Vil opføre 14 almene familieboliger i Aalbæk

Vil opføre 14 almene familieboliger i Aalbæk

17. marts 2021 - kl. 8:43 - af

Den almene boligorganisation Domea anmoder på vegne af Skagen Ældreboligselskab kommunen om godkendelse af skema med en endelig anskaffelsessum på 24.031.000 kr. for opførelse af 14 almene familieboliger på Læsøvej i Ålbæk.

Anmodningen er på dagsordenen for næste møde i Økonomiudvalget i dag den 17. marts.

Byrådet har allerede tilbage i september godkendt et skema med en samlet foreløbig anskaffelsessum på 23.006.000 kr. Den endelige anskaffelsessum er således 1.025.000 kr. højere. Stigningen i anskaffelsessummen skyldes resultatet af licitationen, der er blevet højere end forventet.

Projektet består af 14 familieboliger på adressen Læsøvej i Aalbæk. Boligerne bliver fordelt med 7 stk. 3-værelses boliger på 83 m2 og 7 stk. 4-værelses boliger på 94 m2. Boligerne opføres med egen carport, lille have og redskabsrum. Boligorganisationen oplyser, at boligerne appellerer til en bred målgruppe.

Bygherre oplyser, at boligerne er designet med en vision om at skabe et attraktivt og hjemligt boligområde, som indgår i samspil med det omkringliggende byliv. Man ønsker, at der opstår ”villavejs-stemning”. Boligernes planløsning bliver åben med store vinduespartier mod de private udearealer og terrasser, og med en stiforbindelse fra boligområdet til Skagensvej vil der være let adgang til centrum.

Byggeriet forventes påbegyndt medio 2021. Ud fra det foreliggende projekt på 24.031.000 kr. bliver det kommunale grundkapitalindskud på 1.922.480 kr.

Den årlige husleje i en gennemsnitsbolig er beregnet til 899 kr./m2 ekskl. el, vand og varme. En 3-værelses bolig på 83 m2 vil således koste 74.617 kr. årligt, svarende til 6.218 kr. pr. måned ekskl. forbrug, mens en 4-værelses bolig på 94 m2 vil koste 84.506 kr. årligt, svarende til 7.042 kr. pr. måned ekskl. forbrug.

Der skal stilles kommunal garanti for realkreditlånet, som bliver på 21.627.000 kr. Garantibeløbet fastsættes af realkreditinstituttet, og størrelsen heraf kendes ikke endnu.

 

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til “Vil opføre 14 almene familieboliger i Aalbæk” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Vil opføre 14 almene familieboliger i Aalbæk”

  • I referatet fra Økonomiudvalgets møde står at læse, at indstillingen fra teknik- og kulturdirektøren tiltrædes.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vil opføre 14 almene familieboliger i Aalbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER