
Pigerne har igen snøret støvlerne
1. april 2021 - kl. 6:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bolden har ligget stille og træningspasset har været umuligt indtil for et par uger siden, hvor 23 engagerede Dame Senior spillere igen snørede støvlerne og mødtes på grønsværen.
Hen over vinteren søgte klubben en ny træner til damerne, og det er endelig lykkedes. De er så heldige både at have Ole Pedersen og Michael Munk Nielsen som en del af truppen. De formår gang på gang at skabe et træningsmiljø, hvor fodbold er sjovt, hvor der er plads til fejl, men hvor der stadig er en tryghed. De udfordrer og inspirerer, og intensiteten er høj.
Udvikling, engagement, stabilitet, indsats, konkurrenceelement, kampglæde er blot nogle af de ord, der beskriver serie 1 holdet rigtig godt, når de mødes til træning og kamp på banen, men det sociale aspekt må absolut ikke glemmes og er mindst lige så vigtigt. God stemning, højt humør og god humor beskriver meget godt den kultur, man bliver mødt af hos Dame Senior. Den samme glæde ses både hos såvel de yngste som de ældste.
Aldersforskellen har aldrig været større, efter Dame Senior var var så heldige at få 4 af pigerne fra U15, men at der er 20 år mellem den yngste og ældste gør det blot endnu mere interessant.
Hvis du har lyst til at være med så møder du bare op til træning mandag og onsdag fra 18-19.30.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pigerne har igen snøret støvlerne' til en bekendt