Dispensationer til udendørs musikstøj

Dispensationer til udendørs musikstøj

22. maj 2021 - kl. 12:24 - af

Frederikshavn Kommune meddeler løbende dispensationer til at overskride gældende grænseværdier for støj, når der spilles udendørs musik. Her tænkes specielt på restauranter og caféer m.v. i Skagen.

Dispensationerne træffes ud fra Restaurationsforskriften samt tillæg gældende fra 1. oktober 2017. Afgørelserne kan ikke påklages.

Dispensationerne og tidspunkterne for de enkelte spillesteder kan følges på kommunens hjemmeside under dette link: https://frederikshavn.dk/politik/horinger-og-afgorelser/aktuelle-horinger-og-afgorelser/aktuelle-horinger-og-afgorelse/dispensation-til-at-overskride-gaeldende-graensevaerdier-for-stoj/ 

Krav til restaurationerne

Under Skagen Festival skal der ikke ansøges. Her tillades musikstøj fra alle restaurationer. Det er kun musik på restaurationer, der er omfattet af støjreglerne i Restaurationsforskriften. Andre musikarrangementer i Skagen reguleres efter andre regler i miljøbeskyttelsesloven.

Frederikshavn Kommune har gjort restaurationerne opmærksom på:

  • arrangementerne skal offentliggøres i lokale aviser eller på restaurationens hjemmeside
  • dispensationen skal til enhver tid kunne fremvises på politiets forlangende
  • i tilfælde, hvor restaurationsdriften giver anledning til klager over støjgener på andre dage end dispensationen er gældende for, kan kommunen inddrage dispensationen, hvis det vurderes, at der er tale om væsentlige støjgener.

12 steder

De steder, som kan ventes omfattet af dispensationer, er: Bodilles Kro, Café og restaurant Kokkenes, Discoteque Hyttefadet, Jacob’s Café, Kompasset, Linie 74, Norden Bar & Café, Pakhuset, Skagen Bryghus, Skagen Fiskerestaurant, Skagen Harbour Hotel samt Tørst Cocktailbar.

I første omgang er der givet dispensationer til Bodilles Kro, Skagen Bryghus og Skagen Fiskerestaurant. Alle tidspunkter fremgår af ovennævnte link.

Link til kommunens restaurationsforskrift:

https://frederikshavn.viewer.dkplan.niras.dk/plan/51#/4544

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dispensationer til udendørs musikstøj' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger