
Borgmesteren tog i mod ved Det Grå Fyr.
På cykel fra Blåvandshuk til Skagen
25. maj 2021 - kl. 10:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I søndags ankom 12 deltagere i Venotour cykelløbet til Det Grå Fyr efter 440 km på cykel.
VENO står for ”fra Vest til Nord”, og de 11 mænd og 1 kvinde startede i fredags fra Blåvandshuk Fyr.
Turen, der er foregået på mountainbikes blev cyklet en rute der både har budt på sand, klitte og almindelig vej.
Formålet med turen er at samle penge ind med det formål at kan hjælpe forældre og familie der har mistet et spædbarn. Samt gøre opmærksom på ”Forældre og Sorg- Landsforening” og deres arbejde.
Alle de penge der bliver indsamlet går ubeskåret foreningen ”Forældre og Sorg – Landsforeningen”, som bruger pengene på at tildele gratis terapeutisk hjælp til forældre og pårørende der har mistet.
Sidste år var det mere end 650 personer.
Alle har mulighed for at donere et beløb pr. cyklede KM. Det er med til at hjælpe på motivationen for cykelholdet.
Alle der deltager på cykelholdet har mistet et barn, eller er nær familie til et mistet barn.
Michael fra Bandholm på Lolland, læsser sin fine grill og gode pølser, og kører hvert år helt til Skagen, for at være klar med verdens bedste pølser til VENO-Tour afslutning.
Michael har selv mistet et barn og ønsker at støtte det gode formål.
Pølserne blev indtaget på Gl. Landevej 47 i Skagen OK og Motions klubhus.
Borgmester Birgit S Hansen tog i mod ved fyret med følende ord:
Kære seje cykelfolk
Kære alle
Velkommen på Toppen. Velkommen til Skagen.
Vejret er lidt ustadigt men uanset – tak fordi I er kommet.
440 km.. En tur hvor I samler penge ind til foreningen Forældre og sorg.
Foreningen tildeler gratis terapeutisk hjælp til forældre og pårørende, der har mistet et barn.
Det må være det sværeste et menneske kan gennemgå – at miste et barn.
I gør noget. I cykler, I bearbejder, I finder et fællesskab – for kun jer, kun I ved præcist, hvordan det er.
Jeg læste Thomas (løbsdeltager)beskrivelse: “Jeg cykler for at ære og mindes min datter Johanne, men også for at gøre opmærksom på foreningen og de mange hårde skæbner, den rummer”.
Jeg vil gerne udtrykke respekt for, I træder i pedalerne. Vi modtager jer med åbne arme, respekt og med en bette gave. Det kunne være et varmt bad, men det er et Trip Trap fiskehus til hver af jer.
Lad det være en hilsen og en varm tanke fra Skagen.
Igen: velkommen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'På cykel fra Blåvandshuk til Skagen' til en bekendt