Nyt regulativ med 10 fraktioner for husholdningsaffald sendt i høring

Nyt regulativ med 10 fraktioner for husholdningsaffald sendt i høring

21. august 2021 - kl. 6:13 - af

Frederikshavn Kommune har frem til den 15. september sendt et nyt regulativ for husholdningsaffald i høring.

Det hænger sammen med nye krav om indsamling af 10 fraktioner ved husholdninger, hvilket bl.a. omfatter helårstømning ved alle sommerhuse, den private anvisningsordning for dagrenovation (Sæby-ordningen) ophæves, den private indsamling af papir i Sæby (spejder-ordningen) ophæves og afhentningstidspunkt for de 10 fraktioner bliver mellem kl. 4 om morgen og kl. 20 om aftenen.

Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Frederikshavn Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald.

Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen.

Ordningen kommer til at gælde for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. og for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder endvidere for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.

Ejere af ubebyggede grunde samt kondemneringsegnede boliger er fritaget for den kommunale indsamlingsordning, såfremt der ikke fremkommer madaffald på ejendommene. Det er Frederikshavn Kommune, der endelig bestemmer, hvornår en bolig er kondemneringsegnet.

Det påhviler borgeren og grundejeren at anskaffe, modtage og benytte de beholdere til madaffald, som man får anvist af kommunen. Beholdere leveres af, tilhører og vedligeholdes af Frederikshavn Affald A/S.

Må ikke forurene

Opbevaringen af affald må ikke give anledning til eller risiko for forurening eller uhygiejniske forhold. Ej heller må opbevaring af affald være til væsentlig gene for andre eller tiltrække skadedyr. Såfremt dette sker, kan Frederikshavn Kommune iværksætte afhentningen, og udgifterne hertil opkræves hos grundejeren.

Beholderne skal placeres, så afhentning af affaldet kan foretages efter Arbejdstilsynets gældende regler. Hvis beholderne er placeret, så Arbejdstilsynets regler ikke kan overholdes ved afhentning, skal borger og grundejer sørge for, at adgangsforholdene bringes i orden.

Opsamlingsmateriellet skal stå i gadeniveau – så tæt på skel/fortov/vej som muligt og max. 25 m fra skel, hvor renovationsbilen kan holde. Beholdere skal placeres på fast underlag, som f.eks. fliser. Adgangsvejen skal være 1 m bred, og der skal være 2 m i frihøjde. Adgangsvejen skal have kørefast underlag. Den skal tillige være renholdt og ryddet for sne og holdes fri for løsgående hunde og diverse genstande. Standplads og adgangsvej skal have tilstrækkelig belysning.

På steder, hvor der er dårlige tilkørselsforhold, og hvor brugerne ikke ønsker renovationsvognens kørsel på en privat fællesvej, kan der som et alternativ til afhentning på den enkelte ejendom opstilles fælles container på et nærmere aftalt sted. Borgeren/grundejeren skal selv transportere sit affald til den fælles container. Der gives i den anledning ikke nedslag i renovationsafgiften.

I sommerhusområder skal tømningsbeholderne placeres på fast underlag i skel med kortest mulig afstand og max 5 m mellem afhentningssted og renovationsbil.

Vådt og uhygiejnisk madaffald skal være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen. Indeholder en beholder andre affaldstyper end madaffald, som f.eks. restaffald eller farligt affald, vil beholderen ikke blive tømt før forholdene er bragt i orden.

Det påhviler borgeren/grundejeren at rengøre beholdere. Er beholdere ikke rene, har Frederikshavn Affald A/S ret til at lade beholdere rengøre eller udskifte for borgeren/grundejeren regning.

Tømningen af beholdere foretages minimum hver 14. dag, dog undtaget nedgravede beholdere, hvor indsamling sker minimum hver 4. uge.

 

Ordning for papiraffald og pap

 

Papiraffald sorteres i overensstemmelse med sorteringskriterierne til affaldsbekendtgørelsen.

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere og for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme samt gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.

Ordningen er en indsamlingsordning. Indsamling af papiraffald skal ske i beholdere, hvor grundejere og affaldsproducenter har pligt til at kildesortere deres papiraffald. Borgere kan tillige selv aflevere papiraffald i containere på genbrugspladserne. 

Beholdere leveres af, tilhører og vedligeholdes af Frederikshavn Affald A/S. Beholderne skal placeres, så afhentning af affaldet kan foretages efter Arbejdstilsynets gældende regler. De skal placeres tæt på skel/fortov/vej og max. 25 m fra skel, hvor renovationsbilen kan holde. Beholdere skal placeres på fast underlag, som f.eks. fliser. Adgangsvejen skal være 1 meter bred. Papir skal være rent og tørt og må ikke indeholde forurenet papir eller plastbelagt papir.

Pap skal være rent og tørt og må ikke indeholde forurenet pap. Ordningen er en indsamlingsordning. Ordningen for indsamling af papaffald skal ske i beholdere, hvor grundejere og affaldsproducenter har pligt til at kildesortere deres papaffald. Borgere kan tillige selv aflevere papaffald i containere på genbrugspladserne.

Pap skal være rent og tørt og må ikke indeholde forurenet pap. Ordningen er en indsamlingsordning. Ordningen for indsamling af papaffald skal ske i beholdere, hvor grundejere og affaldsproducenter har pligt til at kildesortere deres papaffald. Borgere kan tillige selv aflevere papaffald i containere på genbrugspladserne.

 

Link, hvor man kan læse hele regulativet herunder også om bortskaffelse af glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner samt farligt affald m.v.:

https://frederikshavn.dk/media/aamfn2zl/udkast-til-regulativ-for-husholdningsaffald.pdf

 

Tekst: Per Rye

En kommentar til “Nyt regulativ med 10 fraktioner for husholdningsaffald sendt i høring” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Nyt regulativ med 10 fraktioner for husholdningsaffald sendt i høring”

  • Dan Christensen

    Jeg smider lige min kommentar her også!
    Hvis den smarte løsning på Fyn er så meget bedre, https://vesterbroliv.dk/artikel/fynboer-vil-s%C3%A6tte-maskiner-til-at-sortere-affald.
    Er det så ikke lidt tåbeligt at vi skal til at bygge køkkener om, både i private hjem og i boligforeninger, for at kunne Håndtere sorteringen af affaldet i 10 forskelige beholdere plus bruge penge på en masse nye containere som skal stå og fylde/lugte i haven eller indkørslen plus eventuelt ombygning eller indkøb af nye Renovationsvogne?
    Hvem skal stå for at uddanne vores ældste borgere i affaldssorteringen (har personligt oplevet at min gamle fars restaffald ikke blev fjernet fordi det var havnet i papir containeren)?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt regulativ med 10 fraktioner for husholdningsaffald sendt i høring' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER