En glad mand kan nu puste ud

Jens Borup fik taletid under Mette Frederiksens besøg i Sæby.

En glad mand kan nu puste ud

10. april 2021 - kl. 7:55 - af

Med regeringens udspil til en ny infrastrukturplan er vejen nu banet for, at det bliver lettere at komme til og fra Skagen.

Den trafikale infrastruktur tegner således til at falde på plads til gavn og glæde for Skagens borgere, turismen og ikke mindst erhvervslivet. Sikkerheden bliver samtidig højnet, påpeger byrådsmedlem Jens Borup (V). Her henviser han til VVM-undersøgelsen (”Vurderinger af Virkninger på Miljøet”). Undersøgelsen som danner grundlag for udvidelsen af strækningen, beskriver at der i perioden 2015 til 2020 ikke blev registreret en eneste ulykke på den eksisterende 2+1 vej mellem Hulsig til ”Brennerpasset”. På den nuværende hovedvej syd for Skagen var der i samme periode 8 trafikulykker og på strækningen mellem Aalbæk og Hulsig blev der registreret 10 ulykker. VVM-undersøgelsen blev bestilt af den tidligere borgerlige regering og nu beslutter den siddende socialdemokratiske regering at gøre udvidelsen til en del af deres infrastrukturplan. Skawboen og byrådsmedlem for Venstre, Jens Borup er, ikke mindst som sej nordjyde, helt på det rene med, at det eneste der kommer af sig selv, er lommeuld.

Der er rundt om i landet rigtig mange andre gode forslag til at afhjælpe den stigende trafik, så den 11 kilometer lange 2+1 vej til Skagen lå måske ikke lige til højrebenet for den til enhver tid værende trafikminister, når de skal foretage deres prioriteringer.

Men takket være en utrættelig indsats af Jens Borup for at råbe politikkerne op på Christiansborg er det lykkedes ham at få medvind om projektet.

Jens Borup oplyser, at han tilbage i august 2015 på vegne af FF (Fiskernes Fiskeindustri), sendte et brev til den daværende trafikminister Hans Christian Schmidt (V) om mulighed for at få etableret vejen. Senere på året i oktober fik Jens foretræde for Folketingets Transportudvalg, hvor de fik forklaret vejens betydning som livsnerven for Skagen. Siden har Jens Borup aldrig forsømt nogen lejlighed til at stille op og forklare alle, der havde lyst til at høre om 2+1 vejen.

På Sæby Erhvervsforenings fyraftensmøde i januar 2018 fik Jens således lejlighed til at præsentere vejen og dens virkning for den kommende statsminister Mette Frederiksen (S), da hun var på lynvisit i Sæby. Jens havde måske vejret, hvilken vej de politiske vinde blæste, da han i sommeren 2018 havde held til at få den socialdemokratiske trafikordfører Rasmus Prehn og den lokale socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen på en hyggelig køretur fra Aalbæk til Skagen. Efter turen var begge overbevist om behovet, ikke kun for vejudvidelsen, men også for en cykelsti fra ”Brennerpasset” til Skagen.

For at underbygge og dokumentere folkestemningen, foretog Jens Borup sammen med Skagen Venstrevælgerforening, i 2019 en underskriftsindsamling. Her lykkedes det på kort tid at få 6.500 til at skrive under på, at de ønskede en bedre trafikafvikling.

10 kommentarer til “En glad mand kan nu puste ud” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

10 kommentarer til “En glad mand kan nu puste ud”

  • Ole du har helt ret i at det ikke giver mening at nogle sommerhusejere skal bremse en udbygning men hvad får dig til at tro det er det de vil ? Hvor har du læst det.? Jeg har ikke sommerhus der men kender området og har kun læstat de 300 sommerhuse ikke vil det du skriver de vil • så igen hvor har du det fra . Sommerhusområdet har ligget der siden 1920 da vejen slet ikke lå der , det er kommunen der har senere har besluttet det skal være et rekreativt område og lovede støjdæmpning da nye huse skulle bygges hvilket var et krav for at få lov til at udbygge området . Det overholdt kommunen ikke og det har man så klaget over og siden bedt om at selv en kommune skulle overholde loven . Siden har de kæmpet for den sag og nu hvor vejdirektoratet på strækningen der kun er 3 km vil øge farten og ikke bruge penge på støjdæmpning er det vel ikke så underligt at man protesterer. Prøv at forklarer hvad der er forkert i det

  • Det bliver dejligt..

  • Det fungerer rigtigt fint med 2+1 vejen mellem Hulsig og Skagen og det bliver super fint, at den nu formentlig også kommer på det sidste stykke til Ålbæk. Såfremt man vælger at bruge noget moderne lydsvagt asfalt, bliver støjen på strækningen formentlig ikke forøget. Glæder mig til projektet er færdigt – det kan kun gå for langsomt. Det giver i øvrigt heller ingen mening, at indsigelser fra nogle få sommerhusejere skal kunne bremse for al udbygning af infrastrukturen nord for Ålbæk. Folk der med åbne øjne har bygget eller købt sommerhus klods op af en hovedvej skulle nok have tænkt lidt frem. Det hænder jo rundt omkring i landet, at de store veje bliver udbygget. Det kan også kun højne trafiksikkerheden, at man får nedlagt og samlet mange af de små udkørsler, der lige nu er på strækningen.

