Nu åbner livredderne for badesæsonen på Sønderstrand

Nu åbner livredderne for badesæsonen på Sønderstrand

23. juni 2021 - kl. 6:32 - af

Den 25. juni åbner de specialuddannede kystlivreddere fra TrygFonden Kystlivredning badesæsonen på Sønderstrand. Starten på badesæsonen er samtidig en markering af genåbningen af Danmark for de mange vandglade danskere, som har måttet undvære svømmehallen i løbet af vinterens og forårets nedlukning. Kystlivredderne har på trods af nedlukningen trænet og glæder sig til at tage imod børn og voksne på de 38 strande og havnebade, hvor TrygFonden Kystlivredning er til stede.

Når skolernes sommerferie begynder inden længe, er livredderne igen på plads i tårnet på Sønderstrand, hvor de hver dag fra kl. 10-18 frem til den 18. august holder øje med badegæsterne. 

Nu kan danskerne endelig hoppe i vandet
Livredderne hejser flaget i toppen af livreddertårnet, når de er på vagt, og strandgæsterne er velkomne til at komme forbi tårnet og få en snak med livredderne.

– Vi glæder os særligt meget i år til at åbne for badesæsonen efter en længere periode med restriktioner og ringe muligheder for at lege i vand. Strandene trækker traditionen tro rigtig mange til, når vejret viser sig fra sin gode side, og der er mange, som i lang tid har savnet at svømme og bade, mens svømmehallerne har været lukkede. Men nu er vores livreddere klar på strandene til at skabe tryghed for badegæsterne og hjælpe med gode baderåd, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

I 2020 gennemførte TrygFonden Kystlivrednings livreddere 75.864 indsatser, hvoraf de 34 betegnes som aktioner, hvor personer var i livsfare.

Vælg en strand med livreddere

Når turen går til stranden i løbet af sommeren, opfordrer TrygFonden Kystlivredning til at vælge en strand, hvor der er livreddere.
– Det giver en ekstra sikkerhed, når der er livreddere, som holder opsyn og er klar til at gribe ind. Hvert år er der badegæster, som bliver overraskede over fralandsvind eller fanget i revlehuller og stærk strøm langs moler og høfder, og selv den bedste svømmer kan komme i vanskeligheder og få brug for hjælp. De rød-gule livredderflag i strandkanten markerer det område, hvor livredderne holder særligt øje, og hvor de har tjekket badeforholdene, når de åbner tårnet om formiddagen. Så der får man den bedste sikkerhed, når man går i vandet, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

Se, hvor TrygFondens kystlivreddere bemander livreddertårnene her.

Livredderne fra TrygFonden Kystlivredning er til stede på 38 strande og havnebade hver dag kl. 10-18 fra den 25. juni, hvor skolernes sommerferie begynder, og frem til den 18. august. Havnebadene i Aarhus og København er dog åbne hver dag til og med den 31. august. Under EM i fodbold er der endvidere fra den 11. juni til den 11. juli et midlertidigt bemandet livreddertårn i fanzonen på Ofelia Plads i København. Den midlertidige badezone i fanzonen ligger på et sted med relativt dybt vand. Derfor er det kun personer, der kan svømme, som må tage en badetur, og børn skal følges med en voksen. Livredderne vil være til stede hver dag mellem kl. 11 og 19, og badezonen vil som udgangspunkt være åben i de tidsrum, der ikke vises kampe på storskærm. Læs evt. mere om programmet her: Program

De 5 baderåd

Lær at svømme
Gå aldrig alene i vandet
Læs vinden og vandet
Lær stranden at kende
Slip ikke børnene af syne

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu åbner livredderne for badesæsonen på Sønderstrand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER