Øget fokus på trafiksikkerheden for el-scootere

Øget fokus på trafiksikkerheden for el-scootere

11. april 2021 - kl. 6:48 - af

Trafiksikkerhedsudvalget i Frederikshavn Kommune ønsker at igangsætte et projekt, der skal være med til at øge fokus på trafiksikkerheden omkring el-køretøjer i kommunen.

Teknisk Udvalg ser nærmere på projektets indhold på udvalgets kommende møde den 12. april.

Der har været søgt midler til et udvidet projekt, men der blev ikke givet midler til projektet. Projektet er derfor blevet reduceret.

Det nedskalerede projekt er rettet mod at øge trafiksikkerheden for brugere af el-scootere. På baggrund af kontakt med ældre, pårørende til ældre og politiet er det den ældre målgruppe, som projektet omfavner.

Henvendelserne går på, at flere ældre brugere har svært ved at placere sig i trafikken. Dette giver anledning til trafikfarlige situationer både for dem selv og andre.

Placeringen i trafikken afhænger af topfarten på el-scooteren. Nogle el-scootere skal færdes på vejen, andre på cykelstien og nogle på fortovet.

Det påregnes, at der afholdes 3 temadage i kommunens 3 hovedbyer Frederikshavn, Sæby og Skagen. Til en temadag udarbejdes der et oplæg med udgangspunkt i teori og regler knyttet til el-scootere. Oplægget skal suppleres med en video, så forståelsesrammen for teorien forenkles. Temadagene agtes gennemført som et samarbejde mellem Nordjyllands Politi, ÆldreSagen og Frederikshavn Kommune.

Udover den viden, som de deltagende kan videreformidle efter temadagene, skal projektet anvendes til at udvide fanen ”Trafiksikkerhed” på kommunens hjemmeside. På denne måde sikres det, at Frederikshavn Kommune er en foregangskommune inden for trafiksikkerhed. Det samlede overslag for projektet er 75.000 kr.

Forud for mødet i Teknisk Udvalg indstiller teknik- og kulturdirektøren, at projektet indgår i Trafiksikkerhedsudvalgets prioritering i 2022.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Øget fokus på trafiksikkerheden for el-scootere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger