Skagenssymfoni opføres ved Klitgaarden

Skagenssymfoni opføres ved Klitgaarden

19. maj 2021 - kl. 6:16 - af

For første gang opføres en ny Skagenssymfoni nu på det sted, hvor den egentlig hører hjemme, nemlig lige udenfor refugiet Klitgaarden på Damstedvej 39 i Skagen. Det sker helt uden orkester, for symfonien er en lydinstallation, der kun kræver en computer og et forstærkeranlæg for at nå ud til publikum.

Det er lydkunstneren og komponisten Hans Sydow, der under et ophold på Klitgaarden har produceret Skagenssymfonien, en musikalsk genfortælling af historien om skagenskomponisterne. Hans Sydow er også kendt for den såkaldte soundwalk ”Jeg kan huske Skagen”, som man med sin egen smartphone kan opleve i Byfogedskoven ved P.S. Krøyers gamle hus.

Sydows værk citerer berømte komponister med tilknytning til Skagen: Hakon Børresen, Carl Nielsen, Hugo Alfvén og Edvard Grieg. De har alle har spillet på P. S. Krøyers Erard flygel, som nu befinder sig i Skagens Kunstmuseers samling.
Skagenssymfonien starter og slutter med Sydows Skagensvals og baseres i øvrigt på ledemotiver af skagenskomponisterne, indspillet af Sydow på Krøyers flygel ved en koncert på Skagens Museum i 2018.

Lyden af hav, vind og fugle, optaget omkring Klitgaarden i Skagen, underbygger ledemotiverne og giver et musikalsk billede af naturen som inspiration for komponisterne. Edvard Grieg spillede Solveigs sang på flyglet, mens Krøyer malede ham i 1899. Carl Nielsen spillede uddrag af sin opera Maskerade på flyglet til Krøyers fødselsdag i Skagen i 1906. Hugo Alfvéns Midsommarvaka blev komponeret på flyglet i Krøyers atelier i Skagen i 1905, mens Evert Taube sprang ud som visesanger i Skagen i 1919. Komponisten Hakon Børresen arvede flyglet og skrev den Marche Funèbre, der blev spillet til Krøyers begravelse i 1909.

Der er tre muligheder for at opleve Skagenssymfonien, og alle tre gange er der gratis adgang til det udendørs arrangement foran Klitgaardens atelier, den gamle garagebygning.

Den første opførelse er forbeholdt medlemmer af Skagens Musik- og Teaterforening samt foreningen Skagens Venner og inviterede gæster. De offentlige opførelser finder sted Pinsedag, søndag den 23. maj kl. 15 samt 2. Pinsedag, mandag den 24. maj, ligeledes kl. 15. Da der er tale om udendørs arrangementer, tages der forbehold for vejrliget, som under ugunstige forhold kan medføre aflysning. Af samme grund er det nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Det sker på https://skagensvenner.nemtilmeld.dk/ .

En kommentar til “Skagenssymfoni opføres ved Klitgaarden” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skagenssymfoni opføres ved Klitgaarden”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagenssymfoni opføres ved Klitgaarden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER