Nu har nordjyderne max 20 kilometer til et teststed

Nu har nordjyderne max 20 kilometer til et teststed

26. februar 2021 - kl. 11:42 - af

Fra uge 9 er der maksimalt 20 kilometer til et teststed i Region Nordjylland. Derudover er der blevet oprettet mange flere tider på de eksisterende teststeder fra dags dato og til søndag, så skoleelever kan lade sig teste inden opstart mandag.

Kort afstand    
Fra på mandag er der maksimalt 20 kilometer til en test for corona. Langt de fleste nordjyder vil dog i praksis have en meget kortere afstand. I forbindelse med den gradvise genåbning af Region Nordjylland er et fintmasket og lettilgængeligt testtilbud nemlig afgørende.

Det tager regionen konsekvensen af, og opretter derfor flere teststeder og flere dage med test i samarbejde med Falck. Falck står for hurtigtestene, som foretages gennem næsen, mens Region Nordjylland står for de såkaldte PCR-test, der foretages med skrab i munden.

– Vi har selvfølgelig en stor forpligtelse til at sikre mange testmuligheder lige nu og her, da et negativt testresultat er en forudsætning for at skoleeleverne i blandt andet afgangsklasserne og på ungdomsuddannelserne kan møde ind på mandag. Vi skruer derfor gevaldigt op for kapaciteten fra fredag morgen, siger kontorchef i regionens Sundhedsplanlægning, Jacob Bertramsen.

Fra næste uge vil Falck i vid udstrækning gå over til de nye hurtigtest, som ikke skal så langt op i næsen.

– Vi ved, at det har afholdt nogle fra at lade sig teste. Det er derfor godt, at det meste af ubehaget kan fjernes med den nye testform. Så det bør ikke være dét, som afholder nogle fra at lade sig teste med hurtigtest fra næste uge af, siger Jacob Bertramsen.

Det er muligt at få foretaget en hurtigtest uden tidsbestilling, mens det kræver tidsbestilling via www.coronaprover.dk for at få adgang til at blive PCR-testet.

Hvis der skal bruges et testsvar inden mandag morgen, bør PCR-test være foretaget senest lørdag, mens hurtigtesten bør foretages senest søndag.  

Flere testtider på 25 teststeder   
Der er desuden blevet oprettet ekstra teststeder i Fjerritslev og i Hurup. Det vil være forskelligt i løbet af ugen, om det er muligt at få PCR-test eller hurtigtest.

Det anbefales at holde sig opdateret på www.rn.dk/coronatest, hvor testmulighederne løbende bliver opdateret. I alt er der lige nu 25 forskellige teststeder i Region Nordjylland.

Fra fredag til søndag, hvor regionen forventer en stor interesse for at lade sig teste forud for genåbningen, vil der mange steder bliver forlængede åbningstider. Det gælder blandt andet Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Trekanten i Aalborg Øst, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn.

7 kommentarer til “Nu har nordjyderne max 20 kilometer til et teststed” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Nu har nordjyderne max 20 kilometer til et teststed”

  • Palle Steffensen

    Hvornår skal Skagboerne vaccineres?
    Vi er nok de sidste i køen!!!!

  • John Nebbelunde

    Jeg er ,nok som mange andre, ved at være rigtig godt træt af al det coronesnak i medierne!

    Vi hører hele tiden om nye varianter, men vi hører aldrig om symptomerne på disse?
    Jeg kender udmærket symptomer på en alm. influenza, det har jeg haft med mellemrum og jeg har også lært at tackle det.

    Men når nu tv charmøren Peter Qvortrup Geisling er på på scenen, fortæller han oftest kun om smittetryk og ikke en prut om symptomer, hvordan pokker kan folk så vide de er smittet og derefter søge et teststed?

    Jeg savner nogle regulære fakta vi kan forholde os til og så til helvede med afstand i Km, jeg har kun Scooter, så mine muligheder er begrænset, det gælder nok for mange andre også.

    Så kære Peter, næste gang du er i studiet for at tjene en skilling, så fortæl venligst om vi skal tjekke feber, hovedpine eller ondt i røven, inden vi ringer efter en læge
    mvh. John

  • Teststeder har hele tiden været med nogenlunde kort afstand. Vacciner er kun i Frederikshavn. Jeg begriber ikke logistikken i den forbindelse, man iscenesætter et kæmpe vaccinations program, som skal testes, hvor vi nemt kan frygte der bliver kaos, både på p plads, og i lokalerne. Hvorfor ikke dele det ud på to tre steder,hvor man ved det kan lade sig gøre. Jeg synes ikke vi har råd til noget går galt. Hvad nu hvis det bliver som før,at ansvarlige læger og sygeplejersker trækker flere vacciner op end ventet, er det så frederikshavneren der bliver fortrukket, eller har man en liste fra hele kommunen til folk man kan hidkalde så ingen vaccine går til spilde. Jeg er klar over at mine spørgsmål bliver sendt ud i vinden.

  • Jette kvistgaarden

    Ja k. Larsen
    Da du skal have vaccinationen 2 gange giver det da 160 km

  • Det er ikke hos Falck man bliver testet, men som skrevet i artiklen er det et samarbejde mellem Region Nordjylland og Falck der opretter flere teststeder.

  • Undskyld men der plejer da at være 80 km tur-retur, eller??

  • Kan man blive Covidtestet hos Falck, kan de vel også klare vaccinationer.
    Så slipper 8000 skawboer for at køre 160 km.til Frederikshavn…eller hvad fru Astma??

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu har nordjyderne max 20 kilometer til et teststed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER