
Sprudlende påskeudstilling på Galleri MOLEVIT
31. marts 2021 - kl. 6:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kunstnerne, Trine Panum og Louise Elkjær udstiller netop nu i Galleri Molevit i Skagen.
Trine Panum, den tidligere TV2-vært udstillede i Skagen for første gang i 2019 og i år har hun valgt at gentage successen med kollegaen, Louise Elkjær.
Udstillingen kan opleves alle dage frem til 2. påskedag.
‘Louise og jeg arbejder begge med abstraktion og har stort fokus på et sprudlende farveunivers i vores malerier. Vi er begge kvinder, der arbejder passioneret med vores kunst og en nu gør vi det sammen for at give publikum en helt unik sanseoplevelse.
‘Vi håber, at folk vil tage en pause fra sommerhusene og komme ind forbi og opleve malerierne med egne øjne. Der sker så meget i malerierne, som kan være svært at fange på et fotografi – så kom og få en visuel oplevelse og en snak med os, siger Louise, der til daglig skaber sine smukke malerier i sit atelier i Århus.
‘Jeg glæder mig til at vise, hvad jeg bruger mit liv på nu, supplerer Trine Panum, der efter 20 år som vært på Tv2 sagde sit job op i 2014.’ Det var som at springe ud fra 10 meter vippen og håbe, at jeg landede nogenlunde blødt. Her 7 år efter er jeg det bedste sted i mit liv, med et hav af udstillinger i ind- og udlandet bag mig.
Udstillingen er åben fra fredag 26. marts -2. påskedag
Alle dage kl. 11-17 / 2.påskedag 11-14.
Jens Klarups Vej 1, 9990 Skagen
www.trinepanum.dk / www.gallerilou.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sprudlende påskeudstilling på Galleri MOLEVIT' til en bekendt