Giv et øjeblik af din tid – Besøgsvenner på Toppen

Giv et øjeblik af din tid – Besøgsvenner på Toppen

21. august 2021 - kl. 8:25 - af

I Skagen skal man kende det vigtige arbejde, som frivillige besøgsvenner gør for byens ældre. Besøgsvenner spreder glæde og styrker livskvaliteten med deres besøg – og får samtidig selv glæden af at lære et andet menneske at kende.

Derfor har Ældre Sagen i Skagen og Skagen Kirke i fællesskab taget initiativ til Café for besøgsvenner, hvor man hver mandag kl 16:00-17:30 i perioden fra den 23. aug. til den 11. okt. kan høre om de frivillige besøgsvenners vigtige arbejde over en kop kaffe. Det foregår i Sognehuset, Kirkevej 7a i Skagen.

  • Skagen har et rigt foreningsliv, men for nogle ældre er det svært og krævende at komme ud og deltage. Derfor er frivillige besøgsvenner, der besøger de ældre i hjemmet, et vigtigt og godt tilbud til ældre, fastslår Niels Christian ’Nille’ Larsen, der er medlem af menighedsrådet i Skagen Kirke.

Ældre Sagen i Skagen har allerede en etableret besøgstjeneste, men behovet hos byens ældre er større end det de nuværende frivillige besøgsvenner kan dække.

  • Den sociale kontakt er vigtig for os alle, men for nogle ældre ved vi, at de fortsat er påvirket af den isolation, de har oplevet i forbindelse med corona-situationen, forklarer Niels Christian ’Nille’ Larsen som begrundelse for, at Skagen Kirke har valgt at gå med i initiativet.

Initiativtagerne håber, at både de, der selv går med overvejelser om at gøre en forskel for ældre medborgere, vil kigge forbi caféen i Sognehuset, men byder også meget velkommen til de, der gerne vil vide mere for at kunne tage det med ud i deres netværk. Initiativet har sin egen Facebook-side, der hedder Besøgsvenner På Toppen.

Skab et lyspunkt i hverdagen for en anden

Som besøgsven aftaler du og den, du besøger, selv, hvor ofte I skal mødes, og hvad I vil lave sammen. I kan fx få en snak over kaffen, læse avisen, spille kort, eller hvad I nu har lyst til. I kan evt. også gå en lille tur eller tage på cafébesøg.

  • Det er rigtig vigtigt, at man bl.a. kender til den fleksibilitet, som der ligger i det at være frivillig besøgsven. Ligesom det er vigtigt at understrege, at besøgsvenner ikke skal udføre personlig pleje eller rengøring, men kommer kun for at hygge, siger aktivitetsleder for besøgstjenesten i Skagen, Tove Christiansen.

I Café for besøgsvenner kan man hver mandag få svar på de spørgsmål og tanker, man har om besøgsvenners frivillige arbejde og høre om andres oplevelser med at være besøgsven.

  • Som besøgsven er man med til at skabe et lyspunkt i hverdagen for et andet menneske. Man skal ikke kunne noget særligt – det vigtigste er at have lyst til at lære et andet menneske at kende. Og så hører vi faktisk ofte fra vores besøgsvenner, at besøgsvenskabet er et frirum i hverdagen og meget livsbekræftende, slutter Tove Christiansen, som man kan møde i Café for besøgsvenner fra mandag d. 23. august.

Tove Christiansen kan også kontaktes pr. tlf.: 29915315 og mail: toveuggerholt@skagennet.dk. Man behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at blive besøgsven. 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Giv et øjeblik af din tid – Besøgsvenner på Toppen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER