Tre ting, du bør vide, før du handler på nettet

Tre ting, du bør vide, før du handler på nettet

22. maj 2021 - kl. 6:07 - af

Efter et år, hvor nethandel er boomet som sjældent før, ville mange danskere have haft bedre oplevelser med onlinehandel, hvis de vidste mere om deres forskellige betalingskort.

Det viser en undersøgelse1 udført af YouGov for en kampagne – Gode Kort på Hånden – skabt af en række danske banker – Arbejdernes Landsbank, Nykredit, Handelsbanken, Spar Nord og Sydbank – og Mastercard. Kampagnen har til formål at gøre danskerne klogere på betalingskort.

Undersøgelsen af danskernes kortvaner viser blandt andet, at næsten halvdelen af de danske forbruger relativt sjældent – eller slet ikke – tænker over hvilket betalingskort, der stiller dem bedst som forbruger, når de handler online.

Kun i én af undersøgelsens kategorier – køb af rejser – ved mere end halvdelen (51 pct.) af dem, der svarer, at det kan betale sig at tjekke betingelser og forsikringer på det kort, man betaler rejsen med.

For køb af elektronik (33 pct.), hårde hvidevarer (22 pct.), koncert, teater- og flybilletter samt møbler (begge 19 pct.) kan der dog også være fordele ved at tjekke sit kort – det ved langt de færreste altså dog.

Samtidig ved kun 39 pct. af respondenterne, at der ved køb af forskellige varer online er varierende vilkår knyttet til forskellige betalingskort.

Tre gode råd til nethandel fra Gode Kort på Hånden:

1: Tjek den side du handler på grundigt. Det kan dels være via anmeldelser af siden fra tjenester, du i forvejen kender – Google, Trustpilot, etc. – men i forhold til dine rettigheder er det også vigtigt hvilket land, den vare du køber, bliver sendt fra. Dels kan told og skat være anderledes end du venter, men også fordi de rettigheder, der knytter sig til dit betalingskort, er anderledes inden for EU og udenfor.

2: Overvej din betalingsmetode. Langt de fleste betaler med kort, når de handler på internettet. Betalingskort giver dig da også oftest de bedste rettigheder, hvis noget går galt, men ikke alle kort har samme vilkår på tværs af landegrænser, og en række banker og betalingskort har forsikringer knyttet til korttyper, der også kan være hjælpsomme ved køb af fx rejser og elektronik.

3: Kend dine rettigheder og muligheder. Hvis uheldet er ude, eller hvis du oplever at være blevet snydt, står du stærkere hvis du på forhånd kender de rettigheder og de muligheder for at rette op på sagen, du har. Har du f.eks. købt en vare, der viser sig at være en kopivare, giver visse betalingskort dig mulighed for at få din bank til at refundere dig pengene, mens andre kort ikke giver dig samme muligheder. Samtidig er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt gør klart opmærksom på problemet over for forhandleren.

Du kan se meget mere om sikker onlinehandel på uafhængige sider som Emærket, Tænk og hos Forbrugerombudsmanden – og på kampagnens egne side Gode Kort på Hånden.

Undersøgelsen er udført af Yougov i februar 2021 blandt 1076 respondenter.

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tre ting, du bør vide, før du handler på nettet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER