Mariehønetræet: Maiken har skrevet til skov- og naturstyrelsen

Majken Vejby pointerer at hun på FB har givet folk lov til at tage en sten ved Mariehønetræet, og det derfor ikke er sikkert at det er Skov- og Naturstyrelsen der har fjernet stenene. Her er Majken fotograferet i skoven ved Guldmajssøen, hvor hun har lavet en ny flot opsætning med sten, denne gang med bier.

Mariehønetræet: Maiken har skrevet til skov- og naturstyrelsen

7. april 2021 - kl. 11:09 - af

Nedenstående brev har Maiken Vejby sendt til skov- og naturstyrelsen den 6. april, og her onsdag formiddag er der ikke kommet svar.

Kære rette vedkommende,

Jeg hedder Maiken og det er mig der har lavet det lille mariehøne træ ved kystvejen, nær den tilsandede kirke. Jeg har efterhånden fået så mange henvendelser om der slet ikke er mere at gøre, så det kan få lov at stå. Det må jo betyde at der er rigtig mange mennesker der er glade for at besøge træet. Jeg modtager dagligt sms, billeder og rosende ord om projektet. 

Jeg lavede træet første gang i efteråret, og der var jeg ikke klar over at man skulle indhente tilladelse. Tine ringede til mig, og jeg synes vi fik en super god snak. Planen blev at jeg skulle holde øje med det derude og sørge for at det ikke forfaldt. Og så skulle vi tale sammen efter ca 6 måneder igen. 

Jeg har passet det derude hele vinteren, og som tiden gik blev det mindre og mindre kønt. En blanding af vind og vejr, som pilfingre 🙂 men det kan næsten ikke undgåes når man laver den slags i naturen 😉 Så jeg pillede dem allesammen ned tidligere på året, og gik i gang med et nyt hold mariehøns. I påskefarver 🙂 dem satte jeg på træet lige før påske, så mange kunne få glæde af dem henover ferien.

Tine ringer til mig igen. Jeg havde faktisk glædet mig til at fortælle hende om de nye sten jeg havde sat på, som også ville vise at jeg havde overholdt vores aftale. Men mit humør dog en dristig drejning. Tine talte ikke særlig pænt og var temmelig vred over at jeg igen havde sat sten på træet, da det ikke indgik i vores aftale. Hun bad mig pille mariehønerne ned. Det blev jeg sevfølgelig super ærgerlig over.  Vi talte sammen i næsten 40 min og jeg fik mere og mere ondt i maven over vores samtale. Hun kunne slet ikke forstå hvordan jeg kunne misforstå vores aftale. Jeg var frustreret, for jeg synes bestemt heller ikke at der var noget at misforstå. Havde jeg haft den klare opfattelse om at det var noget jeg ikke måtte gentage, så havde jeg selvfølgelig ikke brugt så mange mange timer på at lave noget nyt. I mit hoved er det logik for burhøns. Hovedårsagen til at de skulle pilles ned, var bekymringen for nedtrådt græs og mos. Jeg kan simpelthen ikke forstå problemet, når jeg allerede i efteråret fik at vide at der ikke var nogle sjældne mos eller lav arter omkring træet.

Jeg er selvfølgelig ikke ude på at ødelægge naturen. Den står mit hjerte meget nær. Netop en af de mange grunde til at jeg lavede træet. Så folk kunne komme ud i naturen og kigge. Jeg havde gjort mig rigtig mange overvejelser om projektet inden jeg gik i gang, netop fordi folk er lidt sarte omkring naturen. 

1 træet er dødt, og det ligger helt ud til en sti, så det er begrænset hvad der bliver trådt ned.

2 Limen sidder på stenen og ikke træet, når de forlader træet

3 jeg holder øje med det og sørger for det er hele tiden ser fint ud.

Uanset hvor meget hensyn jeg ville tage, så var jeg ikke i tvivl om at der ville komme hug. jeg kalder dem “facebook politiet” 😉 Men ved i hvad… ikke EN har sat sig på tværs eller kommet med negative ord. Det føltes SÅ dejligt 💕 Tænk at det overhovedet kan lade sig gøre i disse tider 😁

Hvad vil jeg så med denne mail. Rigtig rigtig mange har bedt mig om at kontakte jer for yderligere tale. Jeg har benyttet mig at Aase Nielsen, som i mange år har arbejdet hos jer. Hende har jeg haft mange gode snakke med omkring det hele, og hun mener bestemt også at jeg skulle skrive til jer. 

1. fortælle om min ærgerlige oplevelse med Tine. Hun var langt fra behagelig at tale med. Grænsen til det ubehøvlede.

2. håbe på at vi kunne nå til enighed om at få lov at beholde træet i et stykke tid endnu. Man kunne evt sætte en lille snor omkring træet eller et skilt, så folk bliver på grusstien. 

3. det er ikke et blivende projekt. Jeg flytter fra byen i løbet af året, så det giver sig selv.., men jeg vil enormt gerne sætte et hold røde mariehøner på, som kan stå henover sommeren. 

Jeg lavede en aftalt med Tine om at projektet måtte stå til den 10 april. Men allerede den 5 april, får jeg besked om at alle mariehønerne er pillet ned. Jeg har selvfølgelig ikke noget bevis på om det er evt er jer, eller bare turisterne. Men jeg synes det er super ærgerligt. Rigtig mange mennesker har kontaktet mig og kan ikke forstå hvad der sker. 

Jeg er ikke interesseret i at tale med Tine igen, men jeg håber at en anden giver lyd fra sig 🙂

Kærlig hilsen Maiken

En kommentar til “Mariehønetræet: Maiken har skrevet til skov- og naturstyrelsen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Mariehønetræet: Maiken har skrevet til skov- og naturstyrelsen”

  • Det er så superflot arbejde det du har lavet
    Vi var der i dag den 7 april 2021 og nød det kunstværk du har lavet.
    Håber så mange som muligt når at se dit flotte arbejde.
    Du har været mega dygtig.
    Tak for en flot syn

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mariehønetræet: Maiken har skrevet til skov- og naturstyrelsen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER