Forår! Sådan gør du bilen klar til årstiden

Pressefoto: Shutterstock .

Forår! Sådan gør du bilen klar til årstiden

1. april 2021 - kl. 8:30 - af

Det har været en lang vinter og faktisk også en kold en af slagsen set med danske øjne. Derfor fortjener bilen nu en grundig forårsklargøring. Her får du nogle gode råd til at få din bil klar til forårsvejret.

I løbet af vinteren samler der sig en del snavs og salt i bilens lister og udvendige hulrum. Start derfor med en tur i vaskehallen, og vælg her en vask med undervognsskyl, der gør bilen ren i de områder, du har svært ved at komme til. Herefter skal du dog selv i gang.

Åbn alle døre, frontklap og til bagagerummet. Begynd med at støvsuge rundt hele kabinen, på sæderne og under dem. Og så skal du i gang med en fugtig klud, så du kan gøre rent der, hvor vaskemaskinen ikke kan komme ind. Lad herefter bilen stå i et par timer med åbne døre og til bagklap, så den bliver helt tør. Der kan nemlig også samle sig en del fugt i bilen hen over vinteren.

”Fugten er vigtig at få ud. Dels ruster bilen nemmere, når den er fugtig. Dels har interiøret ikke godt af fugten i det hele taget, og samtidig kommer kabinen også til at lufte hengemt, så det er en god idé at få luftet godt ud,” siger Rasmus Boserup, kommunikationschef i energi- og olieselskabet OK.

Lakskader og stenslag
Mens bilen bliver luftet ud, kan du passende gennemgå lakken for småskader i form af stenslag i såvel lak som ruder. Hvis der er stenslag, så bør du få dem behandlet med det samme. I ruden handler det om, at de ikke bliver større og ender med en udskiftning, der nemt kan løbe op i flere tusinde kroner. Omvendt koster en mindre udbedring af stenslag mellem to og tre hundrede kroner.

For lakkens vedkommende handler det om, at få lagt lidt lak på de småskader, som opstår. Dels samler der sig rust og snavs i huller, og dels er der større risiko for, at lakken krakelerer rundt om de små skader og udvikler sig, så der skal en større omlakering til. I begge tilfælde handler det om, at hvis man får ordnet skaderne, mens de er små, så kan man spare penge til større reparationer og udskiftninger på et senere tidspunkt.

Fra vinter- til sommerdæk
Om efteråret skifter man bilens dæk til vinterdæk på grund af sikkerheden, da bilen står bedre fast og bremser hurtigere med vinterdæk på. I foråret og om sommeren handler det om, at bilen kører mere komfortabelt på sommerdæk end på de hårde vinterdæk. Samtidig bliver vinterdækkene hurtigt slidte ved høje temperaturer, så det er på flere måder en god idé at skifte mellem vinter- og sommerdæk.

”Når man skifter dæk, kan man eventuelt tjekke, om dækmønsteret er minimum 1,6 mm, som lovkravet lyder på. Men det anbefales faktisk, at der mindst er tre mm dækmønster. Samtidig kan man også lige kigge efter skader og ridser i dækket, og det skal også have en omgang luft, så dæktrykket er korrekt,” siger Rasmus Boserup.

Et par timers arbejde i forårsvejret, og så er bilen klar til solskin og varmere temperaturer.

Tjekliste til forårsklargøring

  • Kør bilen i vaskehal – husk undervognsskyl
  • Rengøring af alle hulrum og dørkarme samt ved frontklap og ved bagagerum
  • Støvsugning og udluftning af kabinen
  • Tjek ruder og især frontklap for stenslag og småskader. Bør udbedres, så de ikke udvikler sig

Skift fra vinter- til sommerdæk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forår! Sådan gør du bilen klar til årstiden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER