Ny undersøgelse: Hver sjette lønmodtager har været sygemeldt med stress

Illustrationsfoto.

Ny undersøgelse: Hver sjette lønmodtager har været sygemeldt med stress

20. maj 2021 - kl. 6:10 - af

Mens halvdelen af danske lønmodtagere har følt sig stressede inden for de seneste to uger, har hele 17 procent været sygemeldt med stress. Det viser en ny undersøgelse, Epinion har lavet for Krifa. Der skal handling til nu, mener Krifas formand, som er klar med en række konkrete forslag.

– Vi kan ikke være bekendt at overlade de stressramte til sig selv. Vi skal handle som samfund, og der skal konkrete tiltag på bordet.

Sådan lyder det fra Søren Fibiger Olesen, der er formand i Krifa.

En ny undersøgelse, Epinion har lavet for Krifa, viser nemlig, at halvdelen af danske lønmodtagere har følt sig stressede inden for de seneste to uger.

– Det er jo alarmerende mange. Stressfølelser kan godt komme og gå, men når undersøgelsen samtidig viser, at hele 17 procent har været sygemeldt med stress, ja så må vi altså reagere som samfund, siger Søren Fibiger Olesen og fortsætter:

– Kunne man forestille sig en sygdom eller anden tilstand, som så mange danskere blev ramt af, som der ikke blev gjort noget særligt ved? Det er jo helt utænkeligt.

Klar med konkrete forslag
Krifas formand mener, at der de seneste år har været for meget snak og for lidt handling, når det kommer til stress.

– Vi husker bedst regeringens stresspanel for forslaget om at lukke Forælderintra. Nu ligger der 12 anbefalinger i en skuffe, siger formanden.

Corona gør os usikre
Den nye undersøgelse viser også, at knap hver tredje dansker oplever, at ændringer og usikkerheder i forbindelse med Corona har øget deres stressniveau.

– Der er allerede mange undersøgelser og erfaringer, der peger på, at vi endnu ikke har set en brøkdel af de reaktioner, der kommer på manglende trivsel under Corona, siger Krifa-formanden og fortsætter:

– Når suset fra de første cafémiddage, fysiske personalemøder og store fødselsdagsfester har lagt sig, så tror jeg, at vi vil få mange flere efterreaktioner. For slet ikke at tale om alle dem, der har mistet deres job. Der er ingen tid at spilde i kampen mod stress.

Hver dag i uge 20 vil Krifa udsende en pressemeddelelse med et konkret forslag til, hvordan vi som samfund kan ændre stress-statistikkerne.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny undersøgelse: Hver sjette lønmodtager har været sygemeldt med stress' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER