
Arkivfoto.
Næsten udsolgt til Verdensballetten
2. juni 2021 - kl. 7:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Alle bænkepladser og tribunepladser er solgt, kun nogle få festivalstole er tilbage.
Om få dage kan Verdensballetten melde udsolgt til forestillingen ved Den Tilsandede Kirke i Skagen. Traditionen tro danser internationale balletstjerner open air i klitterne foran kirkens berømte tårn, og får også selskab af danske musikere og sangere.
Årets forestilling i Skagen er mandag den 19. juli – og at der allerede nu kan meldes næsten udsolgt, glæder Verdensballettens arrangør – operasanger Jens-Christian Wandt,
“Det vidner om hvor meget vi hungrer efter kultur og levende kunst som skabes her og nu”, – siger Jens-Chr. Wandt, “der er selvfølgelige flere ting der gør sig gældende, for vi har også været nødt til at sætte færre billetter i salg, vi skal overholde coronaens restriktioner, og udover coronapas, håndsprit og mundbind, handler det også om afstand mellem publikum.”
Verdensballetten er blevet Danmarks største klassiske turné med både ballet, opera og klassisk musik, og i år slår man alle rekorder med 11 forestillinger rundt om i landet. Nordjylland er godt repræsenteret på turen, udover Den Tilsandede Kirke i Skagen, kommer Verdensballetten også til Høfde 90 på stranden i Agger i Thy, og for første gang også til Musikkens Hus i Aalborg, hvor forestillingen præsenteres under åben himmel ud mod Limfjorden.
Blandt de medvirkende er en række af verdens førende balletdansere fra bl.a. The Royal Ballet of London, og fra den legendariske Mariinksy Ballet i St. Petersborg, – og for første gang nogensinde medvirker en dansk ballerina, i det solodanser Ida Praetorius fra Den Kgl. Ballet i København medvirker.
Se mere om Verdensballetten her: www.verdensballetten.dk









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Næsten udsolgt til Verdensballetten' til en bekendt