Brøndums Legats kulturelle del gør klar til uddeling

Brøndums Legats kulturelle del gør klar til uddeling

2. april 2021 - kl. 7:45 - af

Kultur- og Fritidsudvalget præsenteres på udvalgets næste møde den 7. april for de ansøgninger, der er kommet til Brøndums Legat, den kulturelle del.

Brøndums Legat uddeles jævnfør fundatsen to gange årligt. Der er en kulturel og en social del, hvor den kulturelle del administreres af Kultur- og Fritidsudvalget. 25 % af afkastet for legatet er reserveret til de kulturelle ansøgninger.

Tilskud kan søges til initiativer, der har som formål at fremme tidligere Skagen Kommunes kulturelle udvikling. Der er i denne omgang modtaget tre ansøgninger til Brøndums Legat, og der er 11.000 kr. til uddeling.

Emilie Bausager søger om 10.000 kr. til materialeudgifter i forbindelse med kunstværket ’Quicksand’, som udstilles i Skagen. Kunstværket, der består af to dele – glasmosaik og tinskulpturer – har til formål at genfortælle sandets betydning for kystkulturen, specifikt i Skagen. Kunstværket udstilles i SKAL CONTEMPORARYs udstillingslokaler fra maj til juli 2021.

Skagen Internationale Opera Masterclass søger 10.000 kr. til gennemførelse af masterclass i uge 33. Forløbet inkluderer offentlige foredrag og afsluttes med offentlige koncerter. Kulturhus Kappelborg søger på vegne af projektets samtlige samarbejdspartnere, som også er Skagens Kunstmuseer, Frederikshavn Kommunes Musikskole og Kulturskolerne i Nordjylland.

Endelig søger projektet I Annas Atelier om 8.000 kr. til en forestilling, der hylder Anna Anchers kunst. I Annas Atelier spiller i august 2021 og foregår i Anna Anchers allerførste atelier, som i dag er en del af Skagens Kunstmuseer. Forestillingen skabes med inspiration fra Skagen Museers store Anna Ancher udstilling i 2020. Kulturhus Kappelborg fungerer som producent og søger på vegne af projektet, hvor Pernille Garde står for koreografi og iscenesættelse, mens Skagens Kunstmuseer fungerer som inspirator og sparringspartner.

Teknik- og kulturdirektøren indstiller til udvalgets beslutning om, hvilke ansøgninger der skal imødekommes.

 

Tekst: Per Rye

En kommentar til “Brøndums Legats kulturelle del gør klar til uddeling” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Brøndums Legats kulturelle del gør klar til uddeling”

  • Kultur- og fritidsudvalget har besluttet at yde 2.000 kr. til Emilie Bausagers projekt “Quicksand”, 5.000 kr. til Skagen Internationale Opera Masterclass og 4.000 kr. til projekt i Anna atelier til en forestilling, der hylder Anna Ancher.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Brøndums Legats kulturelle del gør klar til uddeling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER