en knallert, men om de har noget med branden at gøre, vides ikke.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brand på Skagen Skole i nat var formentlig påsat' til en bekendt