
Bytinget: Det bliver muligt at blive vaccineret i Skagen OPD.
19. marts 2021 - kl. 11:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
SkagensAvis har modtaget disse glædelige linjer fra Skagen Byting:
Vi håber, at dette opslag vil glæde skagboerne. I Bytinget er vi al fald glade, for den 3. marts skrev vi i et åbent brev til formanden for regionen, at vi fandt det hensigtsmæssigt, at der blev et vaccinationssted i Skagen. Vi sendte en kopi af brevet til borgmester Birgit S. Hansen, der omgående støttede os.
Vi kan jo ikke vide, om vores brev har gjort indtryk i regionen/Sundhedsstyrelsen, men både forud for afsendelse af brevet og efterfølgende har vi mundtligt fået at vide, at afgørelsen om eet vaccinationssted pr. kommune var truffet af Sundhedsstyrelsen, der næppe ville ændre den beslutning. Nu har fornuften trods alt sejret.
Det bliver Skagen Kultur og Fritidscenter der skal ligge lokaler til vaccinationerne.
Således står der på Frederikshavns Kommunes Hjemmeside:
Vaccinations-steder oprettes i Skagen, Sæby og Frederikshavn
Alle borgere i Frederikshavn Kommune, der er 65 år eller derover og både modtager praktisk bistand og personlig pleje, modtager i disse dage besked fra Statens Serum Institut om, at de kan gå ind og booke tid til vaccination for Covid-19.
Lige så snart disse lokationer er oprettet i bookingsystemet, vil det være muligt at se alle tilgængelige tider og booke sin tid. Det forventes at være klar i starten af næste uge og vil blive meldt ud på kommunens hjemmeside, så snart løsningen er klar.
OPDATERET: Som Mathias skriver i en kommentar herunder er det et gammelt opslag på Frederikshavns Kommunes hjemmeside. Erik Hatt fra Bytinget udtaler: Vi har ikke været klar over at det var et opslag fra 8. januar vi havde fundet, og vi undskylder naturligvis at vi fik “den gode nyhed” ud på SkagensAvis. Vi håber selvfølgelig på at regionen besinder sig og det bliver en realitet at der vaccineres i Skagen.
Webredaktøren: Jeg var ikke skarp nok da jeg modtog indlægget fra Bytinget, og undskylder naturligvis også at det blev lagt online. Facebookopslaget er slettet.
11 kommentarer til “Bytinget: Det bliver muligt at blive vaccineret i Skagen OPD.” under annoncerne.
















John Nebbelunde prøv at komme forbi Skagens tidligere rådhus. Her kan du blive testet fem dage om ugen, og så er vi jo meget tæt på et permanent/fast teststed.
bare der for hulan var et permanent teststed i Skagen
Det kan jeg ikke få øje på!
mvh og god Påske
Til Jette Kvisgaarden: det var en ærgerlig fejl, der gjorde, at vi i Bytinget for tidligt jublede over, at skagboer kunne vaccineres i Skagen. Det beklager vi selvfølgelig
Bytinget kan kun rette op på fejlen ved at rose Mathis Rump for at have opdaget den og ved at intensivere arbejdet med at påvirke rette vedkommende til at oprette flere vaccinationssteder i kommunen. Det første har jeg
gjort her i tråden, og det andet er vi gået i gang med.
Chresten Sloth Christensen
Næstformand i Bytinget
Undskylder meget min skrivefejl.
Der skulle stå bytinget. Og bekræftelse
Ups det var tidligt morgen
Hvorfor sender betinget sådan en gammel nyhed ud. Det er ikke godt nok. Hvorfor kommer de ikke med en bekræfelte
Øv da også, så må vi jo nok indstille os på at vi igen skal til Randers 3 gange mere, et 2. stik og en person begge stik, ærgerligt vi ikke er i samme gruppe, men det er da også en køn tur
Tak. Mathias. Pokkers osse. Vi må op på hesten igen og kæmpe videre.
Jeg er ked af at ødelægge den gode fredags stemning… men det er en gammel nyhed fra d. 8. januar i hentyder til her.
Det var da personer over 65 år, der både modtog praktisk bistand og personligt pleje skulle vaccineres… da skønnede man at det var nødvendigt med midlertidige vaccinationssteder.
Så med andre ord – nej, der er ikke udsigt til vaccionationer i Skagen lige foreløbigt.
Jeg håber naturligvis ligesom alle andre at det bliver en realitet igen en dag!
Det var en dejlig nyhed ,godt fornuften vinder.
Godt arbejde til. Bytinget
Super godt gået, alt andet ville selvfølgelig være total meningsløst. Tænk sig, at hvis årgang 1937 – 38 og 39 selv skulle transportere sig til Arena Nord eller Bagterp Hallen pt. og alle andre borgere i Skagen derefter. Selvfølgelig støttede borgmester Birgit S. Hansen, Skawboerne omgående initiativet. Husk kommunalvalget den 16 november 2021 når der igen skal stemmes…
Det var da dagens gode nyhed. Tusind tak til BYTINGET for indsatsen.