  • Tommy Rathcke

    Det giver kun plads til endnu højere hastigheder! Ang. fremkommelighed, jeg har kørt ambulance i over 30 år, det eneste der stopper en ambulance under udrykning, det er lyskryds og rundkørsler, ud af lige vej, som vi har på Skagensvej, ingen problemer, de andre trafikanter trækker, hver især til højre, på fornemmeste måde.

  • Tommy Rathcke

    Jeg håber dette projekt aldrig kommer til udførelse. Det er intet mindre en skandale, hvis det gør.

  • Hanne Marie Jørgensen

    Det er mest for turismen da jeg kører til Skagenfra Ålbæk året rundt mindst 1 gang ugentlig, desværre erder ikke taget hensyn til miljøet, og det ER det vigtigste,så
    find dog 1bedre løsning Jens Borup bor i Hulsig og bliver ikke generetafden øgede fart så derfor holder han medpengemagnaterne.

  • Webredaktøren Michael Egelunds synspunkter om den planlagt 2+1 vej og hans hyldest til Jens Borup er en fin måde at få egne synspunkter bragt ud.Og det er OK at gøre det men som Henrik Andersen rigtig skriver så glemmer han som andre tilhængere gør, at et er strukturplan, noget andet er gennemførelse og hvornår. Vejprojektet har været et politisk ønske tilbage fra 90 erne, længe før Jens Borup kom på banen, men fint at rose ham for at hoppe på, og nu være bannerføre for en vejudvidelse, uden den mindste skrublen om de dele af strækningen, hvor projektet alvorligt skader mennesker. Den slags egoisme fra erhvervslivet i Skagen, hvor man er griske, og vil have det hele, og lader hånt om andre, ser man jo så meget af i dag. Jens Borup har nu, hvor der både er fast ambulance og helikopter i Skagen og gennem tiden, skiftet mellem diverse mere eller mindre tynde argumentationer for den 30 sekunder hurtigere strækning, og taler pludselig om sikre veje. Det er ret logisk, at der på den strækning der er gennemført, og hvor der ikke er andet end biler, og ingen eller ganske få udkørsler, ikke på så kort tid er registreret ulykker. Modsat er der på den strækning, hvor der færdes mange af de bløde trafikanter, hvor der er udkørsler fra sommerhusområdet, hvor der er mange strandgæster tæt op ad vejen naturligt sket flere ulykker. Strandgæster og udkørsler forsvinder ikke, fordi farten nu i et rekreativt område sættes op til 90.
    Flere grupper har siden 1999 søgt om at få nedsat hastigheden ud for det rekreative område. Jens Borup og Michael Engelund. Det drejer sig om sølle små 3 km. I modsætning til Jens Borup mener politiet, der har givet afslag på ansøgninger fra sommerhusene om en hastighedsnedsættelse, at ulykkestallet er meget lavt, set i forhold til trafikmængden, og afslår fordi der politisk ønskes større fremkommelighed. (Pt er hastigheden 80 km/t og da der aldrig er bilkø, køres op mod 100 km/t.) Underskriftindsamlingen der omtales, var en fiasko. Målet var i følge Skagen onsdag og Venstre at få op mod 50.0000 underskrifter. Man fik kun en brøddel og kun fordi man nærmest tryglede turister fra Norge og Sverige til at skrive under ved at fortælle dem, at de kunne komme meget hurtigere til Skagen. Udtalelsen om den i projektet planlagte cykelsti vidner om en bilist udtalelse, og at tale om sikkerhed her og bruge det som et argument for en mere sikker vej er helt ud i heden. Dels foretrækker cyklister ikke støj og larm, når de cykler i naturen, og dels er der i forvejen en cykelsti til Skagen fra Hulsig langs den stille og fredelige natur. Jens Borup har bare ikke opdaget den for han har givet aldrig været cyklist. Så også her spild af penge projekt.

  • Hvorfor skal der være cykelsti langs hovedvejen ? Når der er en super sti gennem heden ?

  • Henrik Andersen

    Det er skamløst, at Jens Borup henviser til WWM-undersøgelsen uden at komme ind på de næsten 100 indsigelser, der har været i mod den.
    M’et i WWM står for miljø. Det ignorerer både Vejdirektoratet og Jens Borup.

    De usædvanligt mange indsigelser drejer sig først og fremmest om den øgede trafikstøj, som øget hastighed pr. definition medfører. Det rekreative område mellem Ålbæk og Hulsig med mange sommerhuse og campingplads vil blive belastet af mere trafikstøj.
    Udover den øgede trafikstøj vil der blive gener i form af lukkede tilkørselsveje og P-pladsen ved Råbjergvej, som mange fra Lodskovvads sommerhusområde benytter, bliver sløjfet.

    Alt sammen for at spare nogle få sekunder.
    Det giver ikke mening.

    Heldigvis er der langt fra WWM til udførelse. Fordi dette overflødige projekt er nævnt i infrastrukturplanen, bliver det ikke nødvendigvis gennemført.
    Dem, som bliver påvirket med stærkt forringet miljø, arbejder videre for at påvise det.

  • Super godt kæmpet 👍
    Når nu den er færdig ,altså hovedvejen ,,,vil den nok blive, af os skawboer ,kaldt. “””Jens Borup’s vej “”” 👍👍👍😆👌

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En glad mand kan nu puste ud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger