Nu kåres Årets Villavej 2021 i Nordjylland

Vinderne af Årets Villavej 2019 – Gartnervangen 14-32 i Nibe.

Nu kåres Årets Villavej 2021 i Nordjylland

14. april 2021 - kl. 6:26 - af

Beboerne på villavejene og i ejerforeningerne i Nordjylland har nu mulighed for at vinde prisen Årets Villavej 2021 samt pengepræmier på i alt 17.000 kroner.

Med prisen Årets Villavej ønsker stifterne bag – Ejendomsmæglernes Fond og Nordjyske Bank – for fjerde gang at sætte fokus på nabofællesskaber, og hvordan man kan få glæde og gavn af hinanden hjemme på vejen. I år sætter prisen fokus på, hvordan vi har hjulpet hinanden i et år med COVID-19.

Da Nordjyske Bank og Ejendomsmæglernes Fond i 2017 stiftede prisen Årets Villavej, var det med det formål at inspirere andre og vise de bedste eksempler på, hvad et godt og givende naboskab kan indebære. Det har sidenhen vist sig at være en stor succes, da flere hundrede villaveje fra hele Nordjylland har indstillet sig til prisen i de første år. Derfor vælger de to parter nu også for fjerde gang at belønne den villavej eller ejerforening i Nordjylland, der har det bedste naboskab, og fra den 15. april til og med den 21. maj er det således muligt at indstille sin vej:

– Vi har været positivt overraskede over det høje antal af indstillinger, der har været de første 3 år, og det viser sig, at rigtig mange villaveje og ejerforeninger gemmer på gode historier og har et sammenhold udover det sædvanlige. Her kom nordjyderne på banen med mange gode initiativer, og vi har derfor valgt at gentage succesen igen i årfortæller Mads Andersen, der er afdelingsdirektør i Nordjyske Bank i Skagen, og fortsætter:

– Her håber vi selvfølgelig, at rigtig mange nye villaveje kommer på banen. Men tidligere indstillede veje er naturligvis også meget velkomne til at deltage igen, da vi vurderer vejene år for år – uafhængigt af hvem der tidligere har vundet.

På grund af COVID-19 blev prisen ikke uddelt i 2020, men i 2019 blev vinderen af Årets Villavej fundet i Nibe, hvor initiativer som fælles juletræsfældning, julebelysning i juletiden, temafester og fælles hente- og bringeordning af vejens børn vidnede om et sammenhold på vejen udover det sædvanlige. Og det er netop gode historier om nabofællesskaber som disse, Ejendomsmæglernes Fond og Nordjyske Bank ønsker at sætte fokus på:

– Et godt og givende naboskab kan have rigtig stor betydning i nordjydernes hverdag, fordi det på en uformel måde giver os mulighed for at møde og hjælpe hinanden med praktiske udfordringer. Derudover er godt naboskab også med til at skabe tryghed, hvor vi bor – og netop den meget lokale indsats vil vi som lokalbank gerne være med til at støtte op om. Især efter det seneste år, hvor COVID-19 har været en udfordring for os alle, tilføjer Mads Andersen. 

Værdien af det gode naboskab

Ifølge Steen Royberg, der er formand for Ejendomsmæglernes Fond, er det gode naboskab ikke noget, der kommer af sig selv. Derfor håber han også på, at prisen har sat skub i nogle flere initiativer rundt omkring på de lokale veje:

– Vi har indgået et samarbejde med Nordjyske Bank om prisen, fordi vi gerne vil bringe værdien af det gode naboskab frem i lyset, siger han og fortsætter:

– For det gode naboskab er ikke nogen selvfølge i danskernes travle hverdag – det kræver en indsats at lære hinanden at kende. Men der hører også en masse fordele med. Både hvad angår socialt samvær og glæden ved at have folk omkring sig, som kan træde til, når noget brænder på, afslutter han.

Ejendomsmæglernes Fond er en velgørende fond, som løbende uddeler bidrag på op imod en million kroner årligt til kulturelle, videnskabelige og socialt velgørende formål særligt i Nordjylland.

Belønnes med præmier

Førstepræmien er igen i år 10.000 kroner, der skal dække udgifterne til en aktivitet eller en ting, som hele vejen kan få glæde af. Derudover får vinderne mulighed for at smykke sig med et Årets Villavej 2021-skilt.

Anden- og tredjepladsen vinder en pengepræmie på henholdsvis 5.000 og 2.000 kroner, der ligesom førstepladsen skal gå til et fælles tiltag på vejen. Beboere på villaveje og i ejerforeninger i Nordjylland kan indstille sig til prisen Årets Villavej 2021 frem til den 21. maj på www.nordjyskebank.dk/aaretsvillavej.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu kåres Årets Villavej 2021 i Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER