1 mio. på bilferie: Undgå nødsporet – 10 ting på bilen du bør tjekke hjemmefra

1 mio. på bilferie: Undgå nødsporet – 10 ting på bilen du bør tjekke hjemmefra

30. juni 2021 - kl. 7:24 - af

Omkring 10.000 danske bilister havnede før coronapandemien i problemer med deres bil, når de var på sommerferie i udlandet. Applus Bilsyn gennemgår her 10 ting på bilen, som du selv kan kontrollere hjemmefra, så du ikke ender i nødsporet.

De fleste bilister, der tager på kør selv-ferie i løbet af sommeren vælger Danmark som destination, viser ny undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn i juni blandt 1.906 bilister. Men også overraskende mange, knap hver tredje, foretrækker en tur til udlandet,

Skal man især på bilferie til udlandet, er der god grund til at undersøge bilen før afgang. Bortset fra sidste år har omkring 10.000 danske bilister hver sommer måttet hidkalde teknisk assistance hos SOS Vejhjælp, når de har været på kør selv-ferie i udlandet. I langt de fleste tilfælde har årsagen været tekniske problemer, som har fået bilen til at sætte ud.

– Motorstop på ferien bryder ikke bare rejserytmen og skaber forsinkelser. Det skaber også stress i situationen. Heldigvis kan man undgå rigtig mange problemer ved at tjekke bilen hjemmefra. Enkelte dele, f.eks. påfyldning af klimaanlægget, kræver ekstra kompetencer og særligt professionelt udstyr. Men der er også rigtig mange ting, som bilejere selv kan fikse. Følger man vores råd, står man langt bedre rustet til bilferien, siger Paul Christensen, ansvarlig for teknik og kvalitet hos Applus Bilsyn.

Knap hver anden bilejer i undersøgelsen svarer, at de skal på bilferie i løbet af sommeren. Det svarer til godt 1 million bilejere ud af landets 2,4 mio. bilister samt eventuelle medpassagerer.

TOP 10: Det kan du selv tjekke på din bil

  1. Hvornår fik du sidst skiftet bremsevæske? Ophedet bremsevæske skaber lommer af luft i væsken, og det kan få bremserne til at sætte ud. Skift bremsevæske hvert andet år.

    2. Undersøg dine dæk. Ifølge loven skal dækmønstret være minimum 1,6 mm. Kører du med hele familien og bagage, kan det være en god idé at skifte bildækkene. Dækkene slides hurtigere end normalt, når bilen er læsset tungt og kører hurtigt. Pump dækkene efter instruktionsbogens anvisninger.

    3. Tjek pærer og sikringer. Medbring evt. erstatningspærer og -sikringer til rejsen. Det kan være til stor gavn i tilfælde af, at din for- eller baglygte går ud.

    4. Undersøg motorens kølesystem. Feriekørsel kan give lange køer, der belaster bilens kølesystem. Når bilen er kørt varm, lader du motoren køre i tomgang. Efter højest et par minutter skal den elektriske blæser slå til. Sikr dig at bilen har kølervæske nok. Undersøg selve køleren. Køleren på ældre biler kan være utæt.

    5. Skift olie, vinduesviskere og filter. Mangler der olie, kan motoren brænde sammen efter kort tid. Fyld derfor ny olie på og skifte gamle filtre inden afgang. Sørg evt. for at have ekstra olie med. Sørg evt. for nye viskere til forruden.

    6. Miljøzonemærker til Tyskland. I 58 tyske storbyer med miljøzoner skal man have et gyldigt miljømærke i bilens forrude. Mærket kan bestilles hjemmefra. Miljømærket skal først udskiftes, hvis køretøjet får nyt registreringsnummer.

    7.Førstehjælpskasse og gule veste. Er uheldet ude, kommer en førstehjælpskasse til sin ret på enhver ferie. Sørg desuden for gule trafikveste og nødhjælpstrekant.

    8. Tjek børnestolene. Er der små børn med, skal du sørge for, at baby- og barnestole er spændt forsvarligt fast – helst med ryggen mod forsæderne og aldrig foran en airbag. Sørg for underholdning så dine bør har noget at give sig til og ikke forstyrrer kørslen.

    9. GPS, Google maps og tagboks. Sørg for at elektronikken fungerer, og at GPS’en er opdateret, hvis du da ikke kører ved hjælp af mobiltelefonen. Mangler der plads i bilen, kan det være en løsning at leje en tagboks.

    10. Få professionelt sommertjek. Er du i tvivl, om din bil er ferieklar, kan du køre den ind til en TilstandsAttest hos Applus Bilsyn.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '1 mio. på bilferie: Undgå nødsporet - 10 ting på bilen du bør tjekke hjemmefra' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER