25 år i folketinget – hvordan?

Foto: Steen Brogaard.

25 år i folketinget – hvordan?

29. april 2021 - kl. 8:19 - af

Af Stig E. Lundbo, tidligere formand for Kreds- Fællesledelsen i Frederikshavn kommune:

Folketinget. Bjarne har slidt 6 kredsformænd op, jeg har holdt ham ud længst og været hans valggeneral ved flere valg.

Blå Bjarne og rød Bjarne. Jeg kender kun rød Bjarne personligt. I dag har Bjarne Laustsen 25-års jubilæum som medlem af folketinget, og han er dermed den længst siddende, som er Nordjyde.

Hvem er Bjarne?

Ja – det er drengen, der er opvokset i Himmerland, og som senere blev udlært smed.

Bjarnes interesse for politik tog udgangspunkt i hans faglige interesse, idet han begyndte som formand for Metal Ungdom i Aalborg. Derefter havde han mange kasketter på både fagligt inden for Metal, men også organisatorisk inden for partiet som formand for vælgerforeningen i Støvring og kredsformand for Aars-kredsen. Han blev opstillet første gang som folketingskandidat fra 1988 af Aarskredsen. Inden han kom i Folketinget, var han i 7 år medlem af byrådet i Støvring kommune. 

Bjarnes opstilling til folketinget efter Jens Risgaard Knudsen i 1995, som var meget populær og afholdt i Frederikshavns kredsen, begyndte med et valg mellem tre kandidater, kredsbestyrelsen ville dog hellere have en anden.  Men Bjarne havde som smed stor opbakning fra den lokale metalorganisation, og så endte det som den grimme ælling, han blev valgt med et stort flertal og kom i folketinget for kredsen den 11. marts 1998. Det skulle vise sig at blive et godt match Han havde tidligere i perioden fra 11. november 1992 til 20. september 1994 repræsenteret Hjørringkredsen i folketinget.

Frederikshavns Kredsen har altid været socialdemokratisk domæne, så Bjarne blev valgt ind, første gang han opstillede til folketinget. Senere har han været stemmesluger i Nordjylland og ved valget i 2011 fik Bjarne 18.733 personlige stemmer og kom en på en førsteplads blandt opstillede kandidater i Nordjylland.

Bjarne har altid været nordjydernes talerør i folketinget. Ingen sager er for små eller for store. Hvis man føler sig uretfærdigt behandlet eller tingene ikke hænger sammen, ja så er Bjarne klar til en udfordring, og Bjarne skeler i den forbindelse ikke til vedkommendes politiske ståsted.

Det har også, betydet, at Bjarne ikke altid har været enige med folketingsgruppen. På et tidspunkt følte vi i Frederikshavner Kredsen, at den siddende socialdemokratiske regering ikke var i trit med medlemmerne. Det medførte bl.a. at repræsentantskabet i beretningen tilkendegav, at bl.a. Helle (Thorning) og blå Bjarne (Corydon) var politisk tonedøve. Denne udmelding blev straks opfanget af medierne – men Bjarne og repræsentantskabet stod ved udmeldingen.

Bjarne karriere i folketinget spænder vidt som formand for Beskæftigelsesudvalget, tidligere arbejdsmarkedsordfører, fødevare og fiskeriordfører, boligordfører og forsvarsordfører, medlem af den danske delegation til NATO’s Parlamentariske Forsamling.

Når man i dag ser på folketingets sammensætning, kunne man godt ønske sig, at bredden afspejlede befolkningens sammensætning. Ikke fordi akademiker, som kommer lige fra universitetet, ikke er egnet – men lidt erhvervserfaring ville ikke være til skade – tvært imod. Det er Bjarne et godt eksempel på.

Bjarne er også en af de få socialdemokratiske politikere, som har modtaget Ridderkorset. Det er jo normal praksis, at socialdemokrater ikke modtager ordner. Det skete, da han som kommitteret, blev indstillet af Hjemmeværnet til denne orden. Som en af de få i Socialdemokratiet har Bjarne også været præsident – nemlig for Beredskabsforbundet.

Når han har fri – kommer det familien og særligt børnebørn til gode, og så nyder han sin sommerresidens i Jerup sammen med hustruen Solle. Som privatperson er han festlig – og hvis der er musik og mulighed for dans, så sidder han ikke som bænkevarmer. 

Kun med Bjarnes kvaliteter – kan man sidde 25 år i folketinget og stadig være et aktiv for Nordjylland både for borgerne og erhvervslivet.

En kommentar til “25 år i folketinget – hvordan?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “25 år i folketinget – hvordan?”

  • Rene` Kibsgaard Frandsen

    Hej Stig E. Lundbo
    Godt skrevet, ordene rammer helt perfekt om Bjarne Laustsen MF. Jeg var en stor støtter til Bjarne Laustsen, da vi skulle finde en ny kandidat, efter Jens Risgaard Knudsen.
    Bjarne du gør det godt, du kæmper for Nordjylland, du hjælper også den menige mand, uanset politisk tilførsels forhold, hvis du kan ser uretfærdigheder i deres sag. Du tør og kæmpe for retfærdighed og det akademiske lag. Jeg misunder ikke dig eller dine kollager på Christiansborg, byråd eller Regionen for deres vederlag. Efter de sociale medier er kommet til, nogle mennesker ved ikke hvordan de skal opføre sig. Jeg håber vi får respekten tilbage og lade være med, at svine dem til, der tør tage ansvar. Dem der sviner til, skulle gå ind i politik og tage det ansvar, det drejer sig om hvor en grundholdninger er. Kæmp ud fra det, jeg er personligt ikke i tvivl hvor mine holdninger er. Endnu engang tillykke, held og lykke i dit virke.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '25 år i folketinget - hvordan?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER