Skagen El-Scooter Service ligger nu på havnen

Leif Diget Jacobsen sælger ca. 70 el-scootere om året.

Skagen El-Scooter Service ligger nu på havnen

6. maj 2021 - kl. 6:12 - af

I oktober sidste år solgte Leif Diget Jacobsen bygningen på Håndværkervej 6, hvorfra han drev Skagen El-Scooter Service.

“Jeg lavede en option med den nye ejer på at jeg kunne drive min forretning videre fra bygningen i to år, men så fik jeg et tilbud om at flytte her til Kuttervej 15 ( det gamle Elektromarine) og her er jeg så nu”, fortæller Leif Diget Jakobsen til SkagensAvis.

Hos Skagen El-Scooter Service har Leif altid et stort udvalg af nye og brugte el-scootere, og  skulle du være uheldig at have en el-scooter som er gået i stykker kan firmaet også hjælpe med reparation af denne.

Leif Diget Jacobsen har tidligere været malermester. Han solgte, efter 23 år, firmaet i 2003, hvor han begyndte at “rode” med el-scootere.

Efter et lille afbræk på 3 år, hvor han var konsulent i Landsforeningen af flex- og skånejobbere, begyndte han at sælge el-scootere fra fruens butik “Farvelageret”.

Leif har ingen faste åbningstider, men han kan træffes efter aftale på 40114418.

72 år siger dåbsattesten, så på spørgsmålet om hvor lang tid Leif bliver ved, er svaret:

“Jeg ved det ikke, men jeg har lovet konen et jeg stopper inden jeg fylder 100 år 🙂 “.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen El-Scooter Service ligger nu på havnen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger