Ryttere og Croods i Biografen

Ryttere og Croods i Biografen

8. maj 2021 - kl. 8:24 - af

Skagen Bio har nu været åbnet i en uge og benytter maj måned til at vise nogle af de film, som måtte udsættes efter den pludselige nedlukning i december. Det drejer sig bl.a. om så nye og gode danske film som Lille sommerfugl og Retfærdighedens ryttere. Den sidste er et actiondrama med komedietræk, og med så fornemme navne som Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Lars Brygmann i hovedrollerne. Militærmanden Markus vender hjem til Danmark for at tage sig af sin teenagedatter efter konens pludselige død i en togulykke – eller var det nu en ulykke? En matematiknørd overbeviser Markus om at der var tale om et attentat med Markus´ kone som tilfældigt offer – det skal hævnes. Og så går det løs med humor, vold, absurditeter og livsbetragtninger i denne film fra 2020 af Anders Thomas Jensen (kendt fra Blinkende lygter og Adams æbler).

Filmen er tilladt for alle over 15 – men husk coronapas!

Også søndagens børnefilm er en genoptagelse, komedien Croods 2 – en ny tid. Det er en fantasifuld action-animation om en neandertalfamilie på en forunderlig rejse, og om dens møde med en anden tid.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ryttere og Croods i Biografen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger