Ny caféudstilling på Kystmuseet Skagen viser ”Kysten i kunsten”

Ny caféudstilling på Kystmuseet Skagen viser ”Kysten i kunsten”

19. maj 2021 - kl. 6:17 - af

Denne uge åbner en helt ny udstilling i caféen på Kystmuseet Skagen med maritime motiver af maleren Ole Ubbesen. Udstillingen viser et udvalg af Ole Ubbesens fine akvareller af skibe og havet.

Ole Ubbesen (1931-2018) var arkitekt, og dertil en dygtig tegner og maler, hvor akvarellerne blev hans primære udtryksform. Havet havde han i sit hjerte, og havet er også det gennemgående tema i langt de fleste af hans værker. Ole Ubbesen var desuden sejler, og formåede derfor på levende vis at fange og skildre skibets bevægelser og havets stemning. Mange af motiverne har han fundet, ved sejlads i Danmark ombord på båden Havjarl, en kopi af en norsk Colin Archer lodsbåd, som han selv havde bygget. Ældre skibstyper er derfor ofte et centralt motiv, men også nyere skibe, kyst og havets natur skildres levende og stemningsfuldt.

Alle de udstillede værker er til salg, og inden længe vil det også være muligt at købe plakater og kort med Ole Ubbesens maritime motiver på Kystmuseet Skagen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny caféudstilling på Kystmuseet Skagen viser ”Kysten i kunsten”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger