Uge 29 – set i bakspejlet

Uge 29 – set i bakspejlet

4. august 2021 - kl. 9:05 - af

Der var engang en uge 29 -en bedre om man vil. Det var fødslen af uge 29. Forældrene var de gammel rige. De der havde et kendt navn, og en kendt værdifuld virksomhed. Skibsredere,

virksomheds ejere fra mange dele af dansk industri, politikere for at nævne nogle. Ja, de holdt selskaber, de hyggede sig, de morede sig – men de gjorde det privat, og så vidt muligt uden offentlig opmærksomhed.

Sådan er uge 29 ikke i dag. De oprindelige uge 29 gæster var ikke alle fra 2900 Hellerup, men de fleste kom dog fra kommunen – Gentofte.

Hvornår præcis uge 29 skiftede, til det den er i dag usikkert. Ændringer sker gradvist og ubemærket. Men uge 29 her i 2021 bliver markedsført som en uge hvor alt er tilladt – sprit, narko, og bilister der kører påvirket af begge dele.

Dårlig opførsel af mange af de 50.000 der kommer her er kendetegnet. Det nye ord i dansk ordbog – fuck dig, fuck off i kombination med en eklatant mangel på køkultur – ja kultur i det hele taget. Rygterne om hvad der er sket i

Skagen i uge 29 er mange. Politirapporterne til gengæld er få. Der er ingen. Byen flød i knuste flasker og glas. Kommunen har droppet at feje, de har ikke råd, der skal spares.

I lokalplan SKA200C står der, at området er udlagt til beboelse – helårsbeboelse. Den lokalplan ser kommunen og de 15 spillende restauratører stort på. De bruger høj, musik for, som, en af dem udtrykker det ”den der spiller højest, sælger fleste bajere”.

Kommunen gav bare i uge 29 38 dispensationer, altså musik uden grænser i 182 timer med et lydniveau på omkring dB126. Dertil et ukendt antal timer med musik uden dispensation. Lydgrænsen er dB65, men også det er restauratørerne

ligeglade med, for kommunen fører ikke tilsyn, kontrol som de skal iflg. Miljølovens §65.

Skagen centrum er meget tæt på at være uegnet til beboelse. Det er blevet til en forlystelses område, som Bakken og Tivoli.

Der er en gruppe her i Skagen der IKKE støjer overhovedet. Der er en larmende tavshed. Gruppen er – byrådet (25 ud af 29) anført af Birgit Stenbak Hansen, vores borgmester.

Hun siger intet – Nada. Det samme gælder PMU´s formand Peter Sørensen. M i PMU står for Miljø, men da Peter Sørensen jo som bekendt, går ind for musik, høj musik og en restaurationsforskrift uden ændringer, er der måske ikke så meget at sige. Hvor er de resterende byrødder, hvad er deres mening. Har de en sådan, når det gælder Skagen?

Men

Mette Hardam (V) kom i BT tidligere med en overraskende kommentar, at man (det må altså gælde venstre) skulle vise hensyn til beboerne i centrum. Mette husk det nu når vi kommer til november, og kommunevalg. Det hjælper ikke at du vil vise hensyn til os borgere, hvis dine partikammerater ikke gør det. Så måske skal vi se et venstre, der vil støtte Erik Kyed Trolle i hans kamp mod at få forbudt kommerciel udendørs musik i Skagen, som den er forbudt i kommunens andre byer.

Og så er der

Kurt Kirkedal Jensen (A) (som forhåbentlig bliver valgt til byrådet) – han skriver:

” Vi er et levende samfund hele året med en stor industri omkring fiskeriet. Det er det vi lever af. Turisme er et godt og uundværligt supplement til vores økonomi. Vi elsker gæster, specielt dem der tager hensyn og respekterer os for det vi er. Det vi ikke elsker er hujende fulde mennesker der smider deres efterladenskaber hvor det passer dem og ingen hensyn tager til dem der skal op og passe deres arbejde den følgende dag. Vi nyder glade gæster. Der er intet skønnere end vore gæster er glade. Men vi har vel allesammen oplevet at enkelte af de gæster man inviterer, helst ikke skal inviteres til næste fest.
Mange steder i verden har turister ødelagt det de kom efter. Det må ikke ske her i Skagen, så vores opgave er at udbyde et produkt der tiltaler de glade ordentlige mennesker og får de uheldige elementer til at holde sig væk.
Fortsat god sommer til dem der forstår at tage hensyn samtidig med de nyder livet”

Skagen var engang kendt for at være mondænt, for at være eksklusivt. Skagen havde status.

Det har Skagen ikke længere. Skagen er blevet tivoliseret – af restauratørerne og deres kunder. De er uden pietets følelser for det Skagen burde stå for. Det kan man måske ikke bebrejde dem, for de bliver massivt støttet af borgmesteren og 24 andre i byrådet, der giver dem lov til det.

Hvordan ser Skagen mon ud om nogle få år?

 Det kan vi være med til at bestemme ved valget tirsdag den 16. november.

Mogens Bandholm

 

16 kommentarer til “Uge 29 – set i bakspejlet” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

16 kommentarer til “Uge 29 – set i bakspejlet”

  • René Kibsgaard Frandsen

    Helt enig Chresten Sloth Christensen, jeg blev helt forundret over, at jeg er blevet taget til indtægt for at være Partisoldat. De ledende Socialdemokrater, vil helt sikkert også frabedes at stå for indtægt for mine holdninger. Jeg er ikke sendt i byen for nogen.
    Andre menneskers politiske ståsted, vedkommer ikke andre.
    Men Chresten tak for en god dialog og tone.

  • Chresten Sloth Christensen

    Ok da. Så en gang mere, omend ikke for prins Knud, så for kong Bandholm: hvis jeg prøvede at aflyse agurketiden, ville jeg have lige så lidt held med det, som jeg åbenbart har med at få hr. Bandholm til at forstå definitionen på begrebet begribelig
    Og så vil ledende socialdemokrater i såvel Skagen som kommunen i øvrigt sikkert have sig frabedt at blive taget til indtægt for mine synspunkter, og jeg kender ikke deres, bortset fra Kurt Kirkedals.
    Og så arbejder Bytinget i øvrigt videre på at finde løsninger på de problemer i Skagen, vi måtte få kendskab til.

  • Mogens Bandholm

    Det er tydeligt i denne debat, at socialdemokratiet har trukket partisoldaterne af stalden.

    Det gør enhver seriøs dialog håbløs.

    Chresten Sloth Christensen vil have agurke sæson i højsæsonen for turisme. Desuagtet at han svigter Bytingets fokus på at få en bæredygtig, grøn
    turisme som var idéen bag det fatale borgermøde i november.

    Hvad gør den gode Chresten? Han melder sig ud af debatten.

    Partisoldat nr. 2 – Hr. Frandsen – udtaler sig øjensynligt om noget han ikke vil kendes ved, og ikke vil vide noget om.

    Han prøver på en primitiv måde at argumentere for, at alle besværligheder ”kun” er i juli.

    Hr. Frandsen, lad os teoretisk sige, at det kun var juli, at det var galt her i Skagen. Det vil dermed sige, at du accepterer alt det der foregår hvert år. Al drikkeriet, al narkohandel, udbredt kørsel i beruset tilstand, og så alt det der rygtes om, som jeg ikke skal nævne her. Jeg har ingen beviser.

    Er det ikke en lidt ”flosset” moral.

    At du ikke kender det grimme sprog der er brugt imod mig fra politikere, mening mand og andre deltagere i debatten, kan jeg godt forstå. Det ville gøre dine kommentarer værdiløse.

    Så kære hr. Frandsen og andre lokale socialdemokrater, hvis ikke i kan argumentere bedre, så lad være.

    Det skader partiet.

  • René Kibsgaard Frandsen

    Hr. Bandholm

    Vi står virkelig langt væk fra hinanden, jeg tager godt nok kraftig afstand fra din måde på tingene, jeg har fulgt med. Jeg kommer også mange steder og kan ikke nikke genkendende til det, vi kan kun blive enige om, at det svineri tror jeg ikke nogen kan lide. Men jeg går 100%, ind for musikken i byen på stederne. Men hvad der sker på bådene eller de skagboer som udlejer, skal ikke gå ud over restauratørerne. Personligt går jeg meget rundt i byen og jeg kan kun se og høre, det er juli måned, det kan vi som by godt overleve, så vi har de mange forretninger hele året.
    Nu kender jeg en del, som er gået til vores Borgmester, som har været lyttende, forstående og har hjulpet, hvis Birgit har kunne det. Jeg har også været involveret i nogle af tingene.
    Jeg tror simpelthen ikke på, hun ikke har lyttede til dig/jer. Jeg tror det der er problemet, er Birgit ikke er enig med dig/jer, sammen med forretnings/erhvervslivet. Jeg kan kun se, at hvis I er så mange som er utilfreds med Kommunen og Restauratørerne, hvorfor laver i ikke en retssag i mod dem, så kan der blive lavet en afgørelse i retten.
    Det andet gør der bliver had imellem mennesker.
    Jeg kan heller ikke nikke genkendende til det omkring Bjarne Kvist eller Peter Sørensen. Personligt mener jeg heller ikke Borgmesteren skal bruge mere tid på det.
    God weekend

  • Mogens Bandholm

    Hr. Frandsen

    Det er ikke et spørgsmål om min vilje, jeg prøver blot at gøre opmærksom på den blindgyde Skagen på grund af ligegyldig ukvalificeret ledelse
    er på vej hen ad. En vej der risikerer at føre Skagen (for nu at bruge en socialdemokratisk metafor) ud over afgrunden. Ud i glemsel. Det fortjener Skagen ikke.

    Jeg kalder en spade for en spade og ikke et haveredskab. Den grimme mund er ikke min, den titel kan du adressere til blandt andre Bjarne Kvist (afgående viceborgmester)
    prøv at se tilbage på debatten i 2019. Her blev jeg kaldt ”sur gammel mand” ”tag op og bræg mellem fårene på Færøerne” og videre i den stil. Den stafet tog Peter Sørensen (formand for PMU)
    op i Kanal Frederikshavn i marts i år, hvor han beskylder mig for ”at bøje” WHO´s mange rapporter om det sundhedsskadelige ved støjforurening – også musikstøj. Behøver jeg at nævne de mange beskidte kommentarer til min mening, både her på avisen og på Facebook….

    Borgmesteren, Birgit S. Hansen er formand for kommunalbestyrelsen, og dermed også ansvarlig for de politiske beslutninger der vedtages og gennemføres. Hvis ikke man må rette henvendelse til hende som den øverst ansvarlige, hvem så?
    Fru Hansen er sikkert åben og imødekommende, men hvorfor er hun så ikke imødekommende overfor os i centrum der lever i et støjhelvede 5-6 måneder om året. Hvorfor forbyder hun ikke udendørs kommerciel musik i Skagen, som den er forbudt i kommunens andre byer.

    Vi i beboerforeningen har i mere end 4 år forgæves forsøgt at komme i dialog med fru Hansen, men det er ikke lykkedes.

    Hr. Frandsen, du gør som alle andre der ikke vil se, at vi har et problem med party turister, med narko, med sprit. Du skriver det kun er én måned – juli. Det passer jo ikke, der gives dispensationer til restauranterne (15) fra maj til december. Det er muligt det ikke er et problem for dig, men det er det for andre, ikke mindst dem der bor i centrum. Det er et problem for Skagens omdømme. Vi er ikke berømte længere – vi er berygtede.

    Jeg ”udleverer” ikke steder, jeg skriver om restauranternes ansvar. Et ansvar de ikke vil erkende. Skagen centrum flyder med glasskår. Der er et åbent misbrug af Coke, der bliver solgt alt for meget alkohol til (også i år) unge mennesker. Men som én af restauratørerne engang har udtalt ”det der sker udenfor min restaurant, er ikke mit ansvar” – problemet er blot at festen foregår udenfor.

    Og som det ikke var nok, har restauranterne under deres koncerter ikke de sanitære forhold i orden. Der er ikke toiletter nok. Hvad gør man så, man går udenfor og stiller sig på række for at pisse (pardon My French).

    København har kun en Pisserende. I Skagen er centrum en stor pisserende.

    Hr. Frandsen, kan du også have en god weekend.

  • Verner Jensen

    Mogens !!!!
    Man kom til Skagen for Skagens skyld.
    Ikke for sprit narko og løsslupne fester.
    Lige netop i uge 29/30 har min søn ferie
    (arbejdspladsen holder ferie )
    Han og samleversken kommer til Skagen
    I den periode og vi ( konen og jeg) viser med stolthed byen frem ( kører med sandormen ,ser den til sandede kirke m.m)
    Du mener så min fam. tager narko og drikker sig i hegnet
    Det er da det dummeste jeg har hørt.
    Føj for den 😡
    og ja ,,,der var et andet Skagen før du kom til .
    Hilsen en meget oprørt skawbo

  • Chresten Sloth Christensen

    Hvis man ikke ved – eller ikke vil.vide – at agurketid betyder den tid, hvor medierne ikke har meget at skrive om, fordi politikere og andre holder ferier og derfor kaster sig over alt andet, der kan skabes sensation eller skandale på, har dialogen svære – for ikke st sige umulige – vilkår. Dette er derfor mit sidste indlæg i denne disput.

  • René Kibsgaard Frandsen

    Hr. Bandholm

    Det kunne jo være, at fordi mennesker går fra det møde du omtaler i svar til Chresten Sloth Christensen. Det skyldes at mennesker bliver trætte af, at høre og læse om dig. For så lang tid du ikke får din vilje igennem eller man kan sige blive føjet, så bliver du grim i din mund. Du udlevere steder, politiker og især Borgmesteren.
    Hvis jeg finder ud af personligt, at du er involveret, så bliver jeg væk, netop på baggrund i din måde på tingene. Jeg kunne forstå, at det er hele året. Det er juli måned og især uge 29. Ja så har vi de andre 11 måneder med ro, for mig er det ikke problem. Jeg har selv boet tæt på hvor tingene sker.
    Men jeg tager som sagt kraftigt afstand fra din måde på tingene. Jeg kender kun vores Borgmester som et åbent og imødekommende menneske, hvis Borgmesteren ikke svare eller ignorere, så er det sikkert din måde på tingene.
    Som du skriver, så er det snart valg og så synes jeg du skulle lave dit eget parti, hvis du så vinder valget. Ja så tror jeg på, at der er et flertal i befolkningen, for det du vil.

    God weekend

  • Mogens Bandholm

    Chresten Sloth Christensen – er det ikke lidt forkert at betegne højsæsonen for turisme for agurketid – det må nærmest være omkring jul og nytår, der er agurketid.
    Jeg bruger ikke kun uge 29 som eksempel. Uge 29 er måske højdepunktet af den dårlige party turisme der hersker i Skagen. At du betragter mine meninger som ukritisk negative og jeg ikke søger konstruktivt samarbejde undrer mig.

    Bytinget holdt som du var medarrangør af, et borgermøde i november 2019 netop med det formål at danne arbejdsgrupper, der skulle arbejde med et bedre turist miljø i fremtidens Skagen baseret på et oplæg fra Dr. Szilvia Gyimóthy om bæredygtig, grøn turisme.

    Det borgermøde blev en fiasko. Der var overhovedet INGEN interesse blandt de fremmødte, og mødet sluttet 1 ½ time før beregnet.

    Jeg håber da ikke du og Bytinget har lavet en kovending, og I nu støtter turismen som det udfolder sig her i 2021 – ikke kun i uge 29.

    Skagen havde engang om burde stadig have det, status som mondæn, eksklusiv – man kom til Skagen for Skagens skyld. Ikke for sprit, narko, og løsslupne fester.

  • Chresten Sloth Christensen

    Jeg ved udmærket, at du ikke nævner corona Mogens Bandholm, men for jeg ved ikke hvilket år i træk bruger du uge 29 til at henlede mediernes opmærksomhed på Skagen.
    Der er dygtigt gjort, men da vore medier evig og altid og især i agurketiden vælger den ukritisk negative vinkel, skader du Skagen i stedet for at søge det konstruktive samarbejde om at søge løsninger på problemerne.

  • Mogens Bandholm

    Chresten – hvis du læser mit indlæg (igen) vil du se, at jeg ikke et eneste sted nævner Corona problemerne.

    Ganske enkelt fordi jeg mener, vi er nødt til at “normalisere” verdens gang. Vi kan ikke leve med diverse restriktioner, der er forskellige fra land til land. Det er en risiko, men vi er nødt til at tage den.
    PS: Jeg læser desværre ikke Politiken.

  • Chresten Sloth Vhristensen

    Bandholm har selvsagt en pointe, men han serverer den sådan, at han sætter en negativ kædereaktion i gang. Læs bare Nordjyske opfølgning på dagens forside. Den kan bedst karakteriseres med det folkelige udtryk: hvis og hvis min … og leder til den konklusion, at avisen anvender falsk markedsføring, når den påstår at arbejde for nordjysk erhvervsliv og arbejdspladser,
    Politiken har i dag en anden tilgang, hvor pointen er, at incidenstallet er på vej ned, så Skagen efter alle solemærker at dømme undgår nedlukning.

  • Eine Schriever

    Kan kun konstateret at 2021 har været året drukfest,
    i Skagen. Der er festet igennem – især uge 29 –
    Sprut, flasker, opkast, narko af alle salgs har været i byens festgade, Den kender vi nok, de fleste af os.

    Drukfestens omdømme sender desværre nogle af vores voksne turister på flugt.
    Coronaen har sendt panik bølger igennem mange, og nu skulle den indre festabe slippes løs.

    Festen er nu forbi – nu skal der ryddes op, flasker, skår, mundbind, trusseindlæg, tamponer og andet ulækkert skal fjernes.cykler skal hjem til rette ejermænd.

    Politiet kan drage til Frederikshavn igen,, restautørerne kan gøre pengekassen op, sende de unge medarbejdere hjem.

    Så kan der gøres klart til endnu en omgang i festgaden,
    dem som ikke orker næste omgang, kan jo “bare” forlade festen.

    Dette er Løkken om igen…..

  • Erik Søndergaard

    Mogens
    nu går valgkampen snart i gang
    og jeg hæfter mig ved det Kurt Kirkedal har skrevet
    om han kan holde det løfte når han kommer i byrådet
    (og det gør han) lige som han har skrevet i sit indlæg om Skagen
    om han kan få gruppen af Socialdemokrater med
    på hans løfte til Skawboerne
    eller ser vi det første løftebrud allerede
    håber du følger sagen til dørs når valgkampen er slut
    Mogens Bandholm han mener det samme
    som dig
    god valgkamp😎😎😎

  • A. Nielsen, Vejle

    Godt skrevet Mogens.
    Du har fået alle aspekter med.
    Støjproblemet bare vokser og vokser.
    Personligt solgte vi sidste vort feriehus på Kappelborgvej, hvor vi i vores have havde fornøjelsen af at kunne høre musik fra 3-4 spillesteder på en gang.
    Efter 15 år fik vi nok.

  • For første gang må jeg give Morgens ret!! Uge 29 var noget helt andet i 2021 og det var ikke særligt positivt! Uden tvivl var det et helt andet klientel som besøgte Skagen i år, meget unge uden respekt for andre mennesker og Skagen! Det kom ikke for at besøge Skagen som by, nej blot for at drikke hjerne ud etc…Syntes det er ved at gå over stregen nu…der må findes en løsning NU…
    PS: jeg elsker sommeren, vin og musik men ikke uhæmmet og uden for lovens grænser!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Uge 29 - set i bakspejlet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